Type: Klient

Kategori: Eksamensangst

Kort beskrivelse: Jeg kommer til en TFT/EFT behandling hos Jane, da jeg skal til reeksamen og skal bestå denne gang. Jeg er meget nervøs for den kommende reeksamen, og føler at ”klappen” vil gå ned, når jeg skal præstere, og så får jeg ikke sagt, det jeg gerne vil. Ordene er i hovedet, men jeg kan ikke få det sagt.

Resultat: Beskrivelse af behandlingen:
Alt imens vi taler om det, får jeg det dårligt. Der er en massiv sort klump i min mave, og adspurgt fortæller jeg Jane at ubehaget ligger på SUD 9, og jeg ryster, er nervøs og får det varmt. Jane banker på mig, håndkant + ømme punkt og laver fuld sekvens samt traumesekvens og banker mirakelpunkt, af flere omgange på udsagnene ”Selvom jeg glemmer hvad jeg skal sige, så er jeg god nok” hvorefter ubehaget/nervøsiteten sætter sig i armene og ligger på SUD 10. Jane banker videre på alle sekvenser og SUD falder til 6 og næste gang til 4, hvorefter jeg nu mærker at jeg bliver vred. Adspurgt fortæller jeg at vreden ligger på SUD 7 og jeg mærker det i hele kroppen. Jane banker sekvenserne igennem på udsagn ” Selvom sensor ikke er på min side så elsker og accepter jeg mig selv” og ”Selvom jeg blev behandlet dårligt til sidste eksamen, er jeg god nok” og ”Selvom jeg undervurderer mig selv elsker og accepter jeg mig selv”. Jane tapper sekvenserne igennem flere gange, og lige pludselig, mærker jeg en følelse af at jeg er god til at svare på de spørgsmål jeg får stillet.
Jane tjekker op på mig ved at jeg skal forestille mig den kommende reeksamen. Jeg mærker intet ubehag, men en smule sund nervøsiset. Jeg er helt rolig, og der er ro i mine tanker, jeg er fredfyldt i hjertet og afslappet i kroppen. Jeg ser farven lilla i kroppen, som giver mig følelsen af at tro på sig selv.
Jane banker på mirakelpunktet i 3 minutter, og laver GTL afspænding til sidst.
Resultat af behandlingen:
Jeg fik bearbejdet mit syn på mig selv, og fik boostet troen og evnen til at stole mere på mig selv. Vreden til sensor fandt jeg frem til, beror på at jeg oftest tænker, at andre tænker negativt om mig. Jeg fortæller Jane, at det føles så mærkeligt at mærke, hvordan jeg gav slip i vreden og faktisk mærker en positiv indstilling til min eksamen i morgen. Jeg går nu til eksamen og gir den fuld gas, med alt hvad jeg ved. Og nu er jeg klar til at sige til Sensor, om vedkommende godt vil være sød at tale langsomt til mig, så jeg får hele spørgsmålet med.
Jeg kontakter Jane efter min eksamen, og fortæller at jeg har bestået min eksamen. Jeg var nervøs, men slet ikke i samme voldsomme grad som sidst, hvilket viste sig ved, at jeg til denne eksamens situationen var tryg og formåede at bede sensor om at tale langsomt og tydeligt. Jeg kunne til reeksamen denne gang svare på det meste, fremfor blokeringen som sidst.
Jane er utrolig sød, og helt nede på jorden. Fra jeg kom til jeg gik, havde jeg en utrolig dejlig fornemmelse. Behandlingen var noget helt nyt, som jeg aldrig har prøvet før. Da jeg kom var jeg meget nervøs, og ikke vant til at tale om mig selv. Meget hurtigt fik Jane mig til at føle mig tryg, og var på ingen måde dømmende. Behandlingen hjalp så hurtigt, og også måden jeg så tingene på ændrede sig hurtigt. Jeg kan især anbefale Jane til dem som har problemer med at åben sig overfor andre. Jane er talentfuld og det er bestemt ikke sidste gang jeg bliver behandlet af hende.

 
Category

2021 © Copyright | Mygind Institute ApS | Skovbrynet 1, Tornby 9850 Hirtshals | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en masse spændende informationer direkte i din indbakke!

Du kommer til at modtage en masse værdifuldt indhold.

Du kan godt glæde dig!

Tak for din tilmelding. Du vil løbe modtage vores nyhedsbreve. Glæd dig!