Type: Klient
Kategori: Fobier
Kort beskrivelse: Jeg har fobi for hunde..... kender alle omveje til skole mm, hvor der ikke er hunde.
Resultat: Jeg var ved tankefeltterapi ved dig i onsdags. Jeg vidste ikke hvad det var før jeg kom, bare at gerne skulle kunne gå der fra igen uden at være bange for hunde.
Jeg var lidt nervøs for hvad jeg skulle gøre i det jeg kom, men du stod heldigvis klar til at tage imod mig i døren, og tak for det. Du fulgte mig så ned i jeres kælder, og bad mig som om at ligge på en stol. Jeg var lidt skeptisk overfor om det nu kom til at virke, men ved at vi så hurtigt kom i gang, var situationen ret komfortabel.
Du begyndte at snakke om hunde, og hvordan jeg havde det med hunde, og hvorfor jeg var bange for dem. Til hvorfor jeg var bange for dem kunne jeg ikke svare andet end at jeg synes de er ustyrlige, og at de ikke har nogen evne til at kunne tænke over tingene; dvs. at jeg ikke har haft nogen dårlig erfaring med hunde inden at jeg blev bange for dem, men har så haft nogle lidt dårlige erfaringer med dem de seneste par måneder. Men jeg har ikke en erfaring som jeg kan huske der har gjort mig bange. Men det er værst hvis jeg er alene og ikke kan komme væk og de gør.
Du bad mig nu om at tænke på at være i et lukket rum med hunde. Derefter spurgte du så hvor urolig jeg nu var fra en skala fra 0 til 10. Mit svar var 6, og så bad du mig tænke på at hundene gøede højere og højere og kom tættere og tættere på. Alt imens at du prikkede på mig forskellige steder eller kørte din hånd rundt på mit bryst. Du spurgte så igen hvor urolig jeg var, og der var det nok steget til de 8.
Du fik mig så til at sige ting som: "Jeg er bange for hunde", "Jeg er bange for hunde, men jeg elsker og respektere mig selv". Imens du gjorde dette skulle jeg stadig tænke på hundene, samtidig med at jeg skulle holde øje med dine fingere som du bevægede foran mig. Uroligheden faldt langsomt, og da jeg faktisk næsten ikke længere var urolig, rejste du mig op, gav mig et glas vand og tog mig med ovenpå.
Her skulle jeg så sidde på en stol imens at du lod jeres hund Karla (som vidst nok er en blanding mellem en bulldog og en bokser?), ligge et par meter fra mig. Alt imens sad du selvfølgelig ved en stol ved siden af mig og bankede, og her tror jeg vidst at jeg sagde min urolighed var omkring 2 eller 4. Du lod også Karla slikke på mine hænder, og dette påvirkede mig overraskende ikke; udover at jeg fik nogle rigtig ulækre klistrede fingre. Du prøvede så at få din mand Peter til at komme ind og lege vildt med Karla et par meter fra os. Her spurgte du så igen om jeg var urolig, men det var jeg ikke, kun nervøs for at Karla fik fat i Peter, men det gik også væk.
Herefter sagde du at der ikke var meget mere at gøre nu, og bad mig lægge mærke til hvordan jeg har det i nærheden af hunde nu og banke hvis jeg fik ubehag og måske inden jeg skulle være sammen med hunde, men det har ikke været nødvendigt.
Den hund som altid gør når jeg cykler forbi har ikke påvirket mig. De to bomuldshunde vi har haft på besøg, har jeg roligt ladt gå rundt og være henne til mig og sige hej, og hunde jeg har mødt på gaden, har jeg ikke længere været urolig for at køre forbi.
Tak for en rigtig god behandling, jeg skal nok henvende mig hvis uroen uønsket skulle komme tilbage.
Med venlig hilsen P 15 år.