Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: eksamensangst/ panikangst med opkastning, høj puls og koldsved

Behandling:
I mit virke som bl.a. handelsskolelærer har jeg en klasse der snart skal til eksamen. I den forbindelse arbejder vi med præsentationsteknik mv. for at ruste eleverne bedst muligt til den kommende eksamen. En af eleverne bliver pludselig dårlig – jeg kan se hun skal kaste op, og løber ud på toilettet. Efter 5 minutter fornemmer jeg der er noget rivende galt og finder hende på toilettet. Hun lukker mig ind og jeg kan se at hun er midt i et panikangst anfald. Kraftig hjertebanken, høj puls, kolde svedige hænder mv. Da klassen er bekendt med TFT og nogle af eleverne tillige har meldt sig til mit TFT eksamens angst kursus tilbyder jeg eleven en behandling som hun siger ja tak til. Hun bliver siddende på toilettet og jeg knæler ned foran hende og starter med OP. Jeg viser på mig selv hvilke punkter jeg vil banke på og sørger for hele tiden af få hendes accept af det der foregår – hendes angst skulle jo nødigt blive værre. På SUD skalaen er hun på 10. Jeg arbejder med sandwichsekvensen og taler hele tiden beroligende til hende. Hun er svær at behandle da hun ikke kan holde hovedet oprejst, men efter ca 5 minutter har vi en god øjenkontakt - behandlingen begynder at virke. Jeg spørger om hun tidligere har oplevet lignende anfald hvilket hun svarer bekræftende på – bare tanken om præsentation /eksamen kan få hende til at komme i panik-angst tilstanden. Vi laver 9 punkts behandling og da hun er kommet ned på SUD 6 vælger vi at gå tilbage i klassen. Hun har det bedre, men selvfølgelig ikke godt nok – er tillige flov over hele situationen. Jeg beder hende blive med at banke på sit smertepunkt. Da det er sidste lektion sender jeg resten af klassen hjem og vælger at afslutte TFT behandlingen for angsten samt for det ”at være flov”.

Resultat: Eleven slutter med at føle sig afslappet og rolig med 0 på SUD skalaen. Hun er lidt forvirret over det hele og har svært ved at forstå at det er lykkedes at få det godt igen på så kort tid ( alt i alt ca 30 minutter) og er meget taknemmelig over den hjælp hun har fået. Hun får noget vand at drikke og tager hjem for at slappe af. Inden hun går har hun tilmeldt sig eksamensangst kurset. Dagen efter møder jeg hendes kontaktlærer og fortæller om episoden. Hun meddeler at hun hilste på eleven da hun tog hjem og havde bemærket hvor afslappet hun virkede – noget der ellers ikke karakteriserer hende. Jeg har fulgt op på eleven ugen efter for at høre hvordan hun har det. Hun fortæller at hun tit får disse anfald bl.a. i forbindelse med flyvning, køre i elevator, klaustrofobi mv og det som oftest tager lang tid at komme af med anfaldet i forhold til det hun oplevede med TFT. Da ingen mennesker fortjener at have det som hun har det, anbefaler jeg hende at bestille tid hos en TFT terapeut og få taget hånd om problemerne hurtigst muligt.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396