Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Min far relation. Jeg vil gerne arbejde med min relation til min far eller den følelse jeg har når jeg skal være sammen med ham.
Resultat: I terapien, taler vi om hvad der sker når jeg er sammen med min far og jo længere vi bevæger os i snakken – bliver følelsen, at jeg altid har en følelse af ikke at kunne regne med hvad min far vil/ eller siger/ gør når jeg er sammen med ham. I det hele taget er jeg generelt meget i beredskab.
Jeg ved min far vil mig det bedste, så det handler ikke om at han ikke elsker mig.
Da vi i samtalen går tilbage i barndommen – kan jeg pludselig mærke en følelse af at være utryg og ked af det. Mor og far bliver skilt, men inden der får jeg et billede af at når vi sidder sammen ved spisebordet, at jeg skal være på vagt, min far mest og min bror er utilregnelig. Jeg ved aldrig hvordan jeg verbalt bliver udfordret eller angrebet. Og jeg har også en følelse jeg skal være ekstra beret, da jeg skal passe på min lillebror. Samtidig ved jeg at min lillebror er min fars allieret. Uden at nogen af dem ville mig ondt. Men det stoppede først når jeg bliver ked af det.
Jeg ser en episode fra barn – vi sidder ved spisebordet, og far og min bror, er efter mig – jeg føler mig udstillet – De er utilregnelig, jeg føler mig grint af, jeg er på vagt. – Jeg føler mig ikke god nok.
I dag føler jeg at jeg skal have alle situationer tænkt i gennem inden jeg besøger min far.
Mens Anja banker på punkterne, siger Jeg sætningen ” Selv om jeg er på vagt” / Anja spørg til hvis jeg i stedet skal sige ” selvom jeg ikke er på vagt” Det giver meget mere ubehag. SUD er på 9-10.
Mens jeg bliver i følelsen fra middagsbordet, banker Anja fortsat alle pkt. Der kommer billeder frem, som er svære at beskrive også billeder som jeg ikke har set før
Jeg reagerer på nogle af punkterne og Anja spørg til om jeg er vred, og det er jeg og føler det er uretfærdigt. Anja banker på nogle få punkter og efter noget tid føler jeg ro.
Der bankes fortsat og da jeg går tilbage i følelsen ved spisebordet føler jeg at jeg er den voksne og min far og bror børn. Jeg ryster på hovedet af deres opførelse.
Jeg føler mig træt, og jeg har en dejlig ro i min krop. SUD er i 0.
Nogle uger efter er jeg på besøg hos min far – og jeg føler ikke at jeg skal være på vagt – jeg havde faktisk næsten glemt at det var et problem for mig.
Han har ligeledes været på besøg hos mig – her mærkede jeg ej heller en modstand eller vagtsomhed – men blot en glæde.