Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Der kom en klient til mig, fordi han led af højdeskræk og havde hørt om tankefeltterapi. Han skulle som led i sit arbejde jævnt og tit på fjeldvandring

Behandling: Min klient var ved godt mod og vi satte os godt til rette, jeg forhørte mig om han havde problemer med fysisk nærhed, da det ikke viste sig at være noget problem, tog jeg hans hånd i min og begyndte at banke på gamut punktet, mens vi fik os en lille snak om hvordan han havde det med at være kommet og hvordan han havde det i den situation han befandt sig i lige nu. Min klient var lidt anspændt med en SUD på omkring 6. Jeg startede med ”let angst/stress algoritmen”, og hans SUD kom hurtigt under 3. (Her kunne jeg også have brugt algoritmen for ”enkel afspænding”).

Det kom frem under vores samtale, at min klient havde været i byen aftenen inden, så han manglede søvn og havde lidt hovedpine, jeg spurgte igen til hans SUD, omkring 7 mente han. Jeg behandlede ham med algoritmen for fysisk smerte, og allerede efter 9-Gamut var hovedpinen væk, jeg behandlede ham færdigt for hovedpinen, og havde egentlig mest lyst til at give ham en omgang mere, men min klient forsikrede mig for at hovedpinen var væk, så jeg lod være.

Først nu kom vi til det egentlige problem, som jo var højdeskræk. Min klient fortalte mig, at han var bonde og derfor ofte var nødt til at skulle op i fjelde for at genne fårene ned. De senere år var han blevet mere og mere utryg ved at gå et ganske bestemt sted, hvor der var meget stejlt.

Jeg spurgte ham, om han kunne visualisere situationen, hvor han befandt sig på pågældende sted, det var intet problem for min klient, der jo var meget stedkendt i omtalte område.

Jeg behandlede min klient med algoritmen for ”kompleks traume”, alt imens min klient visualiserede sig gennem turen. Vi gav os god tid med at komme derop, vi prøvede at genkende lydene og lugten. Ved tanken om at skulle derop var hans SUD på 9, det var den også i starten, da han skulle kigge ned. Jeg bankede vedholdende for ”kompleks tramue”, efter at have været punkterne igennem to gange, var hans SUD nede på tre og vi lavede GTL.

Min klient havde på det tidspunkt ingen gener ved at kigge ned.

Jeg ringede til ham den 3. januar, for at høre hvordan det havde gået, om han havde været pågældende sted igen. Han svarede mig, at det ikke er på denne årstid, de tager derop, men at han stadig følte samme tryghed ved tanken om fjeldturen og jeg måtte meget gerne bringe hans historie.

Jeg følte både under og efter behandlingen af ovenstående, at her sad jeg med en klient, der var særdeles velegnet til at få TFT-behandling. Hele forløbet varede 1 time.

Resultat: Forbavsende godt, hovedpinen forsvandt fuldstændig og det samme gjorde sig gældende ved højdeskrækken. SUD på under tre.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396