Epigenetik – det nye medicinske og psykologiske paradigme

En introduktion og kommentar til:

Church, Dawson (2019): Dine geniale gener. Om epigenetik og bevidsthedens biologi. Frog & Toad Publishing.[1]

Af:  Lars Mygind – med forskningsmæssig assistance

Vi har hørt det før: ”Vi står i et paradigmeskift i vores forståelse af sundhed og behandling af sygdom, noget nyt og bedre er på vej!” Disse forhåbninger har ofte været båret frem af en kritik af den eksisterende lægevidenskab koblet sammen med en bevidsthed om, at der er andre måder at tænke på end det dominerende paradigme. Alt sammen meget godt, men der er som regel langt mellem, at der kommer nogle egentlige samlede bud på forståelser, der er gennemarbejdede nok til at kunne udgøre blot konturerne til et konkurrerende paradigme. Måske er Dawson Church’s bog, der for ganske nyligt er oversat til dansk, faktisk et realistisk bud. I hvert fald er det et spændende og gennemarbejdet bud. I denne artikel vil vi præsentere nogle af hovedpointerne i Dine geniale gener og diskutere dem i forhold til deres potentiale som kandidat til et nyt paradigme i vores forståelse af sundhed og sygdom.

 

I en nøddeskal

Det er en vigtig bog, amerikanske Dawson Church har skrevet. Ikke blot for det hjemlige publikum i USA, men også for os danskere. Vi ønsker alle at bevare vores sundhed og undgå sygdom og lidelse. Det store spørgsmål er imidlertid: Hvordan gør vi det? Church tror på, at vi historisk står ved en skillevej. De gamle opfattelser af mennesket, vores krop, vores sind og sammenhængen mellem dem er kommet til kort, og vi står på tærsklen til en helt ny måde at tænke og handle på. Revolutionen er allerede i gang, mener han. Nye teorier, modeller og behandlingsmetoder skyder frem over alt i verden og sammenlagt vil det revolutionere ikke bare vores sundhedsvæsen, men også hele den måde, mennesker vil tage ansvar for deres eget helbred. I sin konsekvens vil det ændre hele samfundet.

Man kan læse Dine geniale gener på to forskelige planer. Man kan dels læse bogen, som den præsenterer sig, og det giver et rigtigt fint udbytte. Man bliver ganske enkelt klogere på en helt masse komplicerede og detaljerede sammenhænge mellem krop, sind, livsbegivenheder, sundhed og sygdom. Man kan i tillæg hertil også prøve at sætte bogen ind i en lidt større sammenhæng. Denne introduktion forsøger at gøre det sidste for at give dig som læser et bedre fundament for virkelig at forstå, hvad det er, der er på spil i den situation, vores samfund og ikke mindst vores behandlingsverden, som du som behandler eller patient står i og skal tage stilling til.  Det betyder, at denne introduktion ikke er en egentlig gennemgang af bogen, men en skitsering af de centrale pointer, der parallelt sættes ind i en videnskabelig, historisk og behandlingsmæssig sammenhæng. Endelig vil vi også berøre, hvilken betydning bogen har for at forstå sundheds- og behandlingssituationen her i Danmark.

Dawson Church argumenterer for, at vi står på tærsklen til at skabe et nyt syn på en række fundamentale antagelser om den menneskelige organisme. Der er specielt to områder som står centrale i bogen. Det første er synet på genetikkens betydning. Church mener, at vi hidtil har overvurderet DNA’ets betydning og undervurderet menneskets egne muligheder for at påvirke sin skæbne. De sidste 20 år er generne blevet tillagt en stadig stigende betydning, ikke blot inden for læge- og behandlingsverdenen men også i befolkningen generelt. En betydning, der ikke mindst har handlet om at forklare, forudsige og undgå sygdom. Dette er efter Dawson Church’s opfattelse forkert i forhold til dét, vi rent faktisk ved om den måde, som gener spiller sammen med resten af den menneskelige organisme. Generne kommer ikke blot til udtryk på en mekanisk måde men er involveret i komplicerede processer, hvor både organismens indre og ydre miljø er involveret.

Det andet central tema er selve grundforståelsen af den menneskelige organisme, hvor det er Church’s idégrundlag, at det gamle mekaniske syn på kroppen må erstattes af en mere energetisk opfattelse af den menneskelige organisme. Kroppen er energi. Psyken er energi. Det er en energiforståelse, der har rod i Østens opfattelse af livsenergi, men som Dawson Church giver et moderne Vestligt udtryk gennem nutidige naturvidenskabelige eksperimenter af menneskets elektromagnetiske felter.

Disse to temaer, epigenetikken og den energetiske medicin, er bogens centrale temaer. Dem vender vi derfor naturligvis tilbage til, men inden vil vi give et solidt grundlag for at forstå, hvor vidtrækkende budskabet i Dine geniale gener er i forhold til den nuværende lægevidenskab og den måde, vi forstår og angriber sygdomme i dag.

Church mener som sagt, at vi står over for en helt ny epoke: ”Vi ser nu de første videnskabelige rapporter/studier om en revolution inden for behandling, der er bestemt til at forandre hele vores civilisation og som vil forgrene sig til alle hjørner af lægevidenskaben og psykologien … og videre ud og ind i selve samfundets strukturer.”[2] En anden måde at sige dette på, kan betegnes med dét, den amerikanske fysiker, Thomas Kuhn, i 1962 betegnede som et paradigmeskift[3]. Med det mente Kuhn, at der kommer et tidspunkt i alle videnskabelige tænkemåder, hvor vi må skifte de grundlæggende antagelser ud til fordel for nye og bedre. Kuhns historiske analyser af videnskabens udvikling viste, at den almindelige opfattelse af videnskab er både dybt naiv og forkert. De fleste mennesker, heriblandt mange af forskerne selv, er af den opfattelse, at videnskab udvikler sig som en kumulativ proces, hvor vi bliver stadig klogere. Sådan er det ikke, mente Kuhn. Forskerne bliver ganske vist mere og mere vidende, som årene går, men de bliver det inden for et ganske bestemt synsfelt. Et sådan felt kaldte Kuhn et paradigme. Således har lægevidenskaben inden for de sidste godt og vel halvanden hundrede år fået mere og mere viden om sygdomme og deres behandling, men denne viden er begrænset til en ganske bestemt synsmåde. Derfor opstår der det paradoks, at selvom lægevidenskaben tilsyneladende bliver dygtigere og dygtigere, bliver der mere og mere, den ikke forstår og formår. Ganske enkelt fordi dens synsmåde ikke længere er tilstrækkelig. Engang var den revolutionerende og frugtbar for nye erkendelser og behandlingsmetoder. Nu er den konservativ og begrænsende for at udtrykke det lidt firkantet. For Danmarks vedkommende kan vi iagttage paradokset på følgende måde.

 

Den berømte lykke i Danmark

I undersøgelse efter undersøgelse giver den danske befolkning udtryk for at have en høj livstilfredshed. Faktisk ligger vi blandt de højeste i verden.[4] Ikke desto mindre lider mange mennesker samtidig under en række fysiske og psykiske sygdomme, lidelser og problemer, der viser, at det ikke står helt så godt til, som den høje livstilfredshed indikerer. Der er mange årsager til dette paradoks. Den høje livstilfredshed skyldes, at vi er et af verdens rigeste lande med en høj levestandard, vi har en relativ lav social ulighed sammenlignet med mange andre lande, vi har stor tillid til hinanden og i det hele taget er sammenhængskraften i samfundet stor. Vi har også et stort og udbygget velfærdssystem med blandt andet et offentligt tilgængeligt sundhedsvæsen. Det er den gode historie, og den viser, at vi sådan set har rigtig meget af det, der skal til for at have det godt. Det er der bare mange, der ikke har. En meget stor andel af befolkningen er ramt af lidelser som stress, angst og depression. Psykiske lidelser anses i dag for at udgøre den største sygdomsbyrde i samfundet med estimeret 25 % i forhold til det samlede sygdomsbillede[5] og der er blandt børn og unge en stor andel (omkring 15 procent) med diagnoser som angst, depression og ADHD[6]. Hertil kommer de somatiske sygdomme og lidelser som diabetes, hjertesygdomme, KOL, kræft, overvægt og mange andre[7]. Og endelig pines mange mennesker af de såkaldt funktionelle lidelser, der giver udefinerlige smerter og funktionstab, som man ikke kan finde en kendt medicinsk forklaring på[8]. Man kan altså sige, at vi ikke har det så godt, som vi kunne have det, vores levevilkår taget i betragtning. Vi kan også hævde, at en af grundene til dette er et forældet syn på sundhed og sygdom og i lidt bredere forstand, hvad det vil sige at være et menneske. Dette forældede syn trives både inden for og uden for sundhedsvæsnet. Det er et syn, der både har tag i de sundhedsprofessionelle og i befolkningen generelt. Dawson Church giver os et bud på et fornyet syn, der måske kan hjælpe os til at få det så godt, som vi faktisk har mulighed for. Det er på ingen måder et fikst og færdigt bud, men Church formidler nogle vigtige byggesten til det kompleks, der skal til for at komme videre fra det sted, vi står. Som måske også er et sted, hvor vi har vænnet os til at leve med at have det lidt småubehageligt, være lidt stresset og misfornøjet en større eller mindre del af tiden.

 

Status over den moderne lægevidenskab

Det er vigtigt at forstå den verden, som en stor del af Dine geniale gener handler om. Denne verden er den, vi lidt generelt kan kalde behandlingsverdenen. Det er en verden, som Dawson Church er det, man kan kalde konstruktiv kritisk over for. Denne verden er domineret af den etablerede lægevidenskab, hvilket man som patient typisk møder gennem det faghierarki, der er på et sygehus. Her er lægerne med diagnoseretten klart placeret øverst med en lang række andre faggrupper så som sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, diætister osv. under sig. Lægerne henter deres betydeligste legitimitet fra deres forbindelse til den bagvedliggende videnskab – lægevidenskaben. Når man som patient møder lægen, fornemmer man, at hans eller hendes faglighed bygger på en lang tradition. Den lægevidenskab, vi kender i dag, er imidlertid ikke så forfærdelig gammel. Den beror i høj grad på en række naturvidenskabelige fag som biologi, kemi, fysik, biokemi, anatomi, fysiologi og genetik, og er som sådan kun nogle få århundreder gammel. Hele den naturvidenskabelige tænkning hviler på idealet om at have sikker viden. Sikker viden betyder, at naturvidenskaben kun ønsker at beskæftige sig med det, der kan registreres med de menneskelige sanser eller måleinstrumenter, der forfiner eller forlænger vores sanser. Det kan eksempelvis være et mikroskop, et røntgenapparat, en pulsmåler eller en scanner. Populært siger man ofte, at det naturvidenskabelige vidensideal er viden om det, der kan tælles, måles og vejes. Dine geniale gener er en bog, der er fyldt med naturvidenskabelig viden, men den ser ikke den naturvidenskabelige viden som den eneste mulige viden. Dawson Church har taget naturvidenskaben til sig og henviser kontinuerligt til undersøgelser med et naturvidenskabeligt afsæt, men han ser også mennesket ud fra en humanistisk og samfundsvidenskabelig vinkel.

Fundamentet i den moderne lægevidenskab er ikke kun den naturvidenskabelige viden, men også dens metoder. Den moderne lægevidenskab afviser spekulative teorier, der ikke kan afprøves empirisk, og derfor er det klassiske eksperiment, som vi kender det fra skolens fysik- og kemitimer idealet for lægevidenskaben til at skaffe sikker viden: Kontrol over forsøget og dets bestanddele, måling og vejning, gentagelse og objektivitet. I lægevidenskaben kaldes det et randomiseret, kontrolleret forsøg (ofte forkortet RCT), hvilket betyder, at man har mindst to patientgrupper, én der modtager den behandling, man ønsker at undersøge effekten af og en kontrolgruppe der modtager standardbehandling eller snydebehandling (placebo). Desuden skal grupperne være udtaget tilfældigt, men skal være sammenlignelige på de for behandlingen vigtigste parametre som eksempelvis køn, alder, erhverv osv. Dette giver en stor sikkerhed for, at den behandling, man forsøger at vise effekten af, også rent faktisk skyldes behandlingen og ikke noget andet eller tredje. RCT-studier kan også være såkaldt dobbeltblindede, hvilket betyder, at hverken læge eller patient véd, hvem der modtager den givne behandling, og hvem der får placebo. Endelig kan man også have en tredje kontrolgruppe bestående af en gruppe, der slet ikke får behandling, typisk de, der er sat på en venteliste[9].

Alt dette kan måske lyde meget teknisk, men det har afgørende betydning for at forstå den status, som lægevidenskaben har for behandlingsverdenen og det omgivende samfund. Lægevidenskaben har ganske enkelt monopol, således at det har været uhyre svært for andre fagligheder at komme til orde. Eksempelvis har humanistiske og samfundsvidenskabelige fag haft meget svært ved at finde fodfæste. Disse fag interesserer sig typisk for menneskers sociale relationer, erfaringer og oplevelser, dvs. fænomener, som kan være vanskelige at placere ind i et RCT-design. Eksempelvis har undersøgelser af patienters oplevelser af deres sygdom, deres behandling og deres tilværelse i det hele taget haft svært ved at blive accepteret som rigtig forskning. Et tilsvarende problem har den såkaldte alternative behandlingsverden, som ofte afvises af den etablerede lægevidenskab, fordi dens undersøgelsesmetodik som regel anses som utilstrækkelig. Dels er der ofte tale om enkeltstående case-beskrivelser, og de tæller meget lavt inden for den lægevidenskabelige verden, og dels er der ofte problemer med sammenlignelige kontrolgrupper, antal deltagere og meget andet. Dawson Church er uhyre opmærksom på disse udfordringer og søger så vidt muligt at underbygge sin argumentation med undersøgelser, der opfylder kriterierne i lægeverdenen. På sin hjemmeside, www.eftuniverse.com, kalder Church ligefrem det lægevidenskabelige undersøgelsesdesign, RCT, for ”The gold standard of research”.[10]  Som vi vender tilbage til, er dette klogt gjort, når man, som Church, ønsker at blive taget alvorligt inden for den etablererede lægevidenskab – selvom man som Church har et hovedbudskab, der i sit fundament og sin konsekvens bryder med den nuværende lægevidenskab.

Endelig vil vi fremhæve, at den moderne lægevidenskabs behandlingsmetoder er teknologiske. Det gælder ikke blot de laboratoriefremstillede små hvide, gule og røde piller, som vi hvert år spiser i millionvis. Det gælder alt det medicinske isenkram som vi møder på ethvert hospital i dag. Røntgenapparater, elektroniske mikroskoper, strålekanoner, lasere, EEG-, EKG- og andet overvågnings- og måleudstyr, PET-scannere (positronemissionstomografi) og fMRI-maskiner (fysiologisk billeddannelse med magnetisk resonans), IT-baserede diagnosesystemer osv.

Med disse faglige, metodiske og behandlingsmæssige tilgange tegner der sig et klart billede af den moderne lægevidenskab.  Her står begreber som rationalitet, fornuft, logisk argumentation og målbarhed i centrum og begreber som følelser, intuition, skøn og fornemmelser har ingen eller kun ringe plads. Som det er blevet formuleret, blev det årtusindgamle ”gudskabte menneske reduceret til en biologisk genstand – det videnskabelige menneske – som kunne observeres, måles, vejes og kategoriseres på lige fod med andre genstande.”[11] Med denne grundlæggende verdensopfattelse, dette paradigme som Thomas Kuhn kalder det, har lægevidenskaben haft en vis, ind imellem stor succes med at forklare og behandle en lang række sygdomme og lidelser i hjerte og karsystem, nervesystemet, endokrine kirtler og hormonsystemet, muskler og led, mave-tarmsystem, nyrer, lever, galdeblære og andre indre organer, øjne, hørelse osv. osv. Den moderne lægevidenskab har unægtelig været i stand til at behandle sygdomme som tidligere tiders sygdomsopfattelser har stået magtesløse over for. Af triumfer kan eksempelvis nævnes vaccinationer, vitaminer, insulin og dialyse[12]. Triumferne er blevet understreget af, at dele af lægevidenskabens behandlinger er højteknologiske, spektakulære og derfor ofte prestigefyldte. Det gælder eksempelvis transplantationer og operationer i vitale organer som øjne, ører, hjerne og hjerte. Det er sådanne behandlinger, der får mange mennesker til at tro, at lægevidenskaben trods dens fejl og mangler trods alt er på rette kurs, og at det generelt går stadig fremad mod nye erkendelser og behandlingsmuligheder.

 

Bagsiden af medaljen

Det er imidlertid et trist faktum, at den moderne lægevidenskab står famlende over for mange af det moderne samfund sygdomme og lidelser. Det gælder både somatiske sygdomme som eksempelvis en lang række kræftsygdomme, sygdomme i hjerne og nervesystem, muskler, led og hud, og det gælder psykiske problemer og lidelser som angst, depression og stress. Et aktuelt og opsigtsvækkende eksempel er en stor dansk metaanalyse af virkningen af de såkaldte SSRI-præparater, i daglig tale kaldet lykkepiller, der viser, at medicinen stort set ingen effekt har på depression men til gengæld har en række alvorlige bivirkninger[13]. En metaanalyse regnes inden for lægevidenskaben for at give en meget sikker viden, fordi der ikke blot er tale om en enkelt undersøgelse, men en tværgående undersøgelse af et stort antal undersøgelser. Det opsigtvækkende SSRI-resultat kan derfor inden for en lægevidenskabelig forståelsesramme anses for at være meget sikker. Sådanne undersøgelser udgør altid et stort anslag mod lægevidenskaben. I dette tilfælde er det i første omgang et anslag mod den forhåbning, man har haft til SSRI-præparaterne som et effektivt depressionsmiddel. I næste ombæring kan det udvikle sig til et spørgsmålstegn ved den antagelse, at en psykisk lidelse som depression lader sig behandle medicinsk. Og endelig kan det i sidste ende bidrage til en tvivl om lægevidenskabens grundlæggende legitimitet.

Det billede, der generelt tegner sig, når man ser lægevidenskaben nøjere efter i sømmene, er, at det ikke bare går fremad. Nok er der positive resultater, men der hober sig flere og flere problemer op, som ikke lader sig løse inden for lægevidenskabens eget vidensgrundlag, metodik og behandlingsmuligheder. Selvom Dawson Church ikke ønsker at gøre sig til eksponent for et frontalangreb på lægevidenskaben, er han heller ikke imponeret over dens resultater og fremhæver eksempelvis de degenerative sygdomme og kræft som eksempler på områder, hvor der er begrænset behandlingssucces.[14] Thomas Kuhn ville formentlig sige, hvis han levede i dag, at vi står på tærsklen til en videnskabelig krise. En videnskabelig krise opstår, når der gøres flere og flere empiriske fund (’uregelmæssigheder’ kalder Kuhn dem), der ikke stemmer overens med de grundlæggende teorier og antagelser inden for den pågældende videnskab[15]. De ”empiriske fund” er i denne sammenhæng de moderne sygdomme, som lægevidenskaben ikke kan håndtere, og de ”grundlæggende teorier og antagelser” er alt det der ligger bag den viden, den metodik og de behandlingsmetoder, som lægevidenskaben benytter sig af.

Det er en situation, man kan tænke noget forskelligt om. Mange mennesker, grupper og institutioner – såvel inden for som uden for lægevidenskab og de etablerede behandlingsinstitutioner – tænker, at det er et spørgsmål om ganske enkelt, at man skal blive klogere, og det bliver man ved at forske videre med de metoder, man allerede gør. ”Vi skal blive inden for det eksisterende paradigme”, vil de sige med Thomas Kuhns begreber. Til forskel fra denne tilgang, siger mange såkaldt alternative behandlere modsat, at vi skal forstå sundhed og gribe sygdom fuldstændig anderledes an, end den måde, det etablerede sygdomsvæsen gør i dag. Der er brug for et nyt paradigme, siger de.

Dawson Church går på to ben. Han bruger de forskningsresultater, der kommer fra den natur- og lægevidenskabelige verden til at stykke et billede sammen til en helt anden måde at betragte menneskelig sundhed og sygdom på. Et mindre mekanisk og opsplittet og et mere organisk og holistisk menneskebillede. Det er som sagt klogt gjort, for dermed søger han at bygge bro mellem to verdener, der i dag ellers ikke taler så forfærdeligt meget sammen. På den måde foregriber han måske også en ikke så fjern fremtid, hvor de to verdener, det konventionelle og det alternative behandlingssystem arbejder bedre sammen frem for at stå i hver sin lejr. Mange patienter integrerer i praksis allerede de to behandlingstyper, men tør ofte ikke fortælle deres konventionelle behandler om den alternative parallelbehandling. Dette er ikke en holdbar situation. De fleste mennesker bryder sig ikke om den form for hemmelighedskræmmeri, det skaber distance til det etablerede behandlingssystem, og den fremtid er måske ikke så fjern, skriver Church, hvor den alternative behandling vil være mange patienters førstevalg.[16] Det er umuligt at sige, om det vil gå sådan, og det bedste vil jo under alle omstændigheder være, at de to verdener samarbejder. I Danmark til eksempel er der siden 2015 sket en stigning i den andel af befolkningen, der bruger alternativ behandling, således at der i 2017 er lidt over hver fjerde person i den voksne befolkning, der angiver at have brugt alternativ medicin det sidste år og lidt over halvdelen, der i det hele taget har brugt alternativ behandling.[17] Mange mennesker bruger altså allerede i dag alternativ behandling, og man kunne tænke, at det burde være nemt at integrere alternativ og konventionel behandling. Målet er jo det samme: At kurere sygdom. Imidlertid er der et problem af lidt mere basal karakter, og det handler om, hvordan de to verdener grundlæggende ser på sundhed, sygdom og på mennesket i det hele taget.

 

Sygdomsbegrebet – Hvordan skal vi forstå sundhed og sygdom?

Som tidligere nævnt tager Dawson Church natur- og lægevidenskabens  grundlæggende metode og store dele af dens videnslagre til sig. Dermed kan man forledes til at tro, at Church også abonnerer på den grundlæggende opfattelse af sundhed og sygdom, som er fundamentet for lægevidenskaben. Dette er imidlertid ikke tilfældet, tværtimod. For at forstå dette, må vi se nærmere på det lægevidenskabelige sygdomsbegreb.

Det syn, lægevidenskaben har på sygdom i dag, omtales ofte – lidt forsimplet – som apparat-fejl-modellen. Den kaldes også den biomedicinske sygdomsmodel[18]. Den menneskelige krop opfattes som en maskine bestående af komplicererede biokemiske og -fysiske mekanismer, der som alle andre maskiner kan gå i stykker, og så opstår der sygdom. Denne grundlæggende opfattelse af mennesket har lægevidenskaben som tidligere nævnt hentet fra den generelle naturvidenskab, men det er også mere specifikke opdagelser, der ligger bag. Den engelske læge William Harvey opdagede eksempelvis blodets kredsløb og hjertets centrale rolle allerede i 1628, og dette var medvirkende til, at den franske filosof Réne Descartes i sit centrale værk Om metoden fra 1637 klart formulerede tanken om mennesket som en maskine – ganske vist en meget kompliceret maskine, men dog i princippet en maskine med ”knogler, muskler, nerver pulsårer, blodårer og alt det andet, der findes i ethvert organisk legeme”.[19] Senere kom mange andre opdagelser til. Den franske kemiker, fysiker og biolog Louis Pasteur (1822-1895) opdagede gennem sine forsøg, at bakterien var årsag til nogle af datidens epidemiske sygdomme. Ligeledes fandt den tyske læge Rudolf Virchow ud af i midten af 1800-tallet, at sygdom skyldes abnorme ændringer i cellernes opbygning eller funktion.[20]

På baggrund af disse naturvidenskabelige opdagelser er det ikke overraskende, at parallelt med, at lægevidenskabens sygdomsopfattelse omtales som apparatfejl-modellen, omtales den også som entitetsopfattelsen. Ordet ’entitet’ er afledt af det latinske ’esse’ og betyder noget i retningen af ’en ting’. ”Ifølge dette begreb er sygdomme en speciel type fænomener, der eksisterer i sig selv”, som videnskabsteoretikeren, Uffe Juul Jensen, formulerer det.[21] Dette syn passer fint sammen med eksempelvis bakteriologien. Når mennesker bliver syge, skyldes det en bakterie. Det betyder, at sygdom forstås og behandles isoleret fra det omkringliggende sociale og fysiske miljø. Man leder efter årsagen inde i kroppen og ikke i det omgivende fysiske og sociale miljø. Den moderne udgave af denne forståelse ser sygdom som et resultat af vores gener: Vi bliver syge, fordi vores gener har bestemt os til at blive det. Det er her Dawson Church har en af sine allervigtigste pointer: Vi er meget andet end vores DNA.

 

Genetik og epigenetik

De fleste mennesker kender ord som gen, genetik, kromosom og DNA. Genetikken, eller arvelighedslæren som det på mere almindeligt dansk kaldes, er den del af biologien, der beskæftiger sig med levende organismers arvemateriale, og dette materiales reproduktion fra den ene generation til den næste. Når vi forklarer et menneskeligt fænomen med, at det er genetisk, mener vi derfor, at det er noget, som en person har arvet fra sine forældre eller endnu tidligere generationer. Det kan gælde vidt forskellige forhold som personlighed, temperament og adfærd, kropslige udtryk som højde og kropstype, eller disposition over for bestemte sygdomme og lidelser. I dag véd vi, at vores arvemateriale befinder sig i vores DNA, som er en forkortelse af det engelske Deoxyribonucleic Acid, på dansk deoxyribonukleinsyre. I mennesket findes vores DNA i cellekernerne som lange dobbeltsnoede strenge. Et gen er et stykke af denne DNA-streng. Det antages, at mennesket har omkring 21.000 gener[22], selvom der hersker nogen usikkerhed om dette tal. Som en genforsker, Kim Pruitt, udtaler til Nature: ” “People want one answer, but biology is complex.”[23]

De mange menneskelige gener er organiseret i 46 kromosomer, 23 par fra hver af personens far, henholdsvis mor. Siden 1990 har forskere gennem det såkaldte humane genom-projekt arbejdet på at kortlægge de menneskelige gener[24] og det er her, at Dawson Church bliver skeptisk og kritisk og taler om dogmet om genetisk determinisme. Ordet ’dogme’ betyder læresætning og forbindes ofte med tankegange, der fremføres med stålsat sikkerhed og ikke står til diskussion for fortalerne af dogmet. En viden er nærmest blevet til en religion. Forestillingen om, at generne bestemmer alt i mennesket er en sådan dogmatisk tankegang, skriver Dawson Church, og den fremføres, mener han, ikke blot i medierne og populærlitteraturen men også af forskere selv.[25] Generne er blevet universalforklaringen på al menneskelig adfærd lige fra vores sociale relationer og problemer til fænomener som sundhed og sygdom, og medierne strømmer over med historier om, at nu er snart det ene og snart det andet gen fundet for sygdomme og fænomener så forskellige som grøn stær, brystkræft og dysleksi, skizofreni, homoseksualitet, alkoholisme osv. Dawson Church mener, at dogmet er forkert. Den postulerede gen-determinisme findes ikke. Generne bidrager til menneskets egenskaber men determinerer dem ikke.

Sandheden er, skriver Church, at gener kontinuerligt bliver aktiveret og deaktiveret af en række forskellige faktorer både i og uden for mennesket. Han sammenligner generne med de informationer, vi har på en computers harddisk. På et givet tidspunkt anvender vi jo også kun en del af disse informationer. Ikke alle data på harddisken er lige vigtige til en given situation. Det er det, der ligger i begrebet epigenetik, som er studiet af ”de kilder, der styrer genudtrykket fra steder uden for DNA’et.” Det er med andre ord ”en undersøgelse af de signaler, der slår gener til og fra”[26] og hvorfra disse signaler kommer. Her viser det sig, at både det indre og det ydre miljø spiller en rolle.

Det indre miljø omfatter den mening, vi tilskriver vores livsbegivenheder og dette er bestemt af vores erfaringer, vores tanker og vores følelser og den energetiske tilstand. Gennem vores interaktion, gør vi os hele tiden erfaringer med verden og disse erfaringer indsætter vi et følelses- og meningsunivers. Det er dette samlede sæt af indre begivenheder, der kan påvirke vores genudtryk og dermed helbred. Her refererer Church til undersøgelser, der viser, at positive følelser som optimisme og en positiv livsindstilling, bidrager positivt til vores helbred og livslængde, mens pessimisme, kronisk vrede, stress og håbløshed gør det modsatte[27]. På et tværvidenskabeligt niveau er det en viden, der bidrager til at udviske skellet mellem de to videnskaber, psykologi og medicin og bidrager til at forstå nogle af de sammenhænge, der er mellem psyke og krop, mellem psyke og sygdom. På den måde er Dine geniale gener også mere alment et bidrager til det fagfelt, der kaldes psykosomatik. Dette gælder specielt de adfærdsrelaterede gener, der ”skaber en sammenhæng mellem vores tanker og vores krop, mellem biologi og psykologi” og dermed er ”en vigtig del af det store puslespil, der forklarer, hvordan psykologiske tilstande kan påvirke vores krop, og omvendt.”[28] Af særlig interesse skal vi også nævne sammenhængen mellem spirituel tro og helbred. Det er vanskeligt inden for en naturvidenskabelig ramme at beskæftige sig med religiøse fænomener, fordi de i deres natur er subjektive. Nogle mennesker siger f.eks., at de har mødt Gud, Jesus eller en engel og efterfølgende er blevet helbredt for en livstruende sygdom, men så længe der ikke foreligger mere målbare indikationer på eksistensen af nogle af disse fænomener, må naturvidenskaben afvise det. Når man inden for en naturvidenskabelig ramme endelig beskæftiger sig med religiøse fænomener, tilskrives de derfor ofte bestemte hjernemæssige oplevelser[29]. Derfor må man gå uden for en naturvidenskabelig ramme for at forstå sammenhængen mellem tro og helbred. Vi kan iagttage empirisk, at der er sammenhæng mellem hvorvidt mennesker har en tro og en spirituel praksis og så deres helbred. Church refererer flere steder i sin bog til den positive betydning af at have en tro og en spirituel praksis så som bøn og meditation, hvilket kan understøttes af konklusionen på standardværket inden for området, Handbook of Religion and Health: Mennesker med en religiøs og spirituel tilgang til verden oplever flere  positive følelser så som trivsel, lykke og livstilfredshed, de har færre følelsesmæssige lidelser (depression, angst, selvmord, stofmisbrug), flere sociale forbindelser, oplever bedre social støtte, og har en sundere livsstil med mere motion, bedre kost osv. Alt sammen er dette med til at forklare, hvorfor denne gruppe af befolkningen i gennemsnit er fysisk sundere og har en bedre sundhedsprognose og længere levetid.[30] Sådanne forskningsresultater kan kun forstås ved at gå uden for en naturvidenskabelig ramme og se mennesket som et væsen, der er dybt afhængig af at skabe mening og give betydning til sin verden. På den måde bygger Church bro mellem natur og humanvidenskab.

Ikke blot det indre miljø spiller en rolle i den epigenetiske regulering af genudtrykket. Det ydre miljø spiller også en rolle, og det omfatter både den sociale og den fysiske omverden, dvs. både vores sociale netværk, kontakt og tilknytning (ikke mindst i barndommen) og fysiske forhold som fødevarer og toksiner i miljøet. Church har særligt fokus på de sociale forhold. Eksempelvis henviser han til undersøgelser, der viser, ”at det at modtage omsorg skaber kemiske ændringer i hjernen, der aktiverer visse gener.”[31] Det er klart, at set fra ikke blot et psykologisk men også en medicinsk synsvinkel er dette ganske revolutionerende viden. Det er også en viden, der passer ganske godt sammen med de empiriske fund, der er gjort om forholdet mellem en psykisk belastet barndom og et voksenliv med psykiske problemer og lidelser så som depression, stofmisbrug og selvmord.[32]

Det er denne aktiverings- og deaktivierings-proces – indre såvel som ydre initieret -, som er et af de helt centrale omdrejningspunkter i bogens budskab, og som Church mener, er uforenelig med doktrinen om genetisk determinisme.[33]  Church mener endvidere, at dogmet ikke blot er forkert men også skadeligt, fordi det placerer ansvaret uden for vores mulighed for at styre tilværelsen, ”i det urørlige område af molekylær struktur.”[34] I stedet bør vi have fokus på dét, vi rent faktisk kan gøre noget ved, nemlig vores livsstil, tanker og følelser. Mennesker, der har det godt, har et anderledes genudtryk end mennesker, der eksempelvis lider af en depression eller er under stress. Med andre ord: Følelser påvirker, hvilke gener der kommer til udtryk og på hvilken måde, de gør det. Dette er en viden, vi kan bruge aktivt og konstruktivt skriver Church: ”Vores viden om, at vi selv kan påvirke produktionen af helbredende proteiner i vores kroppe betydeligt, er en solid motivationsfaktor i forhold til at lære metoder til forbedring af vores attituder.”[35] Det skal understreges, at disse sammenhænge mellem følelser og genudtryk ikke betyder at generne i sig selv påvirkes. Det gør de ikke: ”Der er ingen ændringer i genmassen, men kun i valget af, hvilke gener der udtrykkes.”[36] Men dette er også tilstrækkeligt til at give os en helt anden måde at betragte mennesket på. DNA-tankegangen giver en mekanisk forståelse af mennesket. Med den forskning, Dawson Church præsenterer, hvor eksempelvis vores tanker påvirker, hvorvidt de gener, der styrer vores immunforsvar eller hormonsystem, skal aktiveres eller ej, står vi over for en helt anden måde at betragte mennesket, hvor vores intentioner og frie valg spiller en betydelig rolle. ”Forestillingen om, at generne i neuronerne i vores hjerne kan aktiveres gennem input fra vores følelsesmæssige centre, er en omfattende, ny ide, der indikerer en grad af sammenkobling og tilbagemelding i modsætning til den lineære årsag-og-virkning-model bag genetisk kausalitet.”[37] Den genetisk deterministiske tankegang passer fint med lægevidenskabens entitetsopfattelse af sygdom, som vi tidligere så det historisk med Pasteurs opdagelse af bakterien og Virchows cellulærpatologi. Men: Den erkendelsesmæssige fælde er den samme, nu som dengang. Det er dét Church mener med ”den lineære årsag-og-virkning-model” i ovenstående citat.  Man glemmer at stille det socialmedicinske spørgsmål: Hvad påvirker kroppen? Hvor kom bakterierne fra dengang under de store epidemier? De bakterier, der var årsag til epidemier som pest, kolera, kopper, tyfus, syfilis og tuberkulose. Svaret er: De blev udbredt gennem urent drikkevand, åbne kloakker, dårlig hygiejne, sammenstuvning af mange mennesker på lidt plads, og sygdommene fik alt for let tag i mennesker pga. dårlig ernæringstilstand og hårdt, udtærende arbejde. Under den berygtede koleraepidemi i København i 1853 var det klart den ubemidlede del af befolkningen, det gik hårdest ud over og sygdommen blev derfor kaldt en ”Proletariatssygdom, der ikke vover at angribe Conferentsraaders.”[38]  Sygdomsbakterier trives ikke lige godt alle steder. Lidt paradoksalt var det faktisk således, at Virchow, cellulærpatologiens opdager, også betragtes som socialmedicinens skaber. Han udtalte: ”Medicinen er en samfundsvidenskab, og politik er ikke andet end medicin i stor målestok.”[39] På tilsvarende måde må vi spørge i dag: Hvad påvirker generne? Dawson Church’s svar er: Det gør vores ydre og indre miljø. På samme måde, som de store epidemier ind imellem fik bugt med op mod halvdelen af en befolkning med ringe modstandsdygtighed, vil et menneske i dag også bukke lettere under, hvis dets forudsætninger er ringe. Og omvendt vil det menneske, der har et godt sundhedsmæssigt udgangspunkt, have vanskeligere ved at tage imod sygdom.

Der er næppe nogen sundhedsprofessionelle, hverken læger eller andre, der vil benægte disse sammenhænge, og man finder nok ikke mange læger, der i dag lukker øjnene for den nærmest epidemiske karakter af stress og stressrelaterede somatiske problemer, lidelser og sygdomme. Alligevel er det som, at sådanne erkendelser ikke rigtigt slår rod for alvor i de grundlæggende opfattelser af sundhed og sygdom. I dag uddannes sundhedsprofessionelle i princippet til et ideal om det såkaldte bio-psyko-sociale sygdomsbegreb[40]. Dette sygdomsbegreb søger, som navnet siger, at forstå mennesket som både en biologisk krop og et psykologisk og socialt væsen. Deraf følger også, at sygdom skal forstås som et resultat af både kropslige, psykiske og sociale forhold. Dette lyder jo rigtig godt og er helt i tråd med den viden, vi har fra socialmedicinen. Imidlertid har det vist sig uhyre svært at få indført dette sygdomsbegreb i praksis. Skulle det indføres, måtte der være langt mere fokus på forebyggelse og forbedring af den almene sundhedstilstand, langt bedre tid hos den praktiserende læge og anvendes langt færre ressourcer på de højteknologiske supersygehuse. Udviklingen går tværtimod den modsatte vej.

At være eller ikke være i balance

Det sygdomsbegreb, vi har i dag, det mekaniske, naturvidenskabelige sygdomsbegreb er imidlertid kun sidste skud på stammen i menneskets historiske forsøg på at forstå årsagerne til sygdom og lidelse. Historien har givet os mange forskellige sygdomsteorier, lige fra sygdom som besættelse af ånder og gudernes straf over ubalance i forskellige former for livsenergi til den moderne tids naturvidenskabeligt baserede sygdomsbegreb. Den græske filosof, Hippokrates, der egentlig opfattes som fader til den moderne, vestlige medicin (ikke mindst på grund af det kendte Hippokratiske Lægeløfte), havde eksempelvis en ganske anden opfattelse af sygdom end den, vi kender i dag.

Der gemmer sig formentlig en række forskellige forfattere bag navnet Hippokrates, men eftersom Hippokrates var den mest berømte af en række samtidige læger, er det Hippokrates, der har givet navn til den klassiske lægekunsts tekster:  De hippokratiske skrifter[41]. Hippokrates opfattede verden som et velordnet kosmos med guderne i spidsen. Den menneskelige organisme blev tilsvarende opfattet som et mikrokosmos. Sygdom blev set som en ubalance mellem mikrokosmos og naturen – makrokosmos. Dette lyder måske meget gammeldags og lidt religiøst, men det havde faktisk stor praktisk værdi. For Hippokrates var det således vigtigt at studere sygdom i menneskets omgivelser og tage hensyn til årstiderne, vind og vejr, de enkelte lande og deres egne, byernes særlige forhold, folks levevis og livsstil,[42] ”kort sagt undersøger alt det, der kan afstedkomme uorden i den legemlige økonomi.”[43] Dette synspunkt er i virkeligheden meget moderne og forudskikker nutidens socialmedicin. Socialmedicin er den relativt lille del af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med de sociale årsager til sygdom. Det betyder, at man flytter fokus væk fra det rent kropslige og over til omstændigheder, som kroppen er en del af. Når Dawson Church således argumenterer for at flytte fokus fra genetikken til epigenetikken, og dermed hvad der påvirker genernes udtryk, er det i virkeligheden en socialmedicinsk tankegang og argumentation, der har rødder tilbage til Hippokrates og den klassiske medicin.

I dag ved vi, at den måde, hvorpå vi har organiseret samfundet systematisk producerer uorden i den ”legemlige økonomi”. Der er ikke balance mellem det samfundsmæssige makrokosmos og det menneskelige mikrokosmos. Det moderne liv med arbejde, familie, karriere og evig omstilling tærer på kræfterne og slider mennesker op alt for tidligt. En vigtig kropslig mekanisme i den forbindelse er den såkaldte kamp-flugt respons. Det er den mekanisme, der får os til at reagere prompte i en faresituation. ”Når du aktiverer kamp-eller-flugt-responsen i din krop, svarer det til, at statsministeren erklærer, at landet er i krig”, som Dawson Church skriver[44]. Det er jo grundlæggende en sund og god reaktion, men problemet for os moderne mennesker er, at vi har uhyre svært ved at komme mentalt og følelsesmæssigt ud af de situationer, der har skabt vores alarmberedskab. Som Church skriver: ”Når krisen er overstået, vender alt tilbage til den normale tilstand – såfremt du er en hund eller en kat. Hvis du er et menneske, kan du bruge din fremragende forhjerne til at afspille dramaet igen og igen i din subjektive virkelighed, og derved aktiverer du kamp-eller-flugt-responsen tusindvis af gange efter, at det objektive behov for krig er forsvundet.”[45] Dette er ikke smart, for det betyder, at kroppen er i permanent alarmberedskab og at ”funktionen i det parasympatiske nervesystem, som er ansvarlig for afslapning og regenerering, undertrykkes til fordel for det sympatiske nervesystem, som er det system, der anvendes til kamp-eller-flugt-responsen”.[46] Dette er på ingen måde ny og epokegørende viden, så det interessante er, hvorfor det er en erkendelse, der i praksis kun har begrænset plads, ikke blot i lægevidenskaben men også i samfundets anvendelse af ressourcer til sygdomsbekæmpelse og sundhedsfremme. Vi bruger enorme summer på at reparere på mennesker, der somatisk eller psykisk er bukket under for de samfundsmæssigt skabte ubalancer i stedet for at have fokus på de ubalancer, der skaber problemerne. Eksempelvis den store ubalance, der er opstået i vores højt industrialiserede samfund, hvor mange oplever en ubalance mellem arbejde og fritid til skade for det sidste. De evigt indkommende e-mails er efterhånden blevet et næsten arketypisk billede på denne situation.

På den baggrund er det ikke overraskende, at Dawson Church argumenterer for at se mennesket som et helt system og ikke kun se på enkeltdelene. Den fremherskende medicin ser kroppen som en kompleks maskine ligesom ens bil, skriver han, mens en mere holistisk, epigenetisk tankegang søger efter at forstå, hvordan hele systemet hænger sammen og kan påvirkes på en sammenhængende måde.[47]

Opfattelen af sygdom som ubalance er derfor en tankegang, der ikke blot har historisk interesse, og interessant nok indgår ord som balance og ubalance faktisk som en central metafor i vores sprog. Vi taler således om at ”være i balance med os selv” – eller det modsatte ”at være ude af balance”. Det er et subjektivt udtryk, og hvert menneske har sin egen oplevelse af at være eller ikke være i balance. Alligevel forstår vi hinanden på den måde, at når et menneske siger til mig, at hun er i balance, så tænker jeg, at hun har et godt. Det kan være sådan noget i retning af, at jeg tænker, at hun føler sig godt tilpas; at der er en passende sammenhæng mellem de udfordringer, hun møder og de ressourcer hun har; at der er kvalitet i hendes liv; at hun når de mål, hun sætter sig, osv. Når det modsatte er tilfældet, at livet er præget af ubalance, så ved vi alle, at man ikke har det så godt. Ja, måske ligefrem er blevet syg af det.

Inden for den alternative behandling vil man ofte møde balancebegrebet. Dette kan være en af grundene til, at mange mennesker føler sig mødt her på en anden måde, end de gør i det etablerede system. Der bliver nemlig ofte her talt et sprog, som er tættere på menneskers subjektive oplevelse. Desværre er dette sprog også meget langt fra lægevidenskabens objektiverende sprog og bidrager til at øge afstanden mellem de to verdener. Som Church skriver, er der brug for et helt andet slags forhold mellem behandler og patient end det, vi ser i dag: ”En hjertefokuseret forbindelse (dog ikke en romantisk forbindelse) er et centralt aspekt af vores helbredelsesoplevelse.”[48] At se det menneskelige møde som en vigtig del af behandlingen er grundlæggende i opposition til en objektiverende lægevidenskab og minder langt mere om det, man forstår ved ”lægekunst”, hvor lægen aktivt bruger menneskekundskab og empati i sin behandling.

Energi og balance

Balance-begrebet er dog mere end et subjektivt, oplevelsesmæssigt begreb. Det knytter sig til energi-begrebet, der sammen med epigenetik er det andet helt store centrale begreb hos Dawson Church. Energi er et begreb, der har årtusindgammel tradition bag sig, og som Church bygger videre på i sin egen faglige udvikling for at forstå mennesket holistisk, hvor krop og psyke er ét energetisk system. I den kinesiske medicin, der eksempelvis ligger bag akupunktur, er balance og energi helt centrale objektive begreber. ”I kinesisk medicin er der en helt anden forståelse, end der er i vestlig medicin, for hvordan sygdomme og lidelser opstår i kroppen og psyken” som det formuleres af Nigel Ching, uddannet i kinesisk medicin, i hans grundbog om akupunkturens grundprincipper. Det betyder, fortsætter Ching, at ”Når kroppen bliver syg, vil det være fordi der er en eller flere ubalancer af kroppens qi.[49]

Dette begreb, ­­­qi, er det mest grundlægende begreb i kinesisk medicin, og problemet er, at det på ingen måde har en direkte parallel i vestlig medicin. Som Nigel Ching skriver, vil en student fra Kina, Japan, Vietnam eller Korea, der skal lære akupunktur, ikke tænke over hvad Qi betyder, men for en vestlig studerende, vil betydningen være ret tåget. Ofte oversættes Qi til energi eller kropsenergi, men dette er ifølge Ching en meget snæver opfattelse af et så omfattende begreb, der handler om, at ”Qi er universets fundamentale substans eller stof”, samtidig med, at qi både er ”den energi eller det potentiale, som skaber al bevægelse og forandring i universet” og ”resultatet af denne forandring og dynamik”.[50] Hvis du er forvirret, er det forståeligt, i en kinesisk ordbog er der ikke mindre end 23 definitioner af ordet Qi. Alligevel får vi en fornemmelse af, at når det kommer til at forstå mennesket, vores sundhed og sygdomme, så er det danske ord ”livsenergi” ikke helt ved siden af, og Ching skriver da også selv, at skal han forsøge sig med en enkelt simpel sætning vil det være: ”Qi er det, som gør os levende, samtidig er alt materielt qi”.[51] Dawson Church anvender også ordet ”livsenergi” som oversættelse af qi, og beskriver hvorledes et traditionelt kinesisk bevægelses- og opmærksomhedssystem som T’ai Chi arbejder målrettet og systematisk for at få livsenergien (qi) til at flyde optimalt i kroppen[52].

 

Kroppens piezoelektricitet

Dawson Churchs måde at bruge qi-begrebet er at skabe sammenhæng til moderne, naturvidenskabelig forskning. Et centralt begreb er her kroppens såkaldte piezoelektricitet, som er elektriske udladninger, der fremkommer gennem forskellige former for tryk. Menneskekroppen er (…) en piezoelektrisk generator, og et af hovedformålene med nogle af strukturerne i din anatomi er ledning af piezoelektricitet fra én del af din krop til en anden. Energi er den målestok, der anvendes til at beskrive alle overførsler i naturen.”[53] Dette er efter Church’s opfattelse essentiel viden til vores forståelse af sundhed, sygdom og helbredelsesprocesser.[54] Church refererer således til studier, der indikerer, at der faktisk er målbare energibaner i kroppen, der svarer til den kinesiske medicins meridianbaner[55] og laver endvidere en parallelitet mellem qi, og det vi i dag kan måle som elektromagnetiske felter.[56] Om disse sammenligninger er fuldstændigt holdbare, er vanskeligt at afgøre og det lader sig i virkeligheden kun vanskeligt undersøge. Som Church ironisk selv skriver: ”Forståeligt nok håner videnskabsmændene begrebet energistrømme, eftersom man ikke finder nogen akupunkturmeridianer, når man analyserer et lig”.[57] Citatet indikerer, hvor langt, der kan være mellem det synspunkt, som Church med den østlige medicin argumenterer for på den ene side og den vestlige lægevidenskab på den anden. Man vil derfor højst sandsynligt finde både tilhængere og modstandere i begge lejre mod sådanne forsøg på at bygge bro mellem østens og vestens paradigmer, men det er netop Church’s fortjeneste, at han vover forsøget.

 

Energi-medicin og energi-psykologi

På baggrund af sin grundlæggende energetiske forståelse af mennesket opstår der to centrale begreber hos Dawson Church: Energimedicin og energipsykologi. Begge begreber udtrykker et opgør med den mekaniske årsag-virknings-opfattelse, der er fundamentet i den moderne lægevidenskab og en søgen efter en mere holistisk og organisk menneskeopfattelse.

Det helt overordnede princip bag disse begreber beskriver Chuch som en anerkendelse af, at vi mennesker er bevidste energi-systemer.[58] Dette princip giver forrang til bevidsthedens betydning og adskiller sig dermed fundamentalt fra det gældende lægevidenskabelige syn, hvor den materielle krop er den eneste realitet. Ud fra dette overordnede princip beskriver Church ti principper for en energetisk medicin[59]. Det skal til opklaring bemærkes, at Church ind imellem bruger begreberne energi-medicin og epigenetisk medicin synonymt.

 

1. Fokus på vores intentioner frem for resultatet

I den vestlige medicin er der fokus på resultaterne af en behandling. En god behandling er den, hvor symptomerne forsvinder.  Til forskel herfra har epigenetisk medicin fokus på vores sjælelige velbefindende og de intentioner, vi har med vores tilværelse og dernæst hvilken epigenetisk effekt dette har på kroppen.

 

2. Helbred og helbredelse er ikke en begivenhed men en proces.

I epigenetisk medicin er der fokus på de mentale, spirituelle og livsstilsmæssige processer, der ligger under et sygdoms- og behandlingsforløb. Dette adskiller sig fra den gældende medicinske opfattelse, hvor sygdom og helbredelse ses som en begivenhed, der starter med, at man opdager nogle symptomer og slutter med en behandling. Forskellen mellem de to forståelser kan meget kort beskrives således: ”Sundhed er ikke en hændelse. Det er en proces. Det er ikke en klippe, men en flod”.[60]

 

3. Fokus på hjertekontakt i behandler-patient forholdet

Det er ikke ligegyldigt, hvordan forholdet er mellem patient og behandler. At blive mødt af en empatisk behandler kan være lige så og i visse tilfælde mere helbredende end selve behandlingens indhold.

 

4. Fokus på hele tilværelsen

Sygdomssymptomer har måske mere at gøre med vores aktuelle tilværelse end med vores sygdomshistorie. Forhold som at have et godt socialt netværk, en spirituel og meditativ praksis, en autentisk og meningsfuld beskæftigelse, at kunne udtrykke sine følelser er så betydningsfulde for vores velbefindende og dermed risiko for sygdom, at det er her, at fremtidens læge først må se hen.

 

5. Behandl helheden

Mens den traditionelle medicin er reduktionistisk og har fokus på at reducere sygdomsproblemet til den mindste entitet går energi-medicinen modsatte vej og søger at ændre hele organismens energi-system. Den reduktionistiske tilgang betyder ofte, at behandlingen består i patentérbare piller, der kan sælges, mens den holistiske tilgang benytter sig af almene og ikke kommercielle praksisser som eksempelvis qigong, yoga og meditation.

 

6. Healing før sygdom

Energi-medicin er ikke blot en ramme til at forstå og behandle sygdom men det er et sted at starte inden sygdom opstår. Som Church skriver: ”En person, hvis energisystem er blevet optimeret og fungerer godt, har etableret en base, der gør det meget sværere for sygdomme at finde fodfæste.”[61]

 

7. Forstør kroppens iboende selvhelbredende kræfter

I stedet for at lede efter helbredelse udefra, bør vi for fremtiden se mere på menneskets egne selvhelbredende kræfter. Patientens skal være den centrale aktør i sin egen helbredelse. Det er jo faktisk patienten, der er eksperten, skriver Church.

 

8. Vælg de rette behandlingsveje

Konventionel medicin har klart sin styrkeside inden for blandt andet medicinske og kirurgiske akuttilfælde, bakterielle infektionsbekæmpelse, udskiftninger af led så som knæ og hofte. Kommer det derimod til virusinfektioner, psykiske lidelser, allergi og autoimmune sygdomme, psykosomatiske sygdomme og de fleste former for kræft, går det ikke så godt, skriver Church. På den baggrund videregiver han et godt råd fra en anden forfatter, Andrew Well: “Opsøg ikke en konventionel læge med en lidelse, som konventionel medicin ikke kan behandle, og sæt ikke din lid til en alternativ behandler til behandling af en lidelse, som konventionel medicin er god til at håndtere.”[62]

 

9. Et revideret syn på døden.

I den konventionelle medicin er døden lig med fiasko. Dette er forkert, mener Church, refererende til forskere som Bernie Siegel, Elisabeth Kübler-Ross og Stephen Levine. Vi skal alle dø. Det vigtige er, hvordan kvaliteten er af det liv, man lever. Døden betyder kun et skift i ens bevidsthedstilstand. Den er ikke en fjende af healing, skriver Church.[63]

 

10. Forstå den globale kontekst

”Fantastisk sunde mennesker kan ikke trives på en døende planet.”[64] Så enkelt kan det udtrykkes. Den konventionelle medicin producerer enorme mængder affald og medvirker dermed til den almene forurening af kloden. Som et absurd eksempel nævner Church, at der er blevet fanget torsk i Nordsøen, som indeholdt rester af SSRI præparater. Church bemærker tørt, at fiskerne ikke rapporterede, hvorvidt torskene var mere lykkelige end sædvanligt.

 

Når man ser denne liste samlet, tegner der sig et billede af en forståelse af mennesket, kroppen, sundhed og sygdom, der på væsentlige punkter adskiller sig fra den fremherskende naturvidenskabeligt baserede medicin. Der er hos Church langt større fokus på det hele menneske og vores samlede tilværelse, der er fokus på vores selvhelbredende kræfter, og der er fokus på betydningen af forholdet mellem behandler og patient. At holde sig sund og rask eller at blive helbredt er ikke i første omgang et anliggende for distanceret, analytisk naturvidenskab, men et anliggende for menneskelig forståelse. Der er stadig brug for den naturvidenskabelige ekspertise, mener Church og tænker, at denne form for viden uden problemer kan kombineres med energimedicin, således at ”gen-, MRI-, nanoteknologi- og biomarkørtests går hånd i hånd med integrativ medicin i en omfattende behandlingsplan.”[65] Men langt hen ad vejen holder vi os sunde og kommer os efter sygdom gennem positive sociale relationer, selvindsigt, personligt ansvar og en energiopbyggende livsstil.

 

Energipsykologi

Som et særlig område af sit overordnede energetiske syn på mennesket har Dawson Church en forkærlighed for dét, der bredt betegnes som energipsykologi. Energipsykologi indeholder en række forskellige teknikker, der har det til fælles, at de uden brug af teknologi så som nåle eller andet bringer healing til følelser og krop. Det sker direkte og meget hurtigt. Teorien er, at mens en person genkalder sig en traumatisk oplevelse og samtidig foretager små bank (tapping) på bestemte akupunkturpunkter, sker der en form for elektromagnetisk formidlet forløsning af traumet i både krop og sind. Teknikker kendes som TFT (Thought Field Therapy), EFT (Emotional Freedom Tecnique), EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) og (TAT (Tapas Acupressure Technique). Church driver websitet EFTUniverse.com[66], hvor der er samlet mange tusinde case-beretninger og en database med forskningsundersøgelser på området, hvoraf en hel del opfylder de formelle krav til RCT-studier og dermed også som en evidensbaseret behandlingsform inden for den amerikanske psykologi-forening, APA.

Bag de forskellige teknikker ligger den samme teori, nemlig at de milde bank ligesom akupunktur påvirker kroppens elektromagnetiske energi. Energipsykologien mener i forlængelse heraf, at denne elektromagnetiske påvirkning løsner fastfrosne, ubehagelige oplevelser i personens sind.[67] Lidt mere præcist er teorien – og denne teori er en blandt flere – er at tapping skaber en piezoelektrisk spænding, der via bindevævet bevæger sig gennem kroppen. Bindevævet er det net, der omgiver alle muskler og organer i kroppen og som tidligere blev anset for at være en mere eller mindre overflødig struktur. De senere år er der imidlertid kommet øget opmærksomhed omkring bindevævets betydning. Dette skyldes ikke mindst, at man er blevet opmærksom på, at bindevævet er en halvleder, hvilket betyder, at det kan formidle information, det kan ”lagre energi, forstærke signaler, sortere informationer og sende information i én retning.”[68] Når et traumatisk minde bliver genkaldt i en energipsykologisk setting, som eksempelvis EFT eller TFT, og ”personen samtidig er opmærksom på det sted i kroppen, hvor det mest tydelige minde om traumet sidder, sender bankningen en besked til kroppen, der skal få personen til at føle sig sikker, og dette er i modstrid med det følelsesmæssigt belastede minde.” Hermed sker der en form for dekobling af mindet fra kamp-flugt responsen.” Når alt kommer til alt, ville du ikke stå og banke let på din krop, hvis du blev angrebet af en tiger!”[69] som Church skriver. I Danmark og Norge er TFT/EFT vidt udbredt, men hidtil ikke i større og officielt accepteret skala inden for det etablerede behandlingssystem. Dette er dog under forandring, hvor også skole-, social- og sundhedsprofessionelle uddanner sig. I 2018 forsvarede den norske læge, Audun Campbell Irgens således sin phd-afhandling ved det medicinske fakultet i Oslo med titlen ”Thought Field Theraphy for patients with anxiety disorders.”[70] Dette viser en opblødning i forholdet mellem den etablerede og den alternative verden,

Energipsykologi er et bud på en behandlingsmetode, der både retter sig mod både det fysiske og det psykiske. I virkeligheden er der ikke nogen egentlig skelnen mellem kroppen og sindet i energispykologien, og på den måde er energipsykologi et moderne bud på en forening af den århundredgamle opdeling mellem krop og sjæl. Faktisk er denne opdeling et vestligt fænomen, der filosofisk blev introduceret af René Descartes i den tidligere omtalte Om metoden, med dens berømte formulering, at ”vor sjæl er helt uafhængig af legemet og som følge deraf ikke skal dø sammen med dette.”[71] Descartes skarpe opdeling mellem kroppen som en maskine og sjælen som immaterial og dermed udødelig, opfattes ofte som starten på Vestens århundredgamle adskillelse af krop og sind. En adskillelse, der har gjort den medicinske videnskab til en videnskab om kroppen og psykologien til en videnskab om sindet, og som har hindret en samlet forståelse af sundhed og sygdom. Energipsykologi og energimedicin er klart et forsøg på at overvinde denne adskillelse.

 

Den paradigmatiske fremtid

Dawson Church har en stor optimisme om, hvad energimedicin og energipsykologi vil komme til at gøre for verden, ikke bare for os som enkeltpersoner, som også for sociale konflikter og politisk forandring.[72] Der er bestemt også gode faglige grunde til at se lyst på fremtiden. Dine geniale gener leverer i overflod argumentation for dette. Det paradigme, som ligger bag den nuværende sygdomsforståelse forandres dog næppe så nemt. Lægevidenskaben har befundet sig i det, Thomas Kuhn kalder en normalvidenskabelig periode i over 150 år, hvor forskerne har arbejdet med fælles metoder, teknikker og teorier. Her er der ikke blot sket en enorm ophobning af viden inden for paradigmets rammer og grænser, men der er også udviklet hele forsknings- og praksissamfund omkring paradigmet. Et paradigme er jo ikke blot en forståelse. Det er også institutioner, magt- og pengeinteresser, karriereveje, prestige, tidsskrifter,  kongresser og konferencer og meget andet af den slags, som mennesket erfaringsmæssigt har nemt ved at fare vildt i. Tænk bare på medicinal- og medicoindustrien, de højteknologiske sygehuse, og lægeuddannelserne på verdens universitetet. På den måde vil den etablerede lægevidenskab som udgangspunkt altid stå med de stærkeste faglige argumenter på hånden, som det kan være svært at konkurrere med. Dawson Church gør forsøget, og prøver at skabe et andet ståsted med udgangspunkt i lægevidenskabens eget fundament, men det kan for os som ikke-naturvidenskabeligt uddannede og eksperter være svært at afgøre, om alle bogens argumenter holder stik.  At forstå de mange sammenhænge, der er mellem, krop, sind og sygdom er ekstremt komplekst. Faren for at energimedicin bliver bedømt som pseudovidenskab, som det ses flere steder på internettet, er klart til stede. En ny paradigmekandidat vil altid møde modstand og modstanden vil ofte antage karakter af latterliggørelse og miskreditering. Et andet aspekt er, at det altid vil være svært i starten for en ny paradigmekandidat at have ressourcerne til at skabe det nødvendige faglige fundament. Det kræver store finansielle ressourcer at lave den grundlæggende teoriudvikling, de nødvendige undersøgelser, afprøvning af nye behandlingsmetoder osv. og energimedicin må selvfølgelig være parat til at indgå i dette arbejde.

Imidlertid kan forandring blive initieret fra en anden side. Det befolkningsmæssige pres om en ny agenda kan ganske enkelt blive så stort, at myndighederne ikke længere kan se det overhørigt. Lægevidenskaben kan ganske enkelt få så store problemer med at forstå og behandle de sygdomme, der tegner det moderne kliniske billede, at det bliver åbenlyst, at noget er galt i selve grundforståelsen. Et oplagt eksempel vil kunne blive de tidligere omtalte funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser er sygdomstilstande, der ikke lader sig forklare inden for gængs lægevidenskab. Det er lidelser som kronisk og overvældende træthed, piskesmæld, åndenød, voldsomme smerter, hurtig hjertebanken, krampeanfald, periodevis blindhed, bevæge- og føleforstyrrelser samt lammelser. Alt sammen tilstande, der besværliggør og indimellem virker invaliderende på en almindelig tilværelse, men som lægevidenskaben ikke rigtigt kan stille noget op med, og som desværre samtidig ser ud til at have nærmest epidemisk karakter.[73]

Hvad der kan komme til at ske i en sådan situation er ikke til at sige præcist. Thomas Kuhn pegede selv på tre mulige veje ud af krisen.

Kuhn  skriver om den første udviklingsmulighed: ”Sommetider viser normalvidenskaben sig til sidst i stand til at klare de krisefremkaldende problemer på trods af fortvivlelsen hos dem, der har set det som et eksisterende paradigmes endeligt.” Lægevidenskaben kan formentlig vise sig i stand til – for en tid i hvert fald – at forsøge at håndtere de mange nye udfordringer gennem nye teknologiske opfindelser. En sådan løsning vil blive fremmet af det faktum, at vi lever i en kapitalistisk økonomi, hvor den vigtigste udviklingsdynamik er skabelse af profit gennem produktudvikling. Her har energimedicin dårlige kort på hånden. Som Dawson Church skriver: ”Forskning i energipsykologi, meditation og andre gratis teknikker fører ikke til nogen stor indtjening for nogen. Den er ikke tiltrækkende for medicinalindustriens store investeringer. Holisme er sjældent vejen til rigdom.”[74] Derfor må man forvente, at forskning i alternative tilgange fortsat vil have svære vilkår, og at det etablerede paradigme alene af den grund kan fortsætte relativt uanfægtet. Dette vil smitte af på praksis. Det er velkendt at medicinal- og medicoindustrien har en enorm indflydelse på lægeverdenen og denne indflydelse vil næppe mindskes fremadrettet.

Så er der en anden mulighed: ”Andre gange modstår problemet selv tilsyneladende radikalt nye tilnærmelser. Videnskabsmænd kan så konkludere, at der ikke vil fremkomme nogen løsning i deres fags nuværende tilstand.” Her foreslår Kuhn altså, at vi ganske enkelt må kapitulere over for tingenes tilstand. Det ville betyde, at ingen ville ane, hvad de skal stille op med tidens sygdomme. Dette er selvfølgelig en teoretisk mulighed, men det befolkningsmæssige og dermed politiske pres vil formentlig blive ganske omfattende for at finde frem til tilfredsstillende løsninger på den paradigmatiske udfordring. Hermed er vi fremme ved den tredje mulighed.

Kuhn skriver herom: ”Eller der er endelig det tilfælde (…), at en krise kan ende med fremkomsten af en ny kandidat til paradigme-posten og med den medfølgende kamp om dens antagelse.”[75] Vi har altså her en egentlig paradigmekamp, som formentlig ikke vil gå stille for sig. Kuhn skriver: ”Overgangen fra et paradigme, som er i en krise, til en nyt paradigme, hvorfra en ny normalvidenskabelig tradition kan udspringe, er langt fra en kumulativ proces med udarbejdelse eller udvidelse af det gamle paradigme. Snarere er det en rekonstruktion af faget ud fra et nyt grundlag, en rekonstruktion som ændrer nogle af fagets mest elementære teoretiske generalisationer såvel som mange af dets paradigmatiske metoder og anvendelser.”[76]

Her tegner sig et billede af en fundamental forandring. Hvis det bliver tilfældet, skal den nye lægevidenskab, hvis vi følger Church’ opfattelse, i gang med at bruge de nye erkendelser inden for epigenetik, energimedicin og energipsykologi. Dette er ikke nogen nem proces, idet der meget ofte sker det, at selvom en ny teori både er velbegrundet og har stor forklaringskraft, kan et flertal af forskere alligevel vælge at afvise teorien, ”fordi den bryder med de fast forankrede teorier i det paradigme, de arbejder ud fra”[77] som det formuleres af to de videnskabsfilosoffer Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitsky de Muckadell. Og det må vi nok sige er tilfældet her. Selvom Dine geniale gener præsenterer sin læser for store mængder viden, der har fundet vej til verden gennem helt traditionelle naturvidenskabelige forskningsdesign, skal man ikke lade sig forlede til at tro, at Dawson Church’ ærinde blot er at føje ny viden til det fremherskende lægevidenskabelige paradigme. Synet på mennesket som en kompliceret maskine, der har været fremherskende i de sidste århundreder, står med Church over for et helt andet menneskesyn, hvor sundhed, velbefindende, sygdom og lidelse opfattes inden for en energetisk ramme. Mennesket er som alt andet levende i denne verden et energetisk system, hvor det sunde individ er det menneske, hvor energien strømmer frit rundt i alle dele af krop og sind, og hvor der energetisk er et uhindret flow mellem individet og de sociale og fysiske omgivelser. I dette nye paradigme er der ingen principiel forskel mellem krop og sind. Begge er energi, med forskellige udtryksformer ganske vist men principielt fuldt og helt udtryk for samme livskilde. Vores oplevelser gennem livet former energiens flow. Gode oplevelser, ikke mindst i barndommen, får vores livsenergi til at flyde frit senere i livet, mens ubehagelige oplevelser, dårlige sociale relationer og traumer, skaber blokeringer i livsenergien. Disse blokeringer kan vise sig mange år efter, at de er grundlagt, ligesom de både kan vise sig som somatiske og psykiske sygdomme, lidelser og problemer. Om forståelser som disse kan udfordre den etablerede lægevidenskab for alvor, afhænger selvfølgelig af, hvor solid den viden er, som paradigmet bygger på. Det er her, vi skal se Dawson Church’s Dine geniale gener som et forsøg på at opbygge starten på en paradigmekandidat. Meget afhænger også af øjnene der ser. I et klassisk værk over medicinens historie hedder det således: ”Medicinens nuværende status er stærkt omstridt. Aldrig har den udrettet så meget eller tiltrukket sig så stor mistanke. De sidste halvtreds års gennembrud har frelst flere menneskeliv end nogen anden epoke siden medicinens begyndelse.”[78] Mange andre har en ganske anden og mere pessimistisk opfattelse af lægevidenskaben. Den danske læge, Peter Gøtzsche, har således de senere år vakt stor opmærksomhed med sit frontalangreb på den vestlige medicin, behandlingssystemet og medicinalindustrien. I bogen Dødelig medicin og organiseret kriminalitet argumenterer Gøtzshe således for, at lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft og at læger og medicinalindustri er organiseret i et mafialignende spind, der sætter indtjening højere end patienternes liv.[79]

Det syn på mennesket, som energimedicin og energipsykologi argumenterer for, har naturligvis store konsekvenser for den sundhedsfaglige praksis. Når man opfatter sygdom som en fejl i apparatet, består den rette behandling selvfølgelig i at reparere, blokere, hæmme eller fjerne det, der er galt. Det gøres ved hjælp af kirurgi eller medicin. Så længe man tænker på mennesket på den mekaniske måde, vil man selvfølgelig logisk nok tænke behandling som indgriben i forhold til dét organ eller legemsdel, der er i stykker. Fuldstændig på samme måde som vi sender bilen på værksted, når den er gået i stykker. Tænker vi derimod mennesket i energetiske baner, handler behandling om at bringe energien til at flyde frit igen. Denne behandling drejer sig kun sjældent om netop det problematiske organ eller symptom, men om at genoprette balancen i hele det menneskelige energisystem. Hvor langt ligger en sådan forståelse som et fundament for vores sundhedsvæsen ude i fremtiden? Church er igen optimist og skriver, at den idé, at DNA kan blive aktiveret af vores følelser og tanker kan være lige så selvindlysende for den næste genereration af sundhedsprofessionelle, som at vi i dag ved, at aspirin fortynder blodet.[80] Det er dog vanskeligt at sige, hvor omstillingsparat det herskende lægevidenskabelige paradigme er – eller hvor parat det er til at lade sig detronisere. Som den svenske immunolog, Susann Ehdin, skriver i sin bog Det selvhelbredende menneske, ”må den maskinelle opfattelse overvindes før der kan blive tale om en forandring. Vi er ikke automater, og vi fungerer heller ikke som maskiner.”[81] Nej, vi er ikke maskiner og desto vigtigere er det, at vi alle stiller krav om ikke at blive behandlet som sådan. Og noget sker der. Vi skrev tidligere, at det har været uhyre vanskeligt for samfundsvidenskabelige og humanistiske fag at få fodfæste med deres vinkling af sygdom ud fra et patientperspektiv, men alligevel er der tegn på sprækker. Et eksempel er et nyt obligatorisk kursus på medicinuddannelsen på Syddansk Universitet i ”Narrativ medicin”, hvor studerende ”skal lære at læse skønlitteratur om sygdom, patienter og pårørende for at blive bedre til at forstå patienten som et menneske med en livshistorie.”[82] Dette er selvfølgelig blot et enkelt lille tiltag, men dog en udvikling i retning af en mere menneskeorienteret tilgang til forståelse af sygdom.

Der er også en anden vigtig behandlingsmæssig forskel mellem de to paradigmer – det nuværende og det fremtidige – og den forskel handler om spørgsmålet om den faglige ekspertise. I apparat-fejlmodellen er der brug for eksperter til at diagnosticere og gennemføre den rette behandling. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet i den energetiske tilgang. Balance kan genoprettes på mange forskellige måder og virkelig meget kan ændres af personen selv og ikke mindst de sociale relationer[83]. Det gælder konkret menneskers forhold til deres arbejde, dets indhold og omfang, de mellemmenneskelige samspil, livsmål og drømme, selvopfattelse, selvværd og selvtillid, livsstil, kost, søvn og motion. Alle disse ændringer kræver ikke nødvendigvis egentlig ekspertise, men snarere nogle personlige egenskaber så som beslutsomhed, ærlighed og autencitet. Der kan næppe tages mange patenter på sådanne egenskaber, og derfor vil fremtiden blive formet af den vedholdenhed og det mod, som patienter og behandlere vil kunne mobilisere for at tage kampen op for et mere tidssvarende behandlingssystem. Derfor er fremtiden også afhængig af, at en større del af befolkningen ser sig selv i en helt anderledes aktiv rolle i forhold til sundhed og sygdom, end de gør i dag.  Her skal vi ikke glemme, at sundhed og sygdom er skævt socialt fordelt i verden, også i Danmark[84], og at en større aktiv rolle i forhold til sit eget helbred, skal gå hånd i hånd med en generel samfundsmæssig forandring med større social og uddannelsesmæssig lighed. Dawson Church selv ser faktisk muligheden for, at dette vil komme til at ske og at energimedicin, hvor mennesker tager sagen i egen hånd (også i bogstavelig forstand som vi ser i energipsykologiens tankefeltterapi) faktisk vil fremme social forandring.

 

 

 

NOTER

 

[1] Oversat fra engelsk af Rikke Rose Rasmussen: Dawson Church (2014, 3.rd Edition): The genie in your genes: epigenetic medicine and the new biology of intention. Santa Rosa:, CA: Energy Psychology Press.

Dansk udgave (ISBN 978-87-93207-04-2) redigeret af Frog & Toad ved Betina Bruun og Lars Mygind.

[2] Church, Dawson (2019): Dine geniale gener. Om epigenetik og bevidsthedens biologi (p. 32-33). Frog & Toad Publishing.

[3] Kuhn, T. (1962/1973). Videnskabens revolutioner. København: Fremads Samfundsvidenskabelige Serie.

[4] World Happiness Report 2019. Hentet 25. marts 2019 fra http://worldhappiness.report/

[5] Psykiatrifonden (2018): Tal til psyken. Fakta om psykisk Sygdom og sundhed. Bearbejdelse og analyse

Joan Bentzen, analytiker & Ph.d. og Rizwan Paravaiz, cand. med. København: Psykiatrifonden.

[6] Sundhedsstyrelsen (2018): Forebyggelsespakke – Mental sundhed. København: Sundhedsstyrelsen.

[7] Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.

[8] Funktionellelidelser.dk. Hentet 25. marts 2019 fra http://funktionellelidelser.dk/

[9] Cochrane Nordic 2019. Hentet 25. marts 2019 fra https://nordic.cochrane.org/hvad-er-et-randomiseret-klinisk-fors%C3%B8g

[10] Eftuniverse.com. Hentet 25.

marts 2019 fra https://www.eftuniverse.com/research-studies/eft-research

[11] Jacobsen, K. & K. Larsen (2017) Ve og velfærd. Læger, sundhed og samfund gennem 200 år (p. 276). København: FADL’s Forlag

[12] Bynum, W. & H. Bynum (2011) Great Discoveries in medicine. London: Thames & Hudson.

[13] Jakobsen, J. C., Katakam, K. K., Schou, A., Hellmuth, S. G., Stallknecht, S. E., Leth-Møller, K., … & Krogh, J. (2017). Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis. BMC psychiatry, 17(1), 58.

[14] Church 2019, p. 309.

[15] Kuhn 1962/73: 93ff.

[16] Church 2019, p. 310.

[17] Ekholm, Ola; Heidi Amalie Rosendahl Jensen; Michael Davidsen & Anne Illemann Christensen. (2018): Alternativ behandling. Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2017. Statens Institut for Folkesundhed, SDU

[18] Severinsen, M. (2007) Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene (p. 208). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

[19] Descartes, R. (1937/1994) Om metoden (p. 65). København: Gyldendal.

[20] Jensen, H. S. & Jensen, A.O. (1976). Medicinsk videnskabsteori (p. 58). København: Chrisitian Ejlers Forlag; Nils Engelbrecht: cellularpatologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55282).

[21] Jensen, U. J. (1973) Videnskabsteori 2 (p. 295). København: Berlinske Forlag.

[22] ScienceNews 2018. Hentet 25. marts 2019 fra https://www.sciencenews.org/article/recount-human-genes-ups-number-least-46831; Nature 558, 354-355 (2018). doi: 10.1038/d41586-018-05462-w.

[23] Nature 558, 354-355 (2018). doi: 10.1038/d41586-018-05462-w.

[24] Nielsen, Henrik & Niels Ole Kjeldgaard, Uffe Rasmussen: human genom-projektet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93722

[25] Church 2019, p. 34.

[26] Church 2019, p. 50.

[27] Church 2019, p. 73-74.

[28] Church 2019, p. 86.

[29] Frank, Lone (2007). Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder. København: Gyldendal.

[30] Koening, Harold G., Dana E. King & Verna Benner Carson (2012): Handbook of Religion and Health (p. 600-602). New York: Oxford University Press

[31] Church 2019, p. 58

[32] Church 2019, p. 60-61.

[33] Church 2019, p. 40.

[34] Church 2019, p. 35.

[35] Church 2019, p. 74.

[36] Church 2019, p. 241.

[37] Church 2019, p. 37.

[38] Larsen, K. (2014) Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark (p.111). København: Munksgaard.

[39] Jensen, U. J. (1983) Sygdomsbegreber i praksis (p. 251). København: Munksgaard.

[40] Severinsen, M. (2007) Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene (p. 209). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

[41] Frølund, A. & S. Laursen (2011) Blod, slim og galde. Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken (p. 5). Aarhus: Systime.

[42] Hippokrates Vind, vand og steder. I: Frølund, A. & S. Laursen (2011, p. 69ff.).

[43] Jensen, U. J. (1973, p. 298).

[44] Church 2019, p. 162.

[45] Church 2019, p. 163.

[46] Church 2019, p. 163.

[47] Church 2019, p. 305ff.

[48] Church 2019, p. 301.

[49] Ching, N. (2012) Akupunkturens grundprincipper (p. 706). København: Forlaget Klitrosen.

[50] Ching 2012, p. 73.

[51] Ching 2012, p. 74.

[52] Church 2019, p. 136.

[53] Church 2019, p. 111.

[54] Church 2019, p. 108.

[55] Church 2019, p. 121ff.

[56] Church 2019, p. 123ff.

[57] Church 2019, p. 130.

[58] Church 2019, p. 298.

[59] Church 2019, p. 299.

[60] Church 2019, p. 300.

[61] Church 2019, p. 307.

[62] Church 2019, p. 308.

[63] Church 2019, p. 312.

[64] Church 2019, p. 312.

[65] Church 2019, p. 298.

[66] EFTUniverse.com. https://eftuniverse.com/research-studies/eft-research. Hentet 25. Marts 2019.

[67] Church 2019, p. 207.

[68] Church 2019, p. 141.

[69] Church 2019, p. 215.

[70] Irgens, A. C. (2018). Thought field therapy for patients with anxiety disorders. Ph.d- afhandling. Det medicinske Fakultet, Oslo, Norge. Hentet 25. marts 2019 fra https://www.duo.uio.no/handle/10852/66248

[71] Descartes 1937/1994: 67.

[72] Church 2019, p. 33.

[73] Funktionellelidelser.dk. Hentet 25. marts 2019 fra http://funktionellelidelser.dk/

[74] Church 2019, p. 304.

[75] Kuhn 1962/70: 108.

[76] Kuhn 1962/70: 108.

[77] Petersen, E. N. og C. S. de Muckadell (2014) Videnskabsteori. Lærebog for sundhedsprofessionelle (p. 95). København: Gads Forlag.

[78] Porter, R. Ve og vel. Medicinens historie fra oldtid til nutid (P. 715). København: Rosinante & Munksgaard Bogklubber.

[79] Gøtzsche, P. (2013) Dødelig medicin og organiseret kriminalitet. Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet. København: People’s Press.

[80] Church Kap. 16: 2. Dansk udgave

[81] Ehdin, S. (1999/2003) Det selvhelbredende menneske (p.183). København: Aschehoug.

[82] SDU, forskning i almen praksis. Hentet 25. marts 2019 fra https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/almenpraksis/nyheder/narrativ+medicin+et+nyt+obligatorisk+kursus+paa+medicinuddannelsen

[83] Church 2019, p. 318.

[84] Sundhedsstyrelsen (2011) Ulighed i Sundhed – årsager og indsatser. København; Sundhedsstyrelsen