Type: Terapeut

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: "Jeg er egoistisk"

Behandling: Klienten har gennem livet døjet med tilbagevendende depressioner, stress og angst. Vi mødes fordi jeg har haft hende i et andet sundhedsfremmende forløb hvor jeg flere gange hørte hende sige sætninger som man med fordel kunne banke på hvis hun skulle få det bedre – mere vedvarende.
Jeg starter med at fortælle om hvad tankefeltsterapi er og vi laver en brainstorm på hvilke sætninger hun tror kan have størst betydning for at hun bliver ved med at have det dårligt:
”Jeg er flov over at jeg ikke er kommet længere”
”Jeg skuffer folk”
”Andre tænker negativt om mig”
”jeg kan ikke finde ud af at tage vare på mig selv”
Jeg spørger til hvordan sætningen ”jeg er egoistisk” lyder for hende og hun svarer at det lyder rigtig væmmeligt og at hun føler stort ubehag ved at sige det. Ubehag 10 på SUD skala.
Vi vælger denne sætning da den ligger højest på SUD. Først kravebensvejrtrækning som hun i forvejen er sat til at lave siden hun var på mit andet kursusforløb - hvor kravebensvejrtrækning var det første vi gjorde til alle mødegange. Vi går i gang med at banke.

Sætningen bliver. ”Selvom jeg er egoistisk er jeg ok”
Jeg bruger traumesekvensen uden 9 punktsbehandling til at starte med. Klienten kan næsten ikke sige sætningen. får kvalme, ryster i kroppen. Siger sætningen lavt. Ubehag stadig 10. efter 2 runder er SUD 7. De fysisk følte fornemmelser er aftagende. Men nye FFF opstår i bryst, hals/svælg. Fokus herpå. Vi bliver ved med at banke nogle omgange og SUD bliver på 7. Jeg tilføjer 9 punktsbehandling og SUD falder allerede efter første omgang til 3. Bliver ved at gentage traumesekvens med 9 pkt til ubehag er i 0. Både fysisk ubehag og ubehag ved at sige sætningen er banket i 0. Klienten føler sig rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og rolig og tung/let i kroppen. Vi banker 3 minutter på mirakel punktet. Klienten føler sig lettet og godt tilpas. Vi aftaler at mødes igen om 1 uge. Dagen efter fortæller hun mig at hun resten af dagen havde følt sådan en lettelse i kroppen som var svær at forklare.

Resultat: SUD 0
Føler sig lettet og godt tilpas. Vi mødes igen ugen efter til opfølgning.

 
Category

2021 © Copyright | Mygind Institute ApS | Skovbrynet 1, Tornby 9850 Hirtshals | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396