Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Stort traume og sorg
Resultat: Min mor døde, da jeg var barn, og det vendte op og ned på mit liv. Inden behandlingen var SUD på 10 ud af 10, når jeg fortalte om situationen, hvor min mor døde. Vi brugte 5 sessioner på at forløse traumet omkring min mors død, før det lykkedes at SUD stadig var i 0, når vi efter behandlingen testede det.
1. session om min mor: Josefine brugte en regressionsteknik, matrix, til at guide mig tilbage til den dag min mor døde. Så snart jeg begyndte at fortælle om situationen, begyndte jeg at græde og føle sorg. Min SUD var på 10. Min første tanke var, at der kunne ske noget forfærdeligt lige pludseligt. Vi bankede på den tanke og situation og jeg faldt mere til ro. Dernæst blev jeg overvældet af, at min mor ikke kom tilbage efter den dag. Vi havde ikke mere tid til at gå dybere ind i det, men Josefine bankede på mig indtil jeg faldt til ro igen.
2. session om min mor: Josefine bankede på mig med sætningen: "Selvom mor aldrig mere kommer hjem, elsker og accepterer jeg mig selv". Jeg havde svært ved selv at sige ordene, fordi gråden pressede på, så Josefine sagde dem for mig, indtil jeg selv kunne sige det. Min SUD startede med at være på 10, da jeg sagde sætningen. Vi lavede også kravebensvejrtrækning undervejs, og det gav også mere ro så gråden stoppede. Men da jeg sagde sætningen igen, mærkede jeg angst og kulde i kroppen. Josefine bankede på mig, imens kulden og angsten flyttede sig rundt i kroppen, blev stærkere for derefter at lette igen. Varmen kom tilbage. Jeg faldt til ro. Men den sorg, jeg mærkede under sessionen var lige så stærk, som da jeg var barn, og det gik op for mig, at min mor ikke kom tilbage. Da sessionen var slut bemærkede jeg, at min stemme ikke knækkede, når jeg snakkede om min mors død. Det plejede den ellers altid at gøre.
3. session om min mor: Vi fortsatte med sætningen: "Selvom mor aldrig mere kommer hjem, elsker og accepterer jeg mig selv." Allerførst lå min SUD kun på omkring 1, men da jeg havde sagt sætningen et par gange steg min SUD til 8. Vi lavede igen kravebensvejrtrækning og fortsatte med at banke på sætningen noget tid, indtil jeg kunne sige den uden ubehag og SUD på den var i 0. Dernæst dukkede der en anden tanke op, som skabte nyt ubehag; uretfærdigheden i at min mor skulle dø fra sine små børn. Det gav først et ubehag på 8-9, men efter lidt tids behandling faldt SUD til 0.
Bagefter lavede Josefine matrix på mig og førte mig tilbage til den dag, hvor min mor døde. Jeg begyndte at græde, når jeg fortalte om situationen og min SUD var på 9. I løbet behandlingen faldt sorgen til SUD 0. Da vi efterfølgende skulle teste om traumet var helt forløst, var SUD på 2-3, da jeg skulle fortælle om situationen: Jeg havde ikke længere direkte trang til at græde og følte mig ikke længere overvældet af den sorg min mormor og morfar udtrykte i situationen, men følte bare selv en lille smule sorg og at det trykkede lidt i halsen.
4. session om min mor: Jeg kom igen tilbage til samme situation, hvor min mor var døde. Jeg begyndte at græde og blev igen overvældet af, at det gjorde ondt på min mormor og morfar. Min SUD røg op på 8, da jeg fortalte om situationen. Jeg blev ked af det og frustreret over, at det stadig kunne påvirke mig så meget idag. Jeg mærkede også et savn efter omsorg, som var startet dengang min mor døde. Josefine bankede først på frustrationen og bagefter på savnet efter omsorg, indtil min SUD var i 0.
5. session om min mor: Josefine lavede igen matrix på mig på samme situation den dag min mor døde. Jeg begyndte igen at græde, da jeg fortalte om den. Min SUD var på 7. Men jeg græd ikke så meget eller så længe denne gang. Og det tog ikke så lang tid, før jeg blev rolig og fredfyldt. SUD gik helt i 0, og da vi efterfølgende testede den, hvor jeg selv skulle fortælle om situationen, var min SUD stadig i 0. Da det gik op for mig, at der ikke var noget ubehag ved at fortælle om det, begyndte jeg at græde, men denne gang var det af lettelse over at det var lykkedes at forløse det.
Vi testede situationen igen ugen efter: Der kom ingen tårer og ingen ubehag ved at fortælle om den. SUD var stadig i 0.