Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: angst for forestående operation

Behandling: Jeg er 46 år, fik konstateret kræft i tarmen for 2 år siden. Der er sket en spredning til lungerne, hvorfor jeg blev tilbudt operation første gang sept.2005 og anden gang oktober 2005.
Jeg havde nogle traumer fra tidligere indlæggelser, som gik på, at jeg frygtede smerter, fordi smertebehandlingen mislykkedes, samt jeg var bange for, at personalet ikke ville tro på mine oplevelser ang de symptomer,jeg føler i min krop.
Jeg havde brug for at både min krop og sjæl var så godt rustet som muligt, inden de forestående operationer, så jeg lavede en aftale med Susanne Christensen , om at hun skulle prøve at hjælpe mig med TFT.
Mit ubehag startede i brystet og vandrede hele vejen ned gennem tarmsystemet for at slutte ved endetarmen. De 2 oplevelser er så tæt forbundne, at under behandlingen var vi inde omkring begge dele på en gang.
På en skala fra 1-10 startede mit ubehag på en 9 og da behandlingen var slut, var den på 1 !!!. på grund af hjælp fra Susanne.
Inden jeg skulle opereres, skulle jeg angive på en skala fra 1-10 hvor stor mit ubehag / nervøsitet var for den forestående operation.
Det var fantastisk at kunne sige, at den var 1, og jeg er overbevist om, at det var derfor, jeg kom så hurtigt og let igennem de 2 operationer.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396