Type: Klient

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Smerter

Beskrivelse af problem: Mange smerter i fødderne.

Behandling: Klienthistorie fra oktober
Helle Hoffmeyer


Behandler
Christine la Cour


Problem
Voldsomme smerter i fødderne


Behandlingen


Jeg er en 66-årig kvinde der i godt 4 år har lidt af stærke smerter i fødderne. Er blevet udredt neurologisk på Rigshospitalet, hvor man ved EMG (elektromelografi) har fundet svær nervebetændelse (polyneuropati) i begge fødder. Jeg er for ca. 25 år siden mastektomeret pga. brystcancer og efterfølgende behandlet med kemoterapi. Man har tillagt nervebetændelsen i fødderne senbivirkninger efter kemoen, fordi man har udelukket andre sygdomme, hvor man kan få polyneuropati som bivirkning, sukkersyge, B-12 vitaminmangel og kronisk alkoholisme. Jeg har dagligt haft mange smerter i fødderne, de brænder og jeg føler jeg går på skarpe sten eller glasskår og det bliver værre hvis jeg har stået eller gået meget. Overlæge Klaus Hansen, RH, har forsøgt at smertebehandle mig med Saroten, Gabatin og Noritren, alle tre præparater der bruges af epileptikere, men de havde ingen effekt på mine smerter og jeg har selv droppet dem og bruger nu kun den medicin jeg får for slidgigt i højre knæ, venstre håndled og højre side af nakken – Ibuprofen, Pamol og Kodein, - hvilket knapt hjælper på slidgigtsmerterne og nærmest slet ikke har haft effekt på fodsmerterne.

Sådan var min situation da jeg for 1 uge siden skulle køre ca.100 km hjem efter en god weekend og mange skridt i Københavns kulturnat – jeg var simpelthen så forpint af smerter i begge fødder. En tilstedeværende tankefeltterapeut tilbød at banke mig og jeg sagde ikke nej, men overgav mig totalt til smerterne. Til min store overraskelse fik jeg en kæmpe lindring, og smerterne forsvandt. Behandlingen tog omkring 10 min. Jeg kørte hele vejen hjem uden at stoppe eller skifte sko. Da jeg gik i seng var der kun varme uformelige fødder, men ingen smerter – og det har der ikke været siden, og det er nu halvanden måned siden. Det er en helt utrolig lettelse at være til uden smerterne. Nu kan jeg en masse ting, som jeg ikke kunne eller gjorde før pga. smerterne, nu kan jeg igen holde livet ud.

Resultat: N/A

 
Category

2017 © Copyright | Heilesen & Mygind | Skovbrynet 1, Tornby 9850 Hirtshals | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 26468949

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en masse spændende informationer direkte i din indbakke!

Du kommer til at modtage en masse værdifuldt indhold.

Du kan godt glæde dig!

Tak for din tilmelding. Du vil løbe modtage vores nyhedsbreve. Glæd dig!

Share This