Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: En dreng, der følte sig uretfærdigt behandlet af klassekammerater

Behandling: Klienten er en dreng på 9 år. Han har haft en meget ubehagelig oplevelse i skolen. Nogle klassekammerater ødelægger en leg for ham og 2 andre. Han oplever det som uforståeligt og føler at det er uretfærdigt at de andre kom og ødelagde hans og kammeraternes leg. Han bryder grædende sammen med det samme han bliver bedt om at fortælle om det. Jeg masserer ham på harmonipunktet og giver ham plads til at græde. Jeg spørger til ubehaget på SUD-skalaen. Han svarer at det er 8. Han bliver ved med at sige at han føler sig uretfærdigt behandlet og at han har det dårligt med at skulle i skole dagen efter. Jeg banker ham let på inderste øjenbrynskant, under øjet, under armen og på kravebenspkt. Jeg fastholder ham i ubehaget ved at sige at han er blevet uretfærdigt behandlet. Derefter laver jeg 9-pkts behandlingen. Han er allerede blevet roligere og er holdt op med at græde. Jeg masserer harmonipkt. igen, samtidig med at jeg siger til ham at han er en god dreng. Han vil ikke gentage det efter mig, men han smiler og griner. Da jeg spørger til hvordan han har det efterfølgende, svarer han at han har det godt og at han godt vil i skole dagen efter. Derpå laver jeg GTL.

Resultat: Det var en nem og svær session på samme tid. Drengen var meget modtagelig for at blive hjulpet, men lukkede samtidig i for ubehaget. Da han havde vænnet sig til bankeriet, slappede han mere af. Han var dejlig afslappet ogglad bagefter.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396