Type: Terapeut

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Angst for at køre på motorvej

Behandling: Tankefeltbehandling den 19.december 2014:

Beskrivelser af SUD og behandlingsforløbet:
Tina har efter en konkret oplevelse haft store problemer med at køre på motorvej især i dårligt vejr med mange indfletninger/udfletninger. Efter samtale kommer vi frem til at den værste følelse er oplevelsen af at miste fodfæste.
Ved behandlingens start var SUD på 10. Efter to sekvenser med omvendt polarisering og fuld TFT-sekvenser var SUD stadig på 10. Efter massiv omvendt polarisering, ni-punktsbehandling og yderlig en fuld TFT-sekvens falder SUD til 7. Herefter SUD: 7 – 5 – 0, hvor jeg fortsætter med 3 min. på mirakelpunktet.
Der bankes på sætningen: ”selvom jeg mister fodfæste…………..”
I starten af behandlingen beskriver Tina en følelse af at være tung i hovedet og kroppen. Senere beskriver Tina ro i hovedet og til sidst i behandlingen kan Tina ikke genkalde følelsen.
Undervejs fortæller Tina at hun forsøger at fokusere på følelsen af at køre på motorvej hvor hun har haft succes. Det taler vi om og herefter får jeg hende tilbage til følelsen af ubehaget.
Jeg behandler herefter på angsten for at angsten dukker op igen.
Behandlingen afsluttes med GTL og 4 min. banken på mirakelpunktet.
Behandlingen varer 1½ time og der behandles 1 gang.

Resultat: Tina har efterfølgende oplyst at hun kan køre på motorvej uden følelsen af at miste fodfæste.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396