Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - lav selvværd, socialfobi
Beskrivelse af problem: Lavt selvværd, socialfobi
Behandling: Jeg begyndte i tankefeltterapi, og havde som hovedkonflikt : Angst i forhold til mænd. Jeg har haft dårlige oplevelser med min far og min bror i min barndom. Har så længe jeg kan huske tilbage været bange for mænd, - specielt dem jeg havde en interesse i. Som teenager begyndte jeg at drikke, og det dæmpede jo angsten, så længe jeg var beruset. Så kunne jeg komme i kontakt med fyrene og endte tit med at tage med dem hjem i min brandert. Det gav mig et hav af dårlige oplevelser. Til sidst holdt jeg da også op med at drikke, men det betød at jeg stort set heller aldrig flirtede med mænd mere, og stort set aldrig gik i byen. Jeg har udviklet en evne til at se den anden vej. Hvis jeg endelig kom i kontakt med en mand, og det var meningen vi skulle mødes igen, fandt jeg altid på undskyldninger, for at blive væk, så jeg slap for konfrontationen / mødet, som jeg virkelig var bange for. Jeg holdt mig decideret væk fra eventuelle afvisninger eller det modsatte. Jeg har via terapien fundet roden til disse følelser. De episoder fra min barndom, der har sat sig som misforståede overbevisninger i mig, og jeg har fået mærket den store smerte og angst der har været forbundet med dem. Waltraud er god til at spørge ind og jeg føler mig forstået og jeg har stor tillid til hende.
Når jeg bliver banket på en følelse skal jeg angive det på en skala fra 0 – 10.
Så længe jeg kan huske har jeg gået rundt med en knugende fornemmelse i maven. For hver gang jeg bliver banket bliver den mindre og mindre.
Beskrivelse af resultatet:
Efter de første par gange af terapien kunne jeg mærke en forandring. Jeg turde pludselig udsætte mig selv for de situationer jeg plejede at undgå. Jeg turde møde de mænd jeg var interesseret i. Angsten var ikke væk, men jeg kunne kapere den, og lod mig ikke begrænse af den på samme måde. Opdagede at der lå en stor befrielse på den anden side af den.
Det har givet mig et utroligt overskud og mod på livet, og underligt nok, så er alle de mænd, som jeg har været interesseret igennem min ungdom, dukket op i mit liv på ny siden jeg startede i terapien. Jeg møder dem nu, med en ny indfaldsvinkel af at være mere ligemænd. Jeg er endelig begyndt at forstå at det ikke er bare er mig der skal vælges, ses an osv, men i lige så høj grad mig der skal vælge. Det der skabte angsten før var at jeg ikke følte mig værdig, og derfor satte dem på en pedistal, men det er begyndt at ændre sig.
Det virker som om det nu begynder at blive muligt for mig at skille tingene ad, så jeg ikke bliver styret af min fortid i mit nutidige liv. Det er en stor befrielse. Jeg er selvfølgelig ikke bare "kureret", kan godt mærke at der skal mange nye oplevelser til. Men jeg kan meget tydeligere se for mig, og mærke at det nok skal lykkes mig at få bugt med den angst, der i SÅ mange år har afholdt mig fra at være sammen med mænd på lige fod. Det virker som om der falder sten fra mit hjerte, og at jeg bliver mere og mere fri, og mere og mere i stand til at nyde livet og dets udfordringer som den jeg er.
Og først og fremmest har jeg fået modet til at prøve det jeg har været så bange for. Jeg har fået lysten til at tage udfordringen op. Det er det nye. At jeg i stedet for at følge min angst er begyndt at følge min lyst, og nærmest kunne se det morsomme i at det også kan gå helt galt, og helt godt. Det vigtigste er jo at man oplever noget.....Og jeg forstår nu virkelig, at man ikke dør af at udsætte sig selv for angstfyldte situationer. Jeg vil nærmere sige, at man dør af at lade være!
Nogle af de mænd jeg før havde på en pedistal har nu vist sig slet ikke at være noget for mig. Det havde jeg aldrig opdaget, hvis jeg bare var blevet hjemme i min trygge drømmeverden.
Jeg har lært at banke mig selv, og jeg bruger kravebensvejtrækning dagligt. Skal jeg noget der giver mig angst, så banker jeg mig selv, og det hjælper hver gang og nedsætter ubehaget.
Resultat: N/A