Type: Klient
Kategori: Tvang
Kort beskrivelse: Tvang
Beskrivelse af problem: Gentaget mønster ifm angst for at færdes i trafikken
Behandling: Jeg har kendt Grethe Bie i mange år. Der falder ro over mig, når jeg er i hendes kønne lille lejlighed, og jeg glæder mig hver gang til at komme.
Jeg havde dog mine betænkeligheder. Ville TFT virke, når jeg kendte Grethe så godt på det private plan?
Imidlertid var mit problem meget konkret: Jeg var angst for at færdes i trafikken. Det var blevet til en fiks ide, at så snart jeg bevægede mig ud i trafikken, ville der ske ulykker omkring mig. Måske ville jeg selv komme til skade.
Jeg havde indarbejdet nogle mønstre, så jeg kun kunne gå over gaden i ganske bestemte fodgængerovergange. På steder, hvor jeg normalt ikke færdes, kunne jeg stå længe og vente imens trafiklysene skiftede: rød - grøn - rød - grøn. Jeg brugte ventetiden på at analysere situationen.
Det var ubehageligt at køre i bus. Jeg var nødt til at læse i en bog eller avis for at abstrahere fra, hvad der foregik uden for bussens vinduer, eller sågar indenfor, hvor jeg kunne blive irriteret over folks adfærd (hvorfor sætter det gamle fjols sig ikke ned? hvorfor rykker de ikke bagud? - osv.).
Hele sommeren har jeg - uden rigtigt at tænke over det - kun bevæget mig steder hen, hvor jeg kunne nøjes med at køre med metro eller S-tog.
Nu, hvor behandlingen er overstået, er det lidt svært nærmere at beskrive den. Jeg har siddet og fortalt Grethe om de situationer i trafikken, hvor jeg er specielt bange. Grethe bankede på de steder, der indgår i TFT-behandlingen imens jeg fortalte om min angst. Der var i behandlingsperioden et andet emne, som optog mig stærkt, og Grethe lyttede og kommenterede. Det gik op for mig, at angsten for trafikken er eskaleret gennem det sidste halve år, imens jeg har beskæftiget mig med "det andet", hvor hovedpersonen er et familiemedlem, som på 6. år er lam og på plejehjem, hvor hun er offer for alskens sjusk og ligegyldighed.
Når vi talte om, hvad jeg forestillede mig ville ske, hvis en bil drønede om hjørnet og påkørte mig, sagde jeg straks: Den vil ramme mine ben! - Jeg er selvfølgelig bange for at blive kørt ned og måske havne i den samme situation som min slægtning, selv om hendes handicap ikke skyldes en trafikulykke.
Egentlig har jeg ikke kunnet bruge denne erkendelse til noget, men den er alligevel god at have.
Resultat af behandligen.
Der er lang vej fra min bopæl til Grethe i Kastrup. Jeg kan bruge metroen en stykke ad vejen, men den længste tid tilbringes i bus.
Efter 3. behandling valgte jeg med vilje bus hele vejen hjem og kørte endda en omvej. Jeg læste ikke avis undervejs. Jeg passerede også flere "fremmede" fodgængerovergange, når jeg skiftede fra den ene bus til den anden. Det gik fint uden svedeture og hjertebanken. Og jeg kan endnu - 2½ måned efter 1. behandling.
I begyndelsen sad jeg og bankede mig selv diskret i bussen, når der var optræk til panik. Det gør jeg ikke mere.
Jeg kan tilføje, at jeg har været meget, meget træt, når jeg kom hjem efter besøgene hos Grethe. Heldigvis er jeg sådan stillet, at jeg kan lægge mig til at sove, når det passer mig, så det har jeg gjort.
Resultat: N/A