Type: Klient
Kategori: Afhængighed
Kort beskrivelse: Bag mit lette sind og mit glade ydre skjuler der sig en konfliktsky “lille pige”. En pige som er bange for at såre andre mennesker, og derfor undgår det. Også selvom det koster på min egen konto. Jeg har mange gange i mit liv- oftest ubevidst - svigtet mig selv for ikke at svigte andre. Da jeg fik tilbuddet om at komme i TFT/tapping vidste jeg ikke, at det var det, jeg skulle arbejde med. Men undervejs i forløbet og nu i bakspejlet, kan jeg se, at det blev omdrejningspunkt for det meste af mit forløb med Karen.
Resultat: Det sociale har altid været nemt for mig. Jeg er en udadvendt, glad og meget rummelig person. Det har jeg altid været. Min mand - som har været i et udfordrende ægteskab tidligere, har ofte sagt og glædet sig over, at jeg er “nem at leve sammen med”. Jeg tror, at det er rigtigt.
Bag mit lette sind og mit glade ydre skjuler der sig en konfliktsky “lille pige”. En pige som er bange for at såre andre mennesker, og derfor undgår det. Også selvom det koster på min egen konto. Jeg har mange gange i mit liv- oftest ubevidst - svigtet mig selv for ikke at svigte andre. Da jeg fik tilbuddet om at komme i TFT/tapping vidste jeg ikke, at det var det, jeg skulle arbejde med. Men undervejs i forløbet og nu i bakspejlet, kan jeg se, at det blev omdrejningspunkt for det meste af mit forløb med Karen.
Mit første møde med TFT/tapping vækkede min opmærksom på flere måder. Karen er meget tillidsvækkende og jeg fik overraskende hurtigt adgang til mange tårer. Hun skaber med sin personlighed et utroligt rart og trygt rum. Men bankningen forstyrrede mig i starten. Karen fingre i mit ansigt rev mig ud af min tankestrøm, og placerede al mit nærvær på den fysiske følelse af Karens fingre. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om mine egne tanker og følelser, fordi jeg spekulerede på, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Det fik vi efterfølgende en snak om, og da Karen forklarede mig om den bagvedliggende teori, kunne jeg forstå det og derigennem bedre abstrahere fra det. Karen bad mig undervejs i terapien om at sætte tal på forskellige centrale følelser. Det synes jeg var svært. Ligeledes udfordrede det mig meget, når jeg skulle visualisere en følelse som en farve eller en form. Det var meget svært for mig, og gav ikke ret meget mening.
I løbet af de kommende terapisessioner fandt jeg det naturligt, at Karen bankede blidt på mig. Det forstyrrede mig ikke, tværtimod. Det var rart at vide, hvordan bankningen helt specifikt var rettet mod at styrke mig i mit arbejde med mig selv, og jeg kunne sagtens abstrahere fra det. Hver gang vi mødtes fik jeg hurtigt adgang til følelser og oplevelser fra min barndom, som er centrale og grundlæggende i forhold til mine nuværende udfordringer i eks. mit parforhold. Det blev efterhånden også lettere at visualisere mine følelser som farver og form. Men jeg blev ikke helt fortrolig med dette. Jeg havde også fortsat svært ved - med troværdighed, at sætte tal på mine følelser.
Jeg havde kun tre sessioner med Karen. Vi nåede dybt og langt omkring i samtaleterapien. Det var et meget åbent og trygt rum. Jeg følte ikke undervejs, at jeg havde store skelsættende oplevelser eller erkendelser. Jeg kørte ikke fra sessioner med “aha”-oplevelser omkring mig selv eller min barndom. Det var ikke ret meget af det vi snakkede om, som jeg ikke allerede vidste eller måske endda havde snakket med andre om tidligere. Men jeg kan konstatere, at jeg siden forløbet er blevet stærkere. Jeg respekterer i højere grad mig selv. Jeg tager i højere grad hånd om mine følelser, stoler på og fastholder min oplevelse af eks. en situation og handler derefter. Jeg føler mig langt mere rodfæstet og i balance med mig selv.