Artikel af LARS MYGIND

Grundlægger af Mygind Institute

Lyt til min indlæsning på YouTube den varer 51 minutter https://youtu.be/USW3q3nJJ7o
 

Hvad er definitionen på et traume og har den betydning for den behandling vi tilbyder?

 

Indledning

Den franske neurolog, Jean-Martin Charcot, påstod i 1890’erne at psykologiske traumer var årsagen til alle tilfælde af den psykiske sygdom, som dengang var kendt som ”hysteri”.

En del år senere, efter en periode som Charcot kaldte inkubationstiden, opstod Charcots definition, som han kaldte for; ”traumatisk hysteri”, der ofte manifesterede sig som lammelser, ganske som efter fysiske skader. Sigmund Freud, der var en af Charcots elever, kom siden med sin egen definition af traumer. Jean Laplanche, som var én af sin generations førende Freud-kendere, har senere forsøgt at give en beskrivelse af Freuds forståelse af traumer, som i øvrigt ændrede sig gennem hele Freuds karriere: ”En hændelse i en persons liv, defineret af intensiteten af oplevelsen, af personens evne til at reagere på hændelsen og af den omvæltning og de sen-effekter som det medfører psykisk.”

Dette er en forklaringsmodel, som ligger tæt op ad den forståelse som er vokset frem i mig selv, gennem arbejdet med mine egne traumer siden 1991 og arbejdet med klienter siden 2000.

Psykoanalytikeren, Jacques Lacan, påstår at, det han kaldte for; ”Hjulet” har et eksternaliseret traumatisk element. Et element af angst, som Lacan mener er et objekt, som ikke længere er konkret. Min kommentar til Lacans forståelse kan ses som, at Lacan mener at traumet eksisterer et andet sted end i bevidstheden.

Indtil 1996 anså man at det ikke var muligt at helbrede biografiske traumer. Den overbevisning sluttede med en artikel om Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) i 1996 hvor man offentliggjorde den første peer reviewed artikel i The Family Therapy Networker, som beskriver fire metoder, herunder tankefeltterapi (Thought Field Therapy), som effektiv behandlingsmetode. Næste artikel kommer i 1999 Running head: Promising PTSD Treatment Approaches: A Systematic Clinical Demonstration of Promising PTSD Treatment. Approaches er skrevet af Carbonell og Figley (Florida University) og omtaler tre metoder, TIR, Trauma Incident Reduction, EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) og tankefeltterapi (Thought Field Therapy).

Da jeg begyndte at skrive på denne artikel i 2020 var min egen definition af et traume følgende: Et frosset øjeblik, hvor de fleste oplever at det observerende selv er ude af kroppen, og når det observerende selv kommer ind i kroppen, er der en fysisk følt fornemmelse som kan vurderes på skalaen for ubehag (SUD, Subjective Units of Distress) fra nul til 10, hvor nul er intet ubehag og 10 er maksimalt ubehag. (Wolpe[1]). Det frosne øjeblik er lagret i kroppens celler.

Jeg mener derfor at alle følelsesmæssige oplevelser kan vurderes på en skala. Det skal forstås på den måde, at de fleste kan flytte sig på denne skala og komme tættere på nul, hvis de ønsker det. Kun et fåtal vil få en psykiatrisk diagnose, selvom de har det skidt, da det ikke er nok at ramme 10 på skalaen engang imellem; men skal nærmest være en konstant tilstand af maksimalt ubehag. Det vil sige at næsten alle bærer rundt på konfliktchock/traumer som påvirker deres adfærd i større eller mindre grad, og at vi i dag har et sundhedsvæsen som kun fokuserer på at hjælpe de allermest syge, og ikke på at forebygge og fremme sundhed. Jeg mener nemlig at helhedsforståelse og sundhedsfremme (salutogenese) er det vigtigste vi bør fokusere på, sådan som det er beskrevet af Antonovsky[2].

Min interesse for traumer begyndte i 2002, hvor jeg havde en treårig uddannelse som åndedrætsterapeut, påbegyndt i 1997, og to år som fuldtids åndedrætsterapeut. Jeg havde arbejdet et år i Bruxelles og et år syd for London. I 2002 vender min kone, Hanne, og jeg tilbage til Danmark, og her møder jeg Kjetil Kulø som introducerer mig til tankefeltterapi. En teknik som handler om at fokusere på et problem, opleve FFF (den fysisk følte fornemmelse), mens forskellige meridianpunkter stimuleres med en let banken, indtil SUD er nul. På kurset i tankefeltterapi er der ”helt tilfældigt” et oplæg om ”Den nye medicin” med Harald Bauman fra Schweiz. I dag kalder vi ”Den ny medicin”; for Den Psykosomatiske Traumemodel på Mygind Institute, og modellen har mange forskellige navne[3] rundt om i verden.

Det som fanger mig ved ”Den ny medicin” (Hamer[4]) er, at den forklarer årsagen til alle fysiske og psykiske tilstande med en UDIN (En oplevelse som er Uventet, Dramatisk, Isolerende og man har Nul strategi). På det tidspunkt havde jeg lige lært et meget effektivt redskab; tankefeltterapi, som en solid og relevant overbygning til åndedrætsterapien, som kunne forløse disse UDIN’er. Min klare og kontante konklusion er derfor nu, efter en del velunderbygget ressearch og personlig erfaring, at vi kan helbrede alle sygdomme ved bare at finde UDIN’en. Inden du tænker at jeg er tosset og forsimpler verden og sindet for meget, skal du vide at en Psykosomatisk Traumemodel og terapiplan indeholder 8 forskellige områder indenfor kroppen; (kemi, aktivitet og hvile), psyke (tanker og følelser), det fysiske, sociale og åndelige miljø, og vi forsøger også at inddrage; opvækst, genetik, toksiner, tidligere liv og karma, alt efter hvad man tror på.

I 2002 skriver jeg til skaberen af ”Den ny medicin” Ryke Gerd Hamer for at fortælle om mine idéer. Da jeg ikke hører fra Ryke Hamer, går jeg i gang med at undersøge andre modeller for traumer, og i 2002 er der nogle interessante definitioner, som forsøger at lave en objektiv definition på traumer. Blandt andet WHO har en konkret definition om, at oplevelsen skal være livstruende. F.eks. som følge af naturkatastrofer eller krig.

Det som de gængse traumedefinitioner i mine øjne mangler, eller glemmer at omtale, er den subjektive oplevelse af en hændelse, din og min personlige oplevelse af hændelsen. Det hænger godt sammen med det klientcentrerede fokus (Rogers), som mange psykoterapeuter arbejder ud fra. Det er vores klient der afgør om, hvorvidt en oplevelse er traumatisk eller ej, og om hvorvidt et traume er forløst eller ej. Støttet af en terapeut som har metoden til at teste om noget har været traumatisk og er forløst.

Tilbage i 2002, hvor jeg begyndte min søgen efter traumer eller rettere ”ubehag”, som jeg kaldte det dengang, var der i begyndelsen ganske lidt held, fordi jeg kun fokuserede på teknikken. Det var først da jeg fik kontakt til en større klientmasse, at der begyndte at ske noget. Vi fokuserede på alle slags ubehag i os selv og hos vores klienter, og i 90% af tilfældene kunne vi mindske ubehaget, og hos 70% af klienterne oplevede vi, at ubehaget forsvandt i kortere eller længere tid, eller ligefrem permanent. Jeg har siden undersøgt flere selvudviklingsmetoder for at få bedre resultater, bl.a. Kinesiologi (herunder BodyTalk, The Emotion code og Psych-K), The Journey, The Work, BODY SDS, Yoga, Meditation, HeartMath, BSFF (Be Set Free Fast), Latterterapi (Anette Goodheart), NLP, Forskellige former for hypnose, TAT (Tapas akupressur teknik), BWRT, Havening, The Healing Code, TRE og forskellige åndedrætsteknikker, alt hvad jeg testede havde effekt, det overgik bare ikke tankefeltterapi/EFT/terapeutisk tapping når man ser på tre ting: 1. Hvor let det er at lære! 2. Man kan behandle sig selv! 3. Hvor dybt det påvirker de fleste! Efterfølgende har jeg også fundet ud af, at kun ganske få mennesker har haft negative oplevelser med EFT/terapeutisk tapping.

I 2005 får jeg bogen ”The Genie in your Genes” af Dawson Church, og her læser jeg om traumernes betydning for epigenetikken. Den seneste udgave af bogen har vi oversat og udgivet på dansk i 2019 med titlen ”Dine geniale gener”. I artiklen ”Epigenetik – det nye medicinske og psykologiske paradigme[5]”, forsøger jeg at sætte bogen ind i en dansk kontekst. I bogen ”Dine geniale gener” forsøger Dawson Church at åbne for et nyt medicinsk paradigme, ved netop at benytte den anerkendte videnskabelige tilgang.

Personligt har jeg oplevet at slippe af med fysiske skavanker, som fx svamp og herpes efter traumeforløsning.

Først i 2006 da jeg møder ingeniør og psykolog Grant McFetridge på en konference[6] i Canada, får jeg ny viden og en model om, hvor langt tilbage traumekæder[7] begynder. McFetridge mener nemlig at 90% af alle traumekæder begynder før vores fødsel, hvilket sætter behandlingen af PTSD, kompleks PTSD og PTS i et helt nyt lys, da de fleste behandlinger måske slet ikke kigger det rigtige sted. Desuden mener McFetridge at alle vores traumer/traumekæder findes i vores celler eller mere præcist i primærcellen. I 2014 udkom hans bog ”Subcellular Psychobiology”. På dansk anbefaler vi ”Healing med hjertet” af Paula Courtau, som beskriver omkring 20 forskellige typer af traumekæder/traumer (Se bilag 2 for en oversigt over traumetyper).

I dag ser jeg mig selv som en UDIN/trigger/traume-jæger, som forsimpler alle problemer, til at årsagen til alle problemer, overbevisninger og adfærd er en eller flere UDIN´er. Det jeg leder efter, er ofte løsningstriggere og stresstriggere/traumer og UDIN´er. Grunden til at jeg nævner løsningstriggere først er, at de fleste fysiske symptomer kommer efter løsningen. Så når folk kommer til mig i dag med et fysisk symptom, spørger jeg for det meste ind til, hvad der gik godt lige inden symptomet opstod. Det forvirrer de fleste klienter og terapeuter, fordi vi er blevet så vant til at lede efter noget som gik galt. Faktum er at, hvis symptomet er opstået efter en løsning, og vi kender løsningstriggeren, så er det ofte nemt at finde den præcise stresstrigger og tilhørende UDIN. I det øjeblik vi forløser den præcise stresstrigger og eller UDIN, er der øjeblikkelig en forandring i SUD i symptomet.

Med andre ord er min passion i dag at finde og forløse traumer, idet min overbevisning er, at det er vores traumer som hovedsageligt fastholder ubehag, uønsket adfærd og uhensigtsmæssige overbevisninger.

 

Hvordan er definitionen af et traume med til at afgøre forståelsen af et traume?

Med denne artikel ønsker jeg at tydeliggøre, at forskellige definitioner af traumer, giver forskellige muligheder og forhindringer, i forhold til bedre at kunne hele og forløse traumer.

Spørgsmålene der melder sig, er så om vi skal opfinde nye begreber, eller omdefinere de begreber vi har og, hvordan skaber vi en fælles forståelse i den terapeutiske verden således at vi altid kan forstå hinanden, både internt og på tværs af de forskellige omsorgsgrupper: Det vil sige læger, sundhedspersonale, terapeuter, klienter, patienter og pårørende.

 

Målgruppen for denne artikel er alle med fysisk eller psykisk ubehag eller interesse heri.

Min personlige ekspertise er at finde og forløse den UDIN som forårsager ubehaget. Arbejdet med ubehaget kan tage udgangspunkt i ubehaget i nuet, eller man kan lave en regression, eller gå dybere ind i klientens spirituelle forståelse.

 

Definitioner.

Synonymer for traume: Krise, kritisk hændelse, konfliktchock, UDIN, frosset øjeblik, overgreb, katastrofe, stressor, chock, overraskelse, forskrækkelse, skade, skræmt, trigger.

 

  1. Et frosset øjeblik:

Et tidsmæssigt vindue fra nogle millisekunder op til maksimalt 3 minutter. Såfremt oplevelsen er længere end nogle få sekunder skal det undersøges om der er flere frosne øjeblikke. Der kan være flere frosne øjeblikke i løbet af nogle sekunder fx i forbindelse med et trafikuheld: Første øjeblik; ”jeg ser faren”, andet øjeblik; ”ulykken sker”, tredje øjeblik; ”er der sket noget med de andre?” (Nemi Nath)[8]

 

  1. Det observerende selv: Det er den del af mig jeg kan bevæge rundt for at undersøge min krop og egentilstand. Det observerende selv er uafhængigt af tid og rum og styres af det vi kalder det dirigerende selv. (McFetridge) Det observerende selv kan også være kendt som det højere selv eller det fordomsfri selv.

 

  1. FFF – fysisk følt fornemmelse: Det er en oplevelse indeni eller udenfor kroppen, som kan beskrives i disse submodaliteter: visuelt, auditivt, kinæstetisk, olfaktorisk og gustatorisk, og selvsnak. Det er dog sjældent alle submodaliteter/repræsentationer er med. Fx sommerfugle i maven er en FFF. (submodalitets-begrebet er hentet fra NLP, neuro linguistisk programmering)

 

  1. SUD (Subjective Units of Distress, eller subjektive enheder af ubehag) ikke at forveksle med NRS eller VAS (Visuel analog skala, se artikel: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2001-19/vurdering-af-smertens-intensitet-hos-den-smertepavirkede-patient) hentet fra nettet 18. juni 2022: SUD skalaen er oprindeligt udviklet af Josef Wolpe i 1969. Grunden til at jeg foretrækker SUD skalaen er, at den opererer med subjektive enheder af ubehag fra 0 til 10, hvilket skærper vores mulighed for at få et indblik i, hvad der sker inde i en klient samt, hvor alvorligt det opleves. Grant McFetridge har i den forbindelse lavet en god definition på nul. Denne definition på ”nul” er; at man er rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen (RFL, engelsk CPL Calm, peaceful and Light). Jeg har åbnet op for en variation af; ”let i kroppen”, til i stedet at være jordforbundet.

Man skal her passe på, at man ikke forveksler tynget med jordforbundet. Tynget er en følelse af at noget trykker en ned oppefra og så er man ikke i nul. Jordforbundet er følelsen af at være på vej ned i underlaget, eller at være; trygt forbundet med underlaget.

 

  1. UDIN: En oplevelse som er Uventet, Dramatisk, Isolerende, og man har Nul strategi. En UDIN er altid den subjektive oplevelse, og man kan derfor kun vurdere om en oplevelse har været traumatisk ved at tale med personen og undersøge personens oplevelse af situationen.

 

Forklaring af UDIN:

Uventet: Lynet slår ned ud af det blå, en pludseligt opstået situation (et frosset øjeblik).

Dramatisk: Jeg skal opleve situationen som voldsom, andre behøver slet ikke bemærke noget.

Isolerende: Jeg har svært ved at tale om oplevelsen. Terapeuter hører ofte: ”Du er den første jeg fortæller dette”. Fx er soldater som er debriefet stadigt isolerede med deres oplevelse, da de ikke føler sig forstået af udefrakommende.

Nul strategi: Jeg har ikke nogen plan at handle efter i situationen

 

  1. PTS: Post traumatisk stress betyder at man har en eller flere UDIN´er, som af og til aktiveres, og at man har store dele af sit liv som fungerer uden ubehag.

 

  1. PTSD: Post traumatic stress disorder, livet fungerer ikke på grund af UDIN´er. Man er stort set aldrig rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen på samme tid.

 

  1. Kompleks PTSD: Kræver en anderledes behandling end PTSD; ofte er længerevarende stress eller skøbelighed hos personen en del af problemet: Et chock/UDIN kan være nok til at skabe Kompleks PTSD. Oftest skyldes kompleks PTSD en gentagelse af det samme igen og igen, ofte fra barndommen.

Definitioner på traume

Ordet traume kommer fra græsk og betyder sår. En traumeafdeling på et hospital arbejder med fysiske skader.

 

APA – American Psychological Association har denne definition på et traume 18. juni 2022:

Psychic trauma An experience so traumatic that it results in damage to the psyche, or mind as a whole. Sometimes seen in serious and long-term child abuse or sexual assault.

https://psychologydictionary.org/psychic-trauma/: Min oversættelse til dansk: En oplevelse så traumatisk at der sker skade på psyken, eller sindet som et hele. Fx i alvorligt overgreb eller langtids belastning for børn, voldtægt eller naturkatastrofe.

https://psychologydictionary.org/trauma/ 18. Juni 2022
noun. 1. an occurrence wherein an individual sees or experiences a risk to their own life or physical safety or that of other people and feels terror, fear, or helplessness. The occurrence might additionally cause confusion, dissociation, and a loss of a feeling of security. Traumatic occurrences test a person’s observation of the world as a secure, just, and predictable place.. 2. a physical trauma. These injuries are inclusive of head traumas, like blows to the skull; brain damage, like hemorrhages and cerebrovascular accidents; and traumas to other area of the body, like lacerations or amputations.

Min oversættelse til dansk:

Substantiv.

  1. En hændelse hvor et individ ser eller oplever en trussel på eget eller andres liv, eller sin egen fysiske tryghed, og oplever rædsel, frygt eller hjælpeløshed.
  2. Fysisk traume. Disse skader er inklusive skader mod hovedet og resten af kroppen, fx operationer eller amputationer.

 

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsvidenskabernes_terminologi/traume hentet 18. juni 2022:

Traume, legemlig eller psykisk beskadigelse eller kvæstelse pga. ydre påvirkning. Legemlige traumer kan være mekaniske, kemiske eller termiske traumer. Mekaniske traumer forekommer oftest ved ulykker eller vold, fx i form af sår eller knoglebrud. Kemiske traumer opstår fx ved ætsning, mens termiske traumer repræsenteres af brandsår og forfrysninger. Alle legemlige traumer efterfølges af en inflammatorisk betændelsesreaktion, se immunologi.

Et psykisk traume kan indfinde sig som følge af en akut uventet og chokerende tildragelse som fx trafikuheld og voldsoverfald eller længerevarende pinefulde belastninger såsom krigsbegivenheder, alvorlig sygdom, skilsmisse, adskillelse fra nærtstående i barnealderen eller seksuelle krænkelser. I nogle tilfælde kan sådanne oplevelser føre til en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med symptomer som ukontrollerbar panik, fortvivlelse, depression eller aggression i forbindelse med tilsyneladende uskyldige begivenheder. Dertil kommer flashbacks, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær m.m. Der er store forskelle i robusthed og mønstret af traumereaktioner hos mennesker beroende på forudgående personlighedsmæssige dispositioner, traumets karakter og det sociale netværks støttemuligheder.

 

20 typer af traumer:

I dag er jeg desuden meget inspireret af Grant McFetridge og hans forsøg på at lave en total model over forskellige typer af traumer. Jeg nævner de 20 mest almindelige typer af traumer i bilag 2.

 

Den biokemiske respons på et traume:

Når vi får en UDIN/traume eller det reaktiveres ved en trigger, så aktiveres vagusnerven. De fleste mennesker kan helt konkret fornemme vagusnervens aktivitet. Er vi i kamp/flugt/frys modus, eller hvile og regeneration. Når mennesker bliver bedre til at tolke kroppens signaler, bliver de bedre til at samarbejde med kroppen. Et af de elementer som jeg savner lidt i Jungs teorier er den kropslige forankring af vore traumer. Jeg har skrevet en længere artikel om den polyvagale teori, se bilag 1.

Hvad er en traumekæde?

En traumekæde er en række af frosne øjeblikke, som er forbundne på en måde, så når et kronologisk tidligt traume i traumekæden forløses, så slukkes alle de efterfølgende frosne øjeblikke. Det vil sige at alle de efterfølgende frosne øjeblikke har en SUD på nul. Såfremt man finder det tidligste frosne øjeblik, og forløser det, så er teorien således, at traumekæden ikke længere reaktiveres. Det kan den derimod, hvis vi ikke har fået det hele med.

I den engelsktalende terapeutiske verden arbejder de med store T og lille t traumer. (Penny Croal[9]). Store T traumer er starten på en traumekæde, og når man har en reaktivering af store T så får man et lille t.

I den Psykosomatiske traumemodel beskrives det store T, som en UDIN, en hændelse der subjektivt opleves Uventet, Dramatisk, Isolerende og man har Nul strategi; og lille t som en trigger. Så længe en UDIN ikke er forløst er der en risiko for en reaktivering af UDIN´en. Til gengæld siger modellen at når en UDIN er forløst, så kan klienten aldrig få en lignende UDIN igen og UDIN temaet kan heller ikke trigges igen.

 

Grant McFetridge har forsket i antallet af traumekæder, og mener at det gennemsnitlige menneske har ca. 5.000, og for hver traumekæde kan der være op til flere hundrede triggere. Det betyder at det egentlig meget simpelt, at finde et frosset øjeblik med ubehag, fordi der er så mange frosne øjeblikke i de flestes liv. At finde den optimale UDIN og forløse den, kan være en stor udfordring. At finde den UDIN som hænger sammen med mit problem er en kunst. Min personlige overbevisning er, at når en UDIN forløses er der øjeblikkeligt en respons, fysisk eller psykisk i forhold til det problem vi arbejder med. Det vil sige at SUD vil stige eller falde så kraftigt, at man ikke er i tvivl om effekten. Så hvis jeg synes at der er sket noget, er der formentlig ikke sket en forandring, der er kun et håb om forandring.

McFetridge observerede at en trigger ofte kunne opleves mere voldsom end en UDIN, hvilket har forvirret mange terapeuter som ofte bliver tiltrukket af det værst tænkelige ubehag, i stedet for at undersøge om der findes tidligere triggere/UDIN´er i traumekæden. McFetridge mener at det altid er bedst at gå til det kronologisk tidligste frosne øjeblik og forløse det.

Han opdagede også, at når en klient lavede ord eller tankeassociationer hoppede de ofte fra en traumekæde til en anden. Det betyder at man begynder med at måle SUD på en trigger, som er et dagligt problem med fx edderkopper, og siden forudsætter at der kun ligger én UDIN til grund for dette ubehag. Hvis man så beder klienten gå tilbage til, hvor problemet begyndte, til den oprindelige UDIN; så forløser terapeut og klient UDIN´en. Når denne UDIN er forløst vender man tilbage til problemet ”edderkop”. Hvis det er den rigtige UDIN som er forløst vil klienten være rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen ved konfrontation med edderkoppeproblemet. Såfremt den forkerte UDIN er forløst, vil SUD være uændret. Såfremt flere UDIN´er hænger sammen med problemet edderkop, kan man opleve en lille eller ingen forbedring af ubehaget, SUD, for hver UDIN som bliver forløst. Nogle gange er det først når den sidste UDIN bliver forløst, at ubehaget ved edderkoppeproblemet er helt væk.

Så, hvordan sikrer man sig at man forbliver i den samme traumekæde som det oprindelige problem? Et problem som måske har sin oprindelse før fødslen. Det gør man ved at finde et frossent øjeblik, en trigger, og så bevæge sig ind i kroppen, scanne kroppen, og beskrive tre fysisk følte fornemmelser. Alle frosne øjeblikke i en traumekæde vil have de samme fysisk følte fornemmelser (FFF). Så laver man regression så langt tilbage man kan komme på de tre FFF. Helst til UDIN´en. UDIN vil have de præcis de samme tre fysisk følte fornemmelser, som alle de senere triggere vi har testet i hele traumekæden.

Hvad er regression?
Regression er når vi bevidst eller ubevidst vender tilbage til en tidligere tilstand. Det mest almindelige er ubevidst regression, hvor jeg, selvom jeg er fyldt tres, opfører mig som en femårig, når en UDIN bliver trigget. Ofte vil terapeuten lede efter en ubehagelig oplevelse på det tidspunkt for den alder som klienten regredierer til. I fænomenologien vil der ofte opstå situationer mellem terapeut og klient, som kan trigge både klienten og terapeuten tilbage til tidligere. Ofte spøger jeg som terapeut: ”Hvornår oplevede du denne FFF første gang? Forbløffende ofte har klienten et bud på første gang. Nogle klienter har modstand på at opleve denne første gang. Så handler det for mig om at skabe det trygge rum, hvor klienten får energi til at besøge den tidligste erindring af den FFF. Som tidligere nævnt skal vi ofte før fødsel for at forløse traumekæder. Det er dog langt fra alle klienter som er klar til det.

Jung og traumer
Måske kan traumekæder hænge sammen med det Jung kalder komplekser:

Komplekser(citeret fra http://www.jungforalle.dk/analytisk-psykologi/teorier-og-modeller-for-psyken/jungs-ordassociationstest/) hentet på nettet 18. juni 2022:

Komplekser er ‘billeder’ på bestemte psykiske situationer. Det er ubevidste billeder, der er forstærkede og forvrængede i forhold til de situationer, de refererer til og de er inkompatible med den bevidste attitude.


Min kommentar: En bestemt situation kan være en traumekæde. De fleste af vores traumekæder er ubevidste, for det vil være alt for belastende at have tusinder af traumer eller traumekæder i bevidstheden hele tiden.  

Komplekser er ’fantasier ladede med emotion’, der over årene bygger sig op omkring bestemte arketyper fx ’far-arketypen’ eller ’mor-arketypen’. Man kan se en arketype, som en fil-mappe på en pc. Moder-arketypen er så psykens fil-mappe med mor-billeder, og oplevelser med mor i det hele taget. Når komplekser er ’konstellerede’ (aktive), hvilket de kan blive, når de er trigget af en person eller en situation, så vil de for det meste være ledsaget af en emotion på et kontinuum fra, at fornemme lidt uro til at man kommer ’op i det røde felt’ og måske går fuldstændigt amok.
Min kommentar: Det er kun når vi er ”trigget”(aktive) at fantasien spiller en rolle. Min overbevisning er at fantasien altid bygger på en oplevelse som er virkelig. Jeg arbejdede med en klient med en edderkoppefobi. Pludselig blev edderkoppen til morfars hånd. Fantasien dækkede over en ubehagelig oplevelse med morfars hånd.

Komplekser er autonome. Det betyder, at komplekser lever deres eget liv i det ubevidste. De forstyrrer den bevidste viljes intention og performance. Komplekser producerer forstyrrelser og blokeringer i strømmen af associationer, og de kommer og går efter deres egne love. De kan midlertidigt overtage bevidstheden og forstyrre både tale og handling og dermed indtræde som en slags helt ubevidst sub-personlighed.
Min kommentar: Jo mere vi er trigget, det vil sige jo højere vi er på SUD skalaen, des mere påvirker komplekset min adfærd.

Komplekser er “splinter af psyken” som har deres rod i et traume, et følelsesmæssigt chok, der ikke kan rummes og derfor fortrænges og bliver til en ’splint af psyken’. Moralske konflikter, der kan opstå ved mangel på anerkendelse af ens grundlæggende natur, kan i længden være traumatiserende, og således også være en væsentlig årsag til komplekser.
Min kommentar: Måske er en splint af psyken det samme, som et frossent øjeblik.

Komplekser repræsenterer i videste forstand en slags mindreværdighed. Det betyder ikke, at man er mindreværdig, men at man har noget; fx et ømt punkt, noget uintegreret, en ”Rasmus Modsat side”. Dette ’noget’, kan i løbet af livet, udover at være kilde til en masse forstyrrelser, også blive et incitament til større anstrengelse og således, måske, til nye muligheder og landvindinger.
Min kommentar: Dette er spekulationer!. I min verden kan komplekser føre til alt, og man må se på den enkelte klient og det specifikke kompleks for at se på, hvad det handler om. Ofte er komplekser viklet ind i hinanden og derfor meget komplicerede at forstå.

For at undgå den mentale forvirring, bruger jeg den kropsbaserede tilgang med FFF; den fysisk følte fornemmelse.

Komplekser er en væsentlig byggesten i Jungs typologi. Her siger han, at ensidighed er uundgåelig og at komplekser, som følge heraf, er uundgåelige. Et kompleks kan opleves som forstyrrelser i relation til vores bevidsthedsfunktioner: (tænke, føle, intuition, sanse). Meget svære komplekser kan hæmme den personlige udvikling, fordi den personlige udvikling hænger sammen med, at vi bliver i stand til at udvikle og målrette vores bevidsthedsfunktioner i forhold til vores potentiale. Dette handler om, at vi ikke kan reagere  målrettet på disse bevidsthedsfunktioner.
Min kommentar: Når vi er trigget over fem på SUD skalaen, er det komplekset som tager over. Det betyder at nogle mennesker begrænser deres liv for ikke at blive trigget. Det er ubehageligt og begrænsende.

 

Mine afsluttende refleksioner:

Da jeg aktivt begyndte at forstå, hvad traumer er og følte at jeg havde redskaber til at forløse dem tilbage i 2002, så gik jeg straks i gang med at opspore dem i mine klienter og forløse dem. Typisk tog det én-tre sessioner i begyndelsen at forløse et konkret traume, altså et frosset øjeblik klienten kunne huske.

Da jeg lærte Transbiologisk traumeterapi i 2007 (på engelsk; Whole Hearted Healing fra ISPS, The Institute for the Study of PeakStates), blev jeg mere effektiv i min terapi og oplever nu, at der kan forløses en til tre traumer/traumekæder per session. Samtidig blev jeg mere stille og lyttende. Mine sessioner indeholdt meget færre ord, både fra klienten og mig selv. Til gengæld oplever jeg selv, at mine klienter kan være lidt forvirrede når der er forløst traumer/UDIN’er fra før fødslen. Endvidere har jeg oplevet, at grundlæggende overbevisninger i min væren er forandret eller forsvundet, i forbindelse med store kognitive skift. Det kræver ofte tilvending, træning og forandringsparathed at slippe gamle dysfunktioner.

I tråd med denne udviklingsproces, er jeg for tiden fordybet i epigenetik, som er læren om, hvordan vores omgivelser påvirker vore gener. Både Bruce Lipton og Dawson Church skriver om det i de bøger jeg har med i litteraturlisten.

Jeg ved ikke, hvor sætningen; ”Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tar det” kommer fra, men den er essensen i det arbejde jeg laver, da jeg mener at vores traumer/triggere/UDIN’er skaber det filter vi oplever verden igennem.

Noget andet jeg har opdaget gennem arbejdet med flere tusind klienter er, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor mange ressourcer en klient har inden vi går i gang med at forløse et traume. Jeg er dog blevet overrasket mange gange over, hvor mange ressourcer der gemmer sig i folk. Ofte pensionister og langtidssyge som hurtigt får det bedre. Modsat har jeg oplevet personer i en dyr bil og i fint tøj, som faldt helt fra hinanden. Så jeg har efterhånden lært at holde op med at generalisere ud fra de ydre omstændigheder.

Jeg er dog generelt hurtig til at komme frem til traumeforløsningen, ofte allerede i første session og bruger sjældent mere end en session på at skabe kontakt til klienten. Ofte har jeg den fordel at klienten kender mig gennem bøger og videoer. I dag fortrækker jeg at mine klienter har været på et af mine kurser eller uddannelser inden de begynder i individuel terapi. Imens jeg skriver dette tænker jeg over, hvilken indflydelse det kan have på vores relation. Først og fremmest kender klienten til mine holdninger og min terapeutiske retning. Måske kan det være med til at skabe tryghed, og derigennem aktivere en placebo effekt.

I oktober 2019 var jeg på et to-dages kursus i essentiel psykoterapi i Århus. Den ene psykoterapeut fra Tyskland som underviste, blev spurgt om hvor mange sessioner han typisk brugte for at skabe tryghed og kontakt til en klient med PTSD: Svaret var op til 30 sessioner.

Det fik mig til at reflektere over om min knap ene time er alt for lidt eller om der findes grundlæggende forskellige tilgange til at forløse traumer. Måske den tyske terapeuts tilgang  hang sammen med, at folk med PTSD ofte får visitation til 50 sessioner gennem deres forsikring i Tyskland?

Der er selvfølgelig flere tilgange til traume-arbejdet, afhængigt af de forskellige kultures psykologiske tilgang til emnet, og sammenhængen i deres infrastruktur. Fx blev psykologer og psykiatere i England, tilbage i 2001, helt frarådet at lave intervention på traumer, da der var evidens for at patienterne fik det værre end personer uden intervention.

Denne kommentar inspirerer mig til at igangsætte en diskussion om re-traumatisering, da den måde jeg arbejder på udelukkende, handler om at retraumatisere klienten i trygge omgivelser, og ved hjælp af forskellige teknikker at få slukket for kroppens alarm respons på en trigger.

Så længe man udelukkende taler om traumet er der en risiko for, at man ikke får den kropslige forankring sluppet. Mange af mine klienter beretter om samtaleterapi, hvor de har det dårligere efter sessionen end før. Det er noget jeg selv ofte har oplevet, og derfor er jeg også optaget af at lære mine klienter en teknik, hvor de selv kan lindre og/eller forløse ubehaget fuldstændigt. Vi kan nemlig ikke skabe en verden hvor vi aldrig bliver trigget, og derfor er det bedre at forløse vore triggere end at undgå dem.

Dawson Church har lavet forskning omkring klinisk EFT og PTSD, og der slipper personer med PTSD typisk diagnosen efter gennemsnitligt 6 sessioner. Et lignende resultat har vi haft i en dansk undersøgelse som kan læses på https://friforptsd.dk/resultater/

Er der en risiko ved at retraumatisere vores klienter og os selv? Ja, det er der. Men, med en bedre uddannelse af vores klienter om, hvordan vi arbejder, er det min overbevisning at vi kan begrænse risikoen væsentligt. I det danske forsøg med personer med PTSD fik en person det dårligere, og 16 ud af 21 kom ud af PTSD diagnosen. Spørgmålet er derfor om en bivirkningsprocent på 5 er acceptabelt? Det er det jo aldrig for den enkelte.

 

Bilag 1

Litteraturliste

Callahan, Roger – Tapping the Healer Within, Piatkus 2001

Camacho, David Br, Cirkeline Kappel & Kirsten Haslund – Kreativ klientcentreret psykoterapi, 2010

Courtau, Paula – Heling med hjertet, Frog & Toad Publishing 2012

Church, Dawson – Psychological Trauma, Energy Psychology Press 2015

Church, Dawson – Dine geniale gener, Frog & Toad Publishing 2019

Church, Dawson og Marohn, Stephanie – Clinical EFT handbook Vol 1, Energy Psychology Press 2013

Church, Dawson og Marohn, Stephanie – Clinical EFT handbook Vol 2, Energy Psychology Press 2013

Fisslinger, Johannes R. og Mygind, Lars – Forstå kroppens intelligens, Frog & Toad Publishing 2018

Gendlin, Eugene T – Focusing, Ebury Publishing 2010

Grof, Stanislav – Den indre rejse 1, Borgens forlag 1977

Grof, Stanislav, Halifax, Joan – Den indre rejse 2, Borgens forlag 1978

Levine, Peter A. – Væk Tigeren, Borgens forlag 2004

Lipton, Bruce – Intelligente celler, Borgens forlag 2005, ny udgave 2016

Lowen, Alexander – Bioenergetik, Borgens forlag 2006

McFetridge, Grant – Peak States of Consciousness: Theory and Applications, Volume 1, Institute For The Study Of Peak States Press 2004

McFetridge, Grant – Peak States of Consciousness: Theory and Applications, Volume 2, Institute For The Study Of Peak States Press 2008

McFetridge, Grant – Subcellular Psychobiology Diagnosis Handbook: Subcellular Causes of Psychological Symptoms, Institute For The Study Of Peak States Press 2014

Mygind, Lars og Heilesen, Hanne – Tankefeltterapi & EFT, Borgens forlag 2014

Mygind, Lars og Heilesen, Hanne – Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden, Borgens forlag 2005

Newton, Michael – Sjælerejser, Borgens forlag 2003

Pert, Candace – Molecules of Emotion, Touchstone 1999

Rothschild, Babette – Kroppen husker, Klim 2011

Sommerbeck, Lisbeth – Klientcentreret terapi i psykiatrien, Lindhardt og Ringhof 2015

 

Online ressourcer:

http://www.jungforalle.dk/

http://denstoredanske.dk/

https://integratedlistening.com/what-is-trauma/

https://www.merriam-webster.com/dictionary/trauma

http://www.traume.dk/content/hvad-er-traumer

https://www.who.int/

Wikipedia.org

Essays og artikler:

VAGAL TONE AND THE PHYSIOLOGICAL REGULATION OF EMOTION – Stephen W. Porges, Jane A. Doussard-Roosevelt, and Ajit K. M

Epigenetik – det nye medicinske og psykologiske paradigme – Lars Mygind med forskningsmæssig assistance

https://mygind.dk/epigenetik-det-nye-medicinske-og-psykologiske-paradigme/

Den polyvagale teori artikel af Lars Mygind

https://mygind.dk/om-rollen-dit-autonome-nervesystem-spiller-i-stress-udbraendthed-og-depression/

 

Bilag 2

Traumetyper (ISPS – Institute for the Study of PeakStates):

 

Her forstås traumer, meget bredt, som alt det vi kan registrere når vi ikke er rolige i tankerne, fredfyldte i hjertet og lette i kroppen.

 

En teori omkring traumer er at klientens beskrivelse af den fysisk følte fornemmelse kan fortælle hvilken type traume vi arbejder med. Afhængigt af typen er der forskellige healingsteknikker som er mere eller mindre effektive.

 

Simpelt traume: Man kan beskrive en konkret fysisk følt fornemmelse i kroppen som fx en sten eller en klump.

Et hul-traume: Man oplever at man har et sort hul inde i kroppen med en tydelig afgrænsning.

Et hvirvel traume: Man kan pege på et sted på kroppen hvor noget snurrer rundt.

Et generationstraume: Man har altid haft det. (fx er familieopstillinger en måde at arbejde med generationstraumer).

Et sjæletabstraume: Man oplever en fordybning med følelsen af tab.

Et sjæletyveri: Man hører en stemme eller mærker en følelse som ikke tilhører en.

Et kopitraume: Den fysisk følte fornemmelse er ikke min tone.

Et projektionstraume: Du ser gode og dårlige ting i andre personer.

Et arketypetraume: Et skræmmebillede du ser udenfor dig selv.

Tidligere liv traume: Du befinder dig med det samme, et andet sted, i en anden tid, når du laver en regression.

Et parasittraume: Opleves som en brændende fornemmelse under huden.

Et ondt hul-traume: Der er et eller flere steder i kroppen der føles som ren ondskab.

Et timeloop traume: Noget som helt sikkert var forløst, kommer igen.

Et Buddha hjerne traume: Der er metalstrukturer i min krop.

Et Kropshjernetraume: Processen går i stå på grund af ubevidst dødsangst.

Et tænkehjernetraume: Tankemylder.

Et stammeblokeringstraume: Der er en følelse af at en eller flere ikke ønsker denne forandring.

Et afhængighedstraume: Det giver ubehag at tænke på at slippe dårlige vaner.

Et hjertehjernetraume: Man oplever relationelle problemer.

Et solar plexsus-hjernetraume: Manglende personlig styrke.

Et perineum-hjernetraume: Manglende jordforbindelse.

 

 

 

Bilag 3

Jeg har spurgt 10 kolleger om: Hvad er et traume? Én kom med et bud:

Her er Psykolog Louise Svendsens bud:

En traumatisk begivenhed er en hændelse, der sker for pludseligt, hurtigt og voldsomt, og den overvælder den eksponerede persons kapacitet til at rumme og cope. (Insp: Peter Levine)

Det er oplagt at tro, at visse hændelser per definition er traumatiske og vil føre til en krisereaktion. Erfaring og forskning peger dog på, at det afgørende er, hvordan barnet oplever hændelsen, og hvordan støtte og omsorg efterfølgende organiseres.

Ordene krise og traume beskriver både begivenheden, der overvælder et barn og fører til symptomer på stress, samt den proces, hvor et barn overvældes og udvikler efter-reaktioner. Selve begivenheden kan kaldes en kritisk hændelse, en krise eller et traume. Når barnet, efter hændelsen er overstået, udviser psykologiske efter-reaktioner, er det relevant at referere til et krise, et traume eller en traumatiserende begivenhed. Barnets krisereaktion/traumatiske reaktioner begynder, mens hændelsen pågår, og de psykologiske efter-reaktioner viser sig så i tiden, efter hændelsen er overstået. De psykologiske symptomer omtales ofte som post- traumatiske stressreaktioner, der igen opfattes som tegn på, at barnet har været udsat for en krise, er blevet traumatiseret og nu er i krise. Så ja det er lidt selvforstærkende og bekræftende begreber. PTSD er en diagnose, som kun et fåtal af traumatiserede personer udvikler.

Den amerikanske psykolog og traume-ekspert Jon G. Allen har kortlagt de forhold, der øger risikoen for, om en overvældende hændelse vil medføre en krisereaktion. Derfor spørg dig selv:

  • Er hændelsen pludselig, overvældende og uden forvarsel? Jo mere des værre.
  • Er hændelsen natur- eller menneskeskabt? Menneskeskabt øger risikoen for traumer.
  • Er der en eksisterende relation mellem barnet og den, der forvolder skaden? Jo tættere relation, des større risiko for udviklingstraumer/alvorlige/komplexe traumer.
  • Er der tale om enkeltstående eller gentagne hændelser? Jo hyppigere og længere eksponering des værre.
  • Er der relevant forældrekompetence til stede i barnets liv? Er de voksne selv oprevne og signalerer dette til barnet, smitter det barnets oplevelse og dermed øges risikoen for traumatiske efter-reaktioner, mens den rolige voksne, kan give barnet oplevelsen af, at nu er alt under kontrol og skal nok blive godt igen.

Focusing instruktioner i kort udgave (fra https://focusing.org/sixsteps) på dansk http://focusing.dk/54

 

 

[1]Josef Wolpe skabte i 1969 SUD-skalaen. Wolpe, Joseph, The Practice of Behavior Therapy, New York: Pergamon Press 1969

[2]Antonovsky, Aaron. “Health, Stress and Coping” San Francisco: Jossey-Bass Publishers, 1979

[3]Navne som har fælles grundforståelse som ”Den ny medicin”: Neue Germanische Medizin, Biologie Totale, Biodecoding, Metamedicin, METAsundhed, Bioemotionel integration, Open medicine, Biologisches Heilwissen, META-Health, Germanic New Medicine.

[4]Tysk læge Ryke Geerd Hamer (17 May 1935 – 2 July 2017)

[5]Artikel af Lars Mygind Udgivet 19. august 2019

https://mygind.dk/epigenetik-det-nye-medicinske-og-psykologiske-paradigme/

[6]Global inspiration Conference i Nelson British Columbia 15-22. juli 2006

[7]traumekæder (forklares senere)

[8]Underviser på Peak State terapeut uddannelsen i juli 2007 i Polen.

[9]Kursus med Penny Croal september 2015

CategoryUncategorized

2021 © Copyright | Mygind Institute ApS | Skovbrynet 1, Tornby 9850 Hirtshals | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396