Type: Terapeut

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobier

Beskrivelse af problem: Klienten fortæller, at hun altid har været bange for edderkopper. Hun fortæller, at hun er så bange for edderkopper, at hun somme tider må skrige, når hun bliver rigtig forskrækket.

Behandling: Hun skriger for at komme over sin forskrækkelse. Samtidig syntes hun, at det er lidt irriterende, ikke at kunne styre sin skræk for edderkopper. De fleste, der ser hende reagere på edderkopper, synes det er morsomt. Klienten griner også af sin egen reaktion.
Nu det er vinter er problemet ikke så stort, fordi der ikke er så mange edderkopper. I dag er det faktisk lidt længe siden hun har set en.

Klienten har en SUD på 4, for sin skræk for edderkopper, ved starten af sessionen.

Vi starter med at vende batterier.
Jeg vælger at bruge bekræftelsen: Selvom jeg er bange for edderkopper, elsker og accepterer jeg mig selv 100%.

I mens klienter siger bekræftelsen 3 gange masser jeg det ømme punkt (som ikke er ømt her) og 3 gange i mens jeg banker på smertepunktet.
Jeg starter med sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne. Gentager dem nogle gange, SUD er på 4.
Jeg spørger til hvor følelsen sidder, og hvilken farve den har. Følelsen har denne lyse ”ingen farve” og sidder i brystet. Den har ingen facon, den sidder der bare.
Jeg laver sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne et antal gange.
SUD er fortsat på 4.
Det bliver nu svært for klienten, at fastholde følelsen i brystet. Den er blevet mindre, samtidig er farven ændret til lilla. I alt i mens der bankes, ændres følelsen, fra at sidde i brystet, til at være sådan lidt over det hele.
SUD er nu på 3.
Klienten får kuldegysninger under behandlingen, jeg banker nu kun på smertepunktet. Jeg beder klienten om at tage nogle dybe vejrtrækninger, og vi drikker lidt vand. Jeg gentager sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne.
SUD er nu på 2.
Klienten begynder at fortælle nogle historier om hende og edderkopper, klienten virker meget glad. Hun fortæller bl.a. at hun som lille pige fik en tændstikæske af nogle andre børn. Lige da hun skulle til at åbne den, tænker hun, der er garanteret en edderkop i. Ud af æsken kravler en ækel sort edderkop.
Følelsen sidder nu i brystet, smerter lidt uden direkte at gøre ondt.
SUD er steget til 5. Altså mere end da vi startede.
Klienten fortæller flere historier om edderkopper, hun fortæller 3-4 stykker. Det virker, som om klienten bliver hjulpet til at slippe sit traume, ved at fortælle historierne. Hun fortæller imens jeg behandler.
Nu har hun rigtig svært ved at holde fast i følelsen. SUD er nu på 2.
Jeg gentager sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen, fingerpunkterne og tager GTL med.
Klienten siger, at det nu er rigtig svært at mærke følelsen, den er der ligesom ikke rigtig. Klienten siger hvis jeg skulle sige et tal fra 0-10 ville det være ½. Jeg vælger at skrive SUD 1.
Jeg gentager behandlingen nogle gange tager nu GTL med hver gang, SUD falder hurtigt til 0.
Jeg laver hele behandlingen igen og bruger igen bekræftelsen: Selvom jeg er bange for edderkopper, elsker og accepterer jeg mig selv 100%. Masserer det ømme punkt og banker smertepunktet på hånden. Laver sandwitch sekvensen, banker på fingerpunkterne og GTL.
Jeg spørger nu klienten hvor hun er på en skala fra 0-10. 0 siger hun.
Nu jeg spørger klienten om hun føler sig Fredfyldt, rolig og let. Svaret er JA. Hele behandlingen har taget 1 time.
Klienten siger bagefter, at da vi tog sidste runde, kom følelsen tilbage i et splitsekund, da jeg bankede hende ved øjet. Farven lilla fulgte med, sammen med følelsen resten af punkterne, for til sidst at forsvinde helt.

Resultat: Klienten har haft behandlingsforløbet til godkendelse og vil gerne bekræfte behandlingen

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396