Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: En pige havde haft panik angst anfald, og var meget bange for at begynde at snitte sig.

Behandling: Historie fra behandler

Behandler: Lena Fladeland

På et tidspunkt sad jeg og talte med en ung pige, der havde haft et angst anfald en uge tidligere. Under samtalen, var det tydeligt, at hun havde det meget dårligt. Hun græd og fortalte, at hun var bange for at få et anfald igen. Hun fortalte også, at hun ikke ønskede at skære i sig selv, men at hun havde tvangstanker om netop dette. Jeg valgte at spørge, om hun ønskede, at jeg skulle hjælpe hende med TFT, og hun sagde straks ja tak.
Jeg behøvede næppe spørge hende om SUD, da hun ikke kunne få det meget dårligere, så SUD var altså på 10. Jeg startede med en korrektion af OP, ved at jeg bad hende massere lymfepunktet og derefter banke håndkanterne mod hinanden. Jeg bad hende accepterer, at hun havde det meget dårligt, og i stedet for at prøve at lægge låg på sine følelser så fokuserer på sit ubehag. Jeg gik i gang med at lave sandwich sekvensen. Derefter bankede jeg på smertepunktet, mens jeg lavede 9-punktsbehandling. Alt mens jeg lavede denne behandling, bad jeg hende holde fast i og beskrive sit ubehag for mig. Da jeg havde lavet 9-punktsbehandlingen, spurgte jeg igen til SUD. Denne var nu faldet til 7. Jeg gentog hele behandlingsforløbet igen og igen, mens jeg hele tiden spurgte nysgerrigt ind til ubehaget, som hun beskrev indgående. På et tidspunkt sagde hun, at den skarpe kniv, som hun hele tiden kunne se, var ved at gå i opløsning, og kort derefter, sagde hun, at nu havde hun slet ingen ubehag. Hun var bare meget træt og afslappet. Jeg spurgte så, om hun også var rolig, afslappet og let i kroppen, og til det svarede hun ja. Jeg sluttede med GTL
Hele behandlingen tog ca. 3 kvarter. Dagen efter skrev jeg en sms til hende for at høre, hvordan hun havde det. Jeg fik hurtigt et svar, hvor hun skrev tak for behandlingen, og at hun havde haft det godt, siden hun havde fået TFT. Jeg aftalte med hende, at hun skulle skrive, hvis hun igen fikm det dårligt. Dette har hun ikke gjort, og det er ca. 1½ måned siden, hun fik en behandling.

Resultat: Da jeg mødte pigen var SUD på 10. Hun græd og havde meget svært ved at fungerer i hverdagen. Efter hun havde fået TFT behandling var SUD på 0, og da jeg kontaktede hende dagen efter, fortalte hun, at hun havde haft det godt siden.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396