Type: Klient

Kategori: Præstationsangst

Kort beskrivelse: Jeg bad om Guns hjælp, fordi jeg fik det dårligt med mig selv og mit selvværd på arbejdet, når jeg ikke følte, at min chef anerkendte mig og mit arbejde.

Resultat: Under behandlingen var min SUD helt oppe på 10, når jeg tænkte på nogle konkrete oplevelser, fx på personalemøder, hvor chefen ignorerede eller affejede mig og ikke honorerede det, som jeg selv følte var en dedikeret og professionel indsats. Over et par sessioner tappede Gun på de forskellige følelser, jeg mærkede, når jeg ikke blev anerkendt. Det var meget nemt at banke SUD fra 10 til 0. Jeg havde også fortalt, at jeg i min barndom ikke fik nogen særlig anerkendelse fra mine forældre for den, jeg var, og i en af sessionerne kom jeg i tanke om en hændelse fra barndommen, hvor jeg havde følt mig usynlig og dårligt tilpas, mens mine forældre skændtes, så Gun foreslog en Matrix-behandling med udgangspunkt i den erindring. Jeg var rigtig glad for den terapi og kunne mærke healingen, efter at jeg havde været med til at behandle mig selv som en lille pige.
I tiden derefter begyndte jeg at opleve, at min chef gav mig anerkendelse, og jeg føler, at jeg har fået en helt anden selvtillid på mit arbejde.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396