Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Klient med traume fra trafikuheld – påkørt bagfra af anden bil idet jeg holder for rødt i kryds. SUD = 10
Resultat: Jeg bliver holdt i hånden og jeg bliver lyttet til og banket på og kigget på med milde øjne Jeg bliver stillet spørgsmål på en nænsom måde så jeg bliver ført mere ind i hvordan jeg oplever hændelsen. Dette i stedet for at jeg står udenfor og kigger på hændelsen. Min første sætning er: Jeg har ikke kontrol.
Jeg oplever først at være spændt op i nakken og få lange hugtænder da jeg taler om episoden. Da jeg gentager sætningen ”Jeg har ikke kontrol” så begynder min krop og især min nakke at spænde af.
SUD=7
Jeg bliver spurgt ind til hændelse igen. Jeg mærker at jeg er vred. Stinkende arrig og jeg har lyst til at smadre den anden bil med et baseball bat. Da jeg bliver ført igennem sætningen: ”Jeg er vred, jeg er tosset, jeg er gal”, så mærker jeg vreden og oplever som en hidsig trekant orange formet energi der slår gnister med gule sprutter. Energien er løsrevet fra kroppen i halsen og er rasende. Som jeg siger sætningen bryder vreden ud i fuldt flor og langsomt ebber den ud igen, og jeg føler en langstrakthed fra toppen af hovedet og ned til skulderbladene (englevingerne). Som om at være blevet forlænget og være blevet fri af metalstykker i kroppen. Af tyngde der har ligget. Fri!
SUD=4
Igennem spørgsmål kommer jeg bag om vreden og finder ind til min dødsangst, at være rædselsslagen og skyldig i at jeg tager mig selv væk fra verden og påfører min mor smerte over ikke at være til mere. Jeg får øje på – og mærker - sort stivnet gråd som aldrig har fået ord og som løsner sig i levende tårer. Alt dette sker under sætningen: ”Jeg forsvinder fra verden og jeg accepterer og elsker mig selv”. Langsomt imens siger sætning mødes smerte over at kunne være død og ikke kunne være der for alle mine kære. At være skyldig i ikke at være til mere.
SUD= 2,2
Jeg bliver gået ”gulv til loft” (som en elevator med øjnene) og jeg kommer i kontakt med min egen lille indre pige, der har gemt sig under et bord med sort dug på. Den voksne af mig går hen og titter til hende og siger ”kuk kuk” og den lille pige vil gerne komme ud nu. Begge går ud sammen i krydset, hvor ulykken skete og ser på det der er sket. Der er ikke noget der kunne være gjort anderledes og jeg bliver fri for skyld. Frihed. Livet kommer tilbage. Mor og mine kære er her stadigvæk og jeg er i live sammen med kærligheden.
SUD=0