Type: Klient

Kategori: Højdeskræk

Kort beskrivelse: Højdeskræk

Beskrivelse af problem: Broskræk/højdeskræk

Behandling: Jeg har gennem mange år haft højdeskræk og deraf også broskræk og Storebæltsbroen er absolut et skræk sceneri, ikke mindst hvis jeg selv er chauffør af bilen - så kan jeg jo ikke bare lukke øjnene.

Derfor havde jeg lavet en aftale med behandler Hanne Falkenberg med henblik på at dæmpe min broskræk og helst få den til at forsvinde helt.

Mine symptomer optræder allerede når jeg ved, at jeg skal passere en større bro som chauffør- indirekte gejler jeg nok mig selv lidt op.
Når jeg har broen i sigte kan jeg mærke angsten komme snigende og begynde at koldsvede, ryste lidt og bliver ekstrem følsom overfor støj- man skal bare ikke tale til mig.

Under selve behandlingen fik Hanne Falkenberg alle de symptomer frem i mig, men gennem behandlingen fik vi også talt om den mulige årsag til min angst og det irrationelle ved denne angst. Jeg er i ca.10 års alderen faldet ud af en køjeseng og det er muligvis årsagen.

Jeg kan godt selv se at alle de skræk scenerier jeg selv stiller op næppe er sandsynlige for at kunne ske og det lykkedes faktisk Hanne Falkenberg den aften, at få mig overbevist om, at jeg fremover sagtens kan passere en bro uden problemer.

Prøven stod den efterfølgende dag - sædvanligvis skifter bilen chauffør når min mand er med, hvilket han var denne gang, således at jeg kører til broens betalingsanlæg , dernæst kører han over broen og så overtager jeg rattet påny.

Da vi nærmere os broen fik jeg ikke den sædvanlige uro og angsten, men var helt klar på at jeg sagtens kunne køre over broen uden problemer. Jeg fortsatte derfor ufortrødent gennem betalingsanlægget til nogen overraskelse for min mand, men jeg sagde at det var en test på kurering af min broskræk.

Jeg kørte med god fart 110 km. i timen sædvanligvis plejer jeg at sætte farten mere og mere ned og undervejs på broen tog jeg mig i at tro at jeg faktisk blot kørte på motorvejen. Køreturen forløb således uden problemer og jeg var selv stolt og alligevel overrasket over at denne behandling virkelig kunne gøre så stor en forskel.

Desværre har jeg ikke haft lejlighed endnu til at prøve turen igen heller ikke med en anden bro, men jeg tror stadig selv på at det er muligt uden angst. – ellers må jeg bare have endnu en behandling til at tage resterne.
Zita

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396