Type: Klient

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Mand 43 år, stressreaktion

Resultat: Jeg arbejder som familiebehandler i en kommune, og har ofte tunge sager, hvor jeg skal modstå projektioner og pres fra forældre, samt træffe beslutninger, der kan skabe et følelsesmæssigt indre pres.
Jeg får høj puls, bliver hektisk og kan blive lidt urimelig over for min egen familie, da lunten er kort. Jeg føler mig stresset i min krop og i mit hoved.
Mår jeg mærker, at jeg er i denne affekt, spørger jeg min kone om hun vil tappe på mig.
Så jeg kan få ro.
Vi går ikke ind i dybere lag, for her er vores fortid lidt skrøbelig. Vi mistede vores datter for 6 år siden.
Min kone respekterer dette og banker mig, når jeg selv ønsker.
Jeg har både prøvet, hvor jeg går ind i følelsen (med at give slip på kontrollen), samt "overflade"" bank uden ord.
Jeg oplever ro i tankerne, ro i kroppen og er helt afslappet bagefter.
Når min kone banker mig på sofaen, falder jeg ofte i søvn, når jeg oplever kroppen afslappelses og pulsen falder. Jeg oplever, at jeg sover så tung og dybt. Og det føles bare så rart og godt.
Tankefeltterapi har betydet at jeg har fået et personligt større indblik i mig selv, samt at jeg oplever større ro. Endvidere ved jeg, at jeg faktisk kan opnå den ro og at stressen fra jobbet ikke behøver at bo i min krop.
Jeg ved, at jeg kan arbejde dybt, men også her-og-nu behandle og reducere mit stressniveau, når det er for højt.
På baggrund af mine oplevelser med TFT, anbefaler jeg andre at de også prøver denne teknik.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396