Type: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Stammen
Behandling: Zoom session
Tanja stammer, og har gjort det siden hun var meget lille, 4 år ca.
Hun blokerer i halsen ved udtale af hårde konsonanter s,t,h og k . Hun giver udtryk for at hun har mest angst for at stamme, når hun skal læse op højt for andre.
Når hun taler, bruger hun fyldord og andre teknikker til at maskere sin stammen.
Når hun skal læse op dur den teknik ikke. Der skal læses hvad der står, og hun må ikke putte fyldord ind. Dette aktiverer hendes angst.
Vi begynder med at vende batterier
SUD ligger på 8
"Selvom jeg har angst for at stamme, især når jeg læser op... så elsker og accepterer jeg mig selv fuldstændigt"
Tanja har svært ved at gentage efter mig, men hun tapper på punkterne.
Vi laver fuld sekvens.
Hun tapper på mirakelpunktet mens jeg spørger lidt mere ind til hende.
K: "Hvor sidder angsten henne i kroppen?"
T: "Den sidder i halsen, og når jeg så har læst op kommer den ud i kroppen". Jeg får røde kinder og ryster, jeg tænker har jeg nu gjort det godt nok.?"
Jeg kan se Tanja bliver rørt når hun siger hun ikke gør det godt nok, så vi tager en fuld sekvens med det.
K: "Selvom jeg ikke gør det godt nok, så elsker og accepterer jeg mig selv fuldstændigt"
Der løber tårer ned over hendes kinder, men hun gentager alt hvad jeg siger.
Vi laver fuld sekvens igen.
Når vi kommer til lillefinger og jeg siger "jeg gør det ikke godt nok, og jeg bebrejder mig selv" bryder Tanja ud i fuld gråd.
Vi tapper en omgang mere på "jeg gør det ikke godt nok, og jeg bebrejder mig selv"
Vi laver fuld sekvens og 9 punkt behandling mens vi siger "jeg gør det ikke godt nok og jeg bebrejder mig selv".
K: "Når du tænker "jeg gør det ikke godt nok og jeg bebrejder mig selv, hvor kan du mærke det i kroppen?"
T:"Nej men jeg bliver bare ked af det"
K:"Så tapper vi på det, sig efter mig: Selvom jeg bliver ked af det når jeg tænker på hvor hård jeg er ved mig selv, så elsker jeg og accepterer jeg migselv alligevel."
Tanja har svært ved at gentage og vi laver fuld sekvens, mens jeg siger sætningerne og hun tapper.
Hun græder det meste af tiden.
Hun sidder og tapper på mirakelpunktet og så siger hun : "det kommer faktisk bag på mig at jeg bliver så ked af det."
K: "jeg tænker det er positivt at du mærker det, i stedet for at være så hård ved dig selv."
T: "Jeg vidste slet ikke det sad så dybt inde i mig den stammen, "
K: "Er det rart at finde ud af?"
T: "Jeg har jo altid identificeret mig som en stammer, så det er lidt underligt"
K:"Hvordan lyder det i dine ører at du skulle lave det om?"
T:" Det lyder mærkeligt, men også godt på en eller anden måde"
K" Hvordan lyder sætningen, "selvom jeg ikke stammer mere, så elsker og accepterer jeg mig selv alligevel?"
T:" Det lyder rigtig godt"
K" Skal vi lave en runde med den sætning?"
T:" Ja, altså der ryger så mange tanker rundt i mit hoved lige nu"
K" Har du brug for at sidde lidt og tappe på mirakelpkt, og så kan vi fortsætte når du er klar?"
T:" ja det vil jeg gerne"
Vi sidder i delvis stilhed i 5 mins tid.
Hun siger flere gange, "alle de tanker", "det går bare så hurtigt".
Jeg bekræfter hende i at uanset hvilke tanker det drejer sig om, så er de velkomne hun er ok, og jeg er lige her, og skal nok hjælpe hende så godt jeg kan.
T:" Mine hænder summer"
K:" Godt nok, der sker noget... skal vi tappe på hænderne eller sætningen?"
T:" Sætningen"
K:"OK, gentag efter mig: "Selvom at jeg ikke stammer mere, så elsker og accepterer jeg migselv alligevel."
Vi laver fuld sekvens igen.
Hendes tale bliver mere flydende, hun gentager alt hvad jeg siger fuldstændig uden at blokere. Heller ikke ved de hårde konsonaneter.
K:"Din tale er blevet mere flydende, hvis jeg må sige det"
T." Ja det er underligt"
K:"Føles det rigtigt?
Er der noget modstand tilbage på at din nye identitet, er en der ikke stammer.
T:"Nej ikke lige nu"
K: " Hvis det dukker op igen, så tager vi os af det"
K: "kan det tænkes at du ikke har fået trøst eller fået lov til at græde som barn, måske er det derfor du er så hård ved digselv?"
T:" ja jeg kan huske at når jeg faldt og slog mig så sagde mig mor, rejs dig op og kom herhen hvis jeg skal se på det. Hun kom aldrig til mig."
K:" det er lidt koldt synes jeg"
T:"Ja det er det vel, det har jeg ikke tænkt over"
K:" Er det noget du vil tappe på?"
T:" Det er jeg i tvivl om"
K: "Så er det måske bedre vi lader være. Hvordan har du det i kroppen, hvad er SUD?"
T:" Den er på 1 eller 2 tror jeg."
K:" Summer hænderne stadig?"
T:" Ja "
K: "Skal vi tappe på dem så?"
T:" Jatak"
K" Selvom det summer i mine hænder, og jeg ved ikke helt hvorfor, så ...."
Vi laver fuld sekvens.
K:"Summer de stadig? "
T: "Ja det gør de."
K:" Måske er det bare en restituering dine hænder, du har jo sluppet noget?"
T:" Ja det ville give mening"
K:"Hvad er SUD nu?"
T.: "Den er i nul..."
K:" Har du mod på at læse en tekst op for mig, så kunne vi se om det har hjulpet?"
Hun læser en lille tekst op mens hun banker på håndkanten, og hun stammer kun 1 gang.
Vi sidder lidt bagefter og taler om Tanjas arbejde i Vuggestuen og om hvordan hendes mor og mormor tacklede at hun skulle til talepædagog. Vi aftaler en ny tid til sidst. Hun vil tappe på tillid næste gang.
Jeg sender Tanja nogle sætninger hun kan sige omkring stammen, når hun vender batterier.
Jeg har opfordret hende til at gøre det 2 gange om dagen. Om morgenen og om aftenen.
Resultat: Stammen kraftigt reduceret.