Type: Terapeut

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Traumer

Beskrivelse af problem: smerter i underliv sexual blokeringer

Behandling:
Da Svend startede med TFT hos mig, var det på grund af til tider store smerter i underlivet. Han var blevet opereret i underlivet, men det havde ikke hjulpet på smerterne. Det var ikke muligt at bruge smerte algoritmen, da det ikke var en konstant smerte. I stedet for prøvede vi at finde de følelser frem som Svend mente lå i smerten. Vi talte også om hvornår den opstod, og i hvilke situationer den blev styrende. Det var blandt andet i situationer hvor han skulle sige fra og i situationer af seksuel karakter.

V brugte nogen tid på at snakke om hvad smerte blokeringen egentlig bestod af. Jeg skrev alle de ting op der følelsesmæssig dukkede op i Svend når han talte om hans smerte blokering. Det blev til en hel remse: Skamfuldhed - skyldfølelse - vrede -afmagt - angst - lede/afsky og undervejs dukkede manglende tillid til andre op –det at føle sig udenfor og det at føle sig udleveret/afsløret Han havde også meget ondt i venstre skulder og i nederste del af ryggen. Jeg forklarede hvilke punkter jeg ville banke på og hvorfor. Inden jeg begynder på selve behandlingen finder vi lige SUD tallene så vi har noget at måle behandlingen på, dem skriver jeg så ned på et skema, under behandlingen kan jeg så følge med i om der sker et fald i SUD tallene og kan ændre på behandlings formen undervejs.
SKAM-7-4-2-0-2-0-1-0 Vrede-9-3-1-0-4-2-0-0
Skyld-8-2-2-0-2-0-0-0 Afmagt-6-3-1-0-4-2-0-0
Angst-4-2-2-0-2-0-0-0 Lede/afsky-3-8-2-2-0-2-6-1-1-1
Manglende tillid til andre-8-3-5-6-2-3-1 At føle sig udenfor-8-2-3-1-2-0
Angst for at blive afsløret/udleveret-8-2-2-0-1-0

Jeg startede behandlingen med Psykologisk Reversering, samtidig med jeg bad ham om, at trække vejret helt ned i maven tre gange. Herefter brugte jeg komplekst traume med skyld og vrede, medens jeg banker beder jeg Svend om at gå tilbage og tænke på hvornår han sidst har følt sådan, og vi gennemgår samtlige punkter derefter beder jeg ham beskrive følelserne for mig og det resulterer i at han får rigtig mange smerter i både skulder og ryg. For at fjerne smerten går jeg så ind og bruger Algoritmen for fysisk smerte og den aftager da også .Jeg fortsætter behandlingen men kører ind imellem Psykologisk Reversering når jeg mærker at det begynder at være svært at være i det Efter 9G bruger jeg Gulv til loft øjenrulninger når SUD tallet er under 4.Under behandlingen blev Svend nogen gange meget træt og blev opfyldt af en behagelig ro indeni. Gennem hele behandlingsforløbet har jeg brugt de samme øvelser. Det eneste jeg har ændret på ,er egentlig , min måde at spørge på. Til at begynde med spurgte jeg mest ind til oplevelsen af følelsen og det gav da også resultater , jeg fandt også ud af at man ved at dyrke en negativ følelse/provokere klienten lidt kan SUD tallet stige enorm meget for derefter at gå helt ned men de hurtigste resultater har jeg fået ved at stille spørgsmålet hvad er det værste ved det Her er det så at det godt kan blive lidt svært, for er det fornuften jeg snakker med eller er det kroppen/følelsen jeg taler med. Det tog mig lidt tid at lære at skelne de to ting ad og er jeg i tvivl så spørger jeg bare hvor kom det svar fra, når Svend har problemer med at skelne hoved og krop beder jeg ham gå ned i storetåen og vrikke lidt med den, så er han tilbage i kroppen og jeg gentager det sidste spørgsmål. Han er jo eksperten, det er ham der har alle svarene.
Rækkefølgen i algoritmerne ændrede jeg på hen af vejen. Når Svend var i en følelse af vrede var det kompleks traume med vrede jeg bankede på, men det skifter hele tiden afhængig af hvad han taler om. Det kan godt være at jeg havde planlagt hvilke algoritmer jeg ville bruge den dag, men jeg fandt hurtigt ud af at det må man tage hen ad vejen. Især når man bruger spørgeteknikken om hvad er det værste ,ved det?
Svend har også været god til at ringe hvis der har været noget han ikke lige kunne klare. Det var især svært for ham mellem anden og tredje behandling. Lige pludselig begyndte hans omgivelser at reagere på at han reagerede anderledes. Det er jo konsekvensen af at tage ansvaret for sit eget liv og så måtte vi lige ta’ en snak om det og få det banket på plads. Det var også her at det virkelig gik op for ham at jo mere du banker dig selv jo mere får du ud af behandlingen .
Da jeg startede med det praktiske arbejde i TFT vidste jeg ikke så meget om spørgeteknikker. I dag er jeg blevet mere bevidst om at jo mere direkte jeg spørger ind til oplevelsen jo hurtigere kommer der et resultat. Jeg bruger nogen gange at spørge ind til en følelse for det kan de fleste godt mærke og er de først i følelsen så er jeg jo på rette spor og kan derefter gøre brug af den anden spørgeteknik: Hvad er det værste ved det?
Svend er vant til at arbejde med sig selv og kan se farver og faconer inde i kroppen på sig selv, der hvor følelsen sidder, der bruger jeg at han skal prøve at mærke efter hvad det er for en følelse han fornemmer ved evt. at gå ind i den, nogen gange er det en følelse han har glemt eller fortrængte og afhængig af hvilken følelser der kommer frem banker jeg så på en algoritme der passer til. Efter nogen tid ændres facon og farve og til sidst slipper den helt og er forsvundet.

Hvad gik godt og hvad gik skidt:
I starten da jeg arbejdede med TFT spurgte jeg ind til og gav mange råd og vejledning undervejs. Det jeg fik ud af der var at det tog lang tid inden der kom et resultat og jeg fandt også ud af at det ikke er så vigtigt hvad jeg mener men hvad klienten mener det er jo ham der er specialist, han ved jo hvad han føler og det er det jeg skal gå ud fra. Til at begynde med bankede jeg nogen gange op til et kvarter inden jeg lavede en psykisk reversering, med det resultat at der ikke skete noget som helst. Der fik jeg den erfaring at det starter jeg altid med, er batterierne ikke vendt rigtig fra starten af, modtager klienten ikke behandlingen.

Resultat: Denne behandling syntes jeg gik rigtig godt, klienten har arbejdet rigtig godt med og har fået et sexliv som han er tilfreds med. Han har fået overskud af energi i hverdagen og er et meget gladere menneske. Han føler sig i stand til at reagere konstruktivt i de situationer der før bare fik tankerne til at gå i selvsving og gav en frustreret følelse af afmagt.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396