Type: Klient
Kategori: Fobier
Kort beskrivelse: Vandskræk
Resultat: Jeg har haft vandskræk, så længe jeg kan huske. Det betyder, at jeg ikke kan lide at få hovedet under vand i hverken badet eller svømmehav/havet i frygt for ikke at kunne få luft og blive kvalt. Jeg kan ikke huske, hvornår vandskrækken opstod, bare at jeg altid har haft den og at min mor også har det.
Mette beder mig fortælle om første gang, jeg husker at opleve min vandskræk. Jeg er ca. 7 år og i svømmehallen og alene i børnebassinet, hvor jeg falder under vandet. Jeg har åbne øjne og husker det klare vand, bunden i bassinet og at jeg synker. Jeg tror, jeg skal dø. Jeg kan mærke det i halsen, mens vi taler om det, og det føles som om, at min hals snører til. Mit ubehag er på 8. Mette tapper på mig imens og hurtigt bliver ubehaget i halsen mindre og er til sidst væk. Mette beder mig igen gå tilbage til situationen i vandet og nu begynder mine øjne at klø og svie, ubehaget er kraftigt og på 10. Mette beder mig beskrive det og fokusere på det, og stille bliver det mindre og mindre, indtil det er væk. Igen skal jeg tænke tilbage på situationen i vandet og nu bliver det mørkt for mine øjne, jeg kan ikke se vandet. Ubehaget er på 4 og men også det forsvinder, mens Mette tapper forskellige steder på min på krop. Til sidst jeg kan tænke på oplevelsen helt uden at blive bange eller opleve kvælingsfornemmelse, og jeg kan se mig selv med svømmebriller i et bassin og forestille mig, at jeg dykker hovedet under. Det har jeg aldrig kunne forestille mig før. Mit ubehag er helt væk.
Det er nu en uge siden og jeg har efterfølgende taget brusebad og ladet vandet løbe ned i ansigtet, hvilket jeg ellers ikke har kunne før. Jeg plejer at holde et håndklæde for øjnene. Jeg holder ikke af vand i ansigtet og nok aldrig kommer til at elske det, men nu kan jeg rumme det. Ligeledes har jeg fået mod på at tage i svømmebadet i nærmeste fremtid mhp. at dykke hovedet under, noget jeg aldrig havde forestillet mig muligt end at tænke på.