Type: Klient
Kategori: Fobier
Kort beskrivelse: Fobier
Beskrivelse af problem: vandskræk
Behandling: Jeg henvender mig til Tove von Platen da jeg lider----- og altid så længe jeg mindes har lidt af vandskræk. Jeg skal på badeferie i Thajland og drømmer om at blive en \"vandhund.\" Tror knapt nok at det kan lade sig gøre, men håber selvfølgelig alligevel.
Efter første session opdager jeg at meget angst går på at få vand i øjnene. Beslutter mig derfor til at lade brusestrålerne komme hele vejen ned over mit ansigt uden at holde en vaskeklud over øjnene. Det ville være utænkeligt inden sessionen. Men til min overraskelse gør jeg det uden angst. Det svider lidt i øjnene da jeg åbner dem, men angsten indfinder sig ikke.
Derefter følger 4sessioner hvor jeg intensivt oplever mig mere og mere som den vandhund jeg altid har ønsket at være. Det berører mig dybt følelsesmæssigt, men jeg tvivler på at det vil holde når det bliver virkeligt.
Tur til Thajland:
Første dag går jeg i vandet iført svømmebriller og vandskyende vat i ørene. Jeg dykker ned under vabdet og mærker at det føles ok at gøre.
Opmuntret af den oplevelse går jeg om eftermiddagen ud uden hjælpemidler og dykker ned under vandet. Jeg er totalt uforberedt på at jeg ikke er bange, og overrasket over hvor let det går. Får lidt ondt i det ene øre, men det medføre ingen angst.
Næste dag køre vi sydpå hvor monsunen desværre var ret voldsom. Det betød at brændingen var kraftig. På vej ud i vandet kommer en kæmpe bølge mod mig. Jeg våger ikke at gå videre, og vender om for at komme ind på land. Imidlertid når jeg ikke at komme tilbage før jeg bliver væltet omkuld i brændingen. Havde det været inden mine 5 sessioner hos Tove var alt gået i sort, bare ved tanken. Dengang turde jeg end ikke bade sammen med venner ved tanken om at de sprøjtede på mig eller skubbede, at falde eller blive væltet omkuld var det mestangstprovokerende som jeg aldrig ville udsætte mig selv for.
Nu lå jeg under vandet, dybt taknemlig over at føle mig rolig ved situationen. Jeg rejste mig uden angst og gik i land. De følgende dage holdt jeg min mand i hånde når vi gik ud. Men jeg havde overvundet mig selv. Det havde jeg aldrig turde tro på skulle lykkes for mig. Så tak til Tove. Tænk at der skal så lidt til at opnå så meget
Resultat: N/A