Type: Klient

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Stress

Resultat: Jeg har følt mig stresset på det seneste, kan ofte ikke huske fra næse til mund og har svært ved at overskue ting. Jeg kom til Ursula for at se om TFT kunne være med til at få mig til at finde noget ro og komme ned i gear.

Vi snakkede om, hvornår jeg sidste havde følt denne stærke følelse af stress, og det var på en biltur, hvor jeg tænkte store emner om mine børn, om jeg skulle flytte, kæreste, om jeg skulle skifte job osv. Mit ubehag på nogle af de største tanker var på 8-9.

Mens Ursula bankede fandt vi ud af, at den måde jeg følte det i kroppen var som en kæmpe ”flydende” kviksølvsagtigklump med arme nede i maven, der nærmest lammede mig. Da Ursula bankede, blev ubehaget langsomt mindre og klumpen skrumpede ind. Så spurgte hun, hvad den ville sige, hvis den kunne tale – og den sagde ”STOP”. Da vi spurgte til hvad det betød, sagde den at jeg skulle stoppe med kun at tænke på andre, at jeg sætter meget høje krav og at jeg skal lære at være min egen bedste ven.

Vi bankede på en masse sætninger om det, og sagde også ”selvom jeg elsker og accepterer jeg mig selv, så elsker og accepterer jeg mig selv” og flere andre sætninger. Til sidst var klumpen blevet helt rolig og flad. Den forsvandt ikke helt, men jeg følte også, at jeg ikke ville have den til at forsvinde helt, for den passer på mig og har en vigtig viden til mig, for den vokser, når jeg kommer til at være for meget i hovedet.

Til sidst forestillede vi os igen hvordan jeg sad bag rattet med alle tankerne. Og nu var ubehaget på 1, så bankede Ursula videre mens jeg sagde nogle flere sætninger, og så var ubehaget pludselig på nul og jeg kunne mærke ro og fred i situationen. Efter behandling var det som jeg var flyttet fra at være i hovedet og ned i kroppen. Jeg synes det er helt mærkeligt med TFT. Min hjerne siger, at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg kan jo mærke på kroppen og tankerne, at det virker.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396