Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Jeg har lidt af angsten for at dø i mange år, og da jeg ved et tilfælde mødte Marianne og fortalte hende om mit problem, tilbød hun at prøve at hjælpe mig og det takkede jeg ja til.

Resultat: Da jeg mødte op til min første behandling, fik jeg forklaret hvad behandlingen gik ud på, både mht. hvor jeg skulle bankes og at jeg skulle sige nogle sætninger mv.

Marianne gik i gang med at ”vende mine batterier” imens hun spurte ind til mit problem. Jeg fortalte hende, at jeg igennem mit liv har oplevet mange dødsfald med mennesker tæt på mig. Jeg skulle tænke på den første gang jeg oplevede at få dødsangst og så skulle jeg sætte tal på størrelsen af min angst og den var på 5 på skalaen.

Marianne begyndte at banke på mig imens jeg skulle sige nogle sætninger. Jeg var stadigvæk på 5 på skalaen.

Marianne spurgte ind til min angst igen, og jeg kan huske, at jeg sagde, at det tidspunkt jeg var mest bange for at dø på, var når jeg var helt alene. Så var der jo ikke nogen der kunne redde mig og måske var der slet ikke nogen der fandt mig. Så blev jeg banket igen, sagde sætninger og lavede øvelser med øjnene.

Nu kunne jeg lige pludselig ikke tænke på angsten mere. I stedet for blev jeg helt vildt rastløs og mærkede en kæmpe vrede. Sagde til Marianne, at jeg var stresset fordi at jeg altid har skullet klare alle andres problemer og altid skulle hjælpe alle undtagen mig selv. Egentlig var jeg bange for at miste mig selv. Jeg skulle nu fokusere på ”at miste mig selv”. Jeg lå på 7 på skalaen.

Jeg fortalte Marianne, at jeg måske troede at jeg var meget stresset. Har igennem længere tid haft problemer med mine forældre. Er vokset op med en problemfyldt søster, som døde pga. misbrug. Har problemer med kæresten og har et stressende job. Har til tider følt at det hele brænder sammen.

Jeg blev banket igen, sagde sætninger og lavede øjenøvelser. Så begyndte jeg lige pludselig at gabe helt vildt. Jeg tror jeg gabte 10 gange i træk. Fik også ondt i højre del af panden. Lå nu på 2 på skalaen.

Blev banket igen og lavede flere øjenøvelser. Blev nu helt rolig. Var så træt og afslappet, at jeg kunne mærke mine muskler i maven begyndte at sitre. Har åbenbart været vant til at stramme mine muskler hele tiden. Lå helt klart på 0 på skalaen.

Jeg har i alt fået 3 behandlinger, men er ikke forblevet helt i 0 mht. angst og stress i kroppen, men jeg har fået det meget bedre og har det slet ikke på samme måde, som før jeg startede med behandlingerne. Jeg har ikke fået banket mig selv, som Marianne havde anvist mig til at gøre, da jeg ikke kan fokusere ordentligt når jeg selv skal gøre det. Jeg har dog dagligt vendt mine batterier, og har fundet ud af, at det kan stoppe angsten i opløbet. Jeg har talt med Marianne flere gange, og hun har sagt til mig, at jeg er nødt til at fokusere på én problemstilling ad gangen, for at behandlingen skal virke, og det har jeg haft svært ved, da jeg føler at der dukker nye problemstillinger op hele tiden. Jeg fortsætter behandlingen ved Marianne, og vil nu virkelig prøve at fokusere på én ting ad gangen. Jeg har fortalt Marianne, at jeg ikke ved hvor jeg ville være endt, hvis jeg ikke var kommet i behandling hos hende. Jeg kan sagtens mærke, at det har hjulpet mig og jeg føler at jeg er blevet stærkere og har nemt ved at sige min mening og sige fra til folk omkring mig.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396