Type: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst for at være alene i mørket, og en følelse af magtesløshed og hjælpeløshed. Beskrivelse af problem: Elisabeth bor i en kolonihave, og hun har meget ubehag ved at være alene i huset, når det er mørkt. Især om vinteren, hvor der ikke er så mange andre mennesker. Hun vil gerne af med sin angst.
Behandling: Elisabeth kommer til samtaler flere gange, hvor vi arbejder med hendes angst for at være alene i mørket i kolonihaven. Undervejs dukker der andre temaer op, som relaterer til følelsen af at være magtesløs og hjælpeløs. Nogle at temaerne bankes der på undervejs i forløbet, andre oplevelser kan hun lade ligge efter at have fortalt om dem, og så går vi tilbage til hovedtemaet.
I den første samtale er SUD oppe på 8-9, og jeg banker fuld sekvens med flere runder, hvor ubehaget langsomt falder og vi afslutter den første session med en SUD på 5. Spørger hvad hun bedst kan lide/ helst vil vælge: mad, sex eller rejser. Hun vælger mad og fortæller detaljeret om hendes yndlingsret.
Ved den anden samtale fortæller Elisabeth at hun vågner om morgenen med angst, men alligevel går det bedre, end sidst. Hun tænker ikke så meget over det, synes hun er ved ar være i mål. Hun trækker alligevel gardinerne for, når hun er hjemme for at skærme sig for dem der går ude på stien. Naboen har haft indbrud, og nogen gange er der nogen som går rundt og stjæler flasker. Hun er alene i mørket, og fortæller at hendes mor holdning er at det er en farlig verden vi lever i. ”Mor siger jeg skal passe på”. SUD på 3-4. Siger tre gange: ”Jeg er alene i mørket” og får fysiske reaktioner: krummer sammen i ryggen, spænder i ryg, nakke skulder, mest udenpå: SUS 2-3. Efter traumesekvens falder SUD til 0,5. Tester sætningen: ”Jer er alene i mørket”, og får igen fysisk reaktion, men nu kun i nakke og skulder. Men skulderen stiger ti SUD: 3-4.
Elisabeth er bange for at give slip, bange for at slippe kontrollen. Banker fuld sekvens på ”Jeg er bange for at give slip / så ved jeg ikke hvad der sker / jeg mister kontrollen: SUD starter på 4 og falder. Hun siger at hun kan mærke noget der slipper på celleplan. Hun mener det stikker dybere. Jeg holder fast i at banke på den fysisk følte fornemmelse, og banker traume sekvens ret længe. Hun løsner op lidt efter lidt, det letter på skulderen, hun sukker flere gange, bliver varm i hænderne og kan rette kroppen op. SUD: 2 Hun føler sig afslappet og vi skal stoppe her. Jeg afslutter med at lave Gulv-til-loft to gange.
Ved tredje samtale fortæller Elisabeth at hun nu kan gå ud om natten og tisse, uden at hun tænker over det. Det føler hun som et stort fremskridt. Vi taler om at rumme angsten, og Banker fuld sekvens på at og ud i mørket. Elisabeth vender tilbage til hendes mors formaninger om at verden er et farligt sted, og banker fuld sekvens på ”Selvom min mor synes verden er farlig / har lært mig at verden er farlig”, hvor SUD falder fra 6 til 2. Hun taler om at det er godt at have kontrol, ar være klar til at kæmpe og være på vagt.
I løbet af de kommende sessioner arbejder vi videre med Elisabeths angst og banker på side temaer der dukker på: at gå i en mørk skov, at blive født ud af mørket, at blive forfulgt, at der er folk hun ikke kan se i mørket. Generelt ligger hendes angst for at være alene i mørket på 0,5 -1 , og vi arbejder videre med traume sekvens med de fysisk følte fornemmelser hun oplever: ondt i maven, spændinger i ryggen og lænden. Jeg bruger fuld sekvens på: ”Selv om jeg har angst”, hvor hun bliver ked af det, SUD på 5, falder i løbet af nogen runder til 0. Hun føler sig rolig, fredfyldt og let. Banker 3 min på mirakelpunkt, hvor hun føler sig lysende.
Herpå følger 3-4 sessioner hvor vi arbejder meget dybt med et seksuelt overgreb, da hun var 5-6 år, og som har tydelige forbindelse til følelsen af at være hjælpeløs og magtesløs. I to omgange laver jeg HM Matrix, og to andre gange arbejder vi primært med traumesekvenser og fuld sekvens. Det er sessioner med meget voldsomme reaktioner fra Elisabeth; både følelsesmæssigt og fysisk. Hun føler sig meget tryg ved at arbejde med disse tign sammen med mig. Vi arbejder med temaer som at føle sig forkert, at føle sig lille, ikke at stole på sin egen dømmekraft, dårligt selvværd, hendes forhold til mænd, at lukke af, og lade andre ”fylde deres space”, selv om de overskrider hendes grænser. Disse sessioner munder ud i at hun ikke længere synes det var ”synd” for hendes overgrebsmand, eller at det var hendes skyld til at være vred og ligesom tage hendes egen kraft tilbage. Vi arbejder med fuld sekvens med sætningen: ”Jeg giver slip på at føle ansvar overfor andres handlinger eller dét de siger”, og med sætningen: ”Dét jeg føler, er sandt for mig” til de kommer i 0.
Resultat: Efterfølgende er Elisabeth ikke længere bange for at være alene i mørket i sin kolonihave. Hun siger at hun slet ikke tænker på det længere. SUD er i 0.