Type: Terapeut
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Præstationsangst
Beskrivelse af problem: J. kommer og fortæller mig, at han har stress over sit speciale.
Behandling: J siger fra starten, at han er meget skeptisk, men at han godt vil forsøge at give slip på denne for en stund. Han er sociolog og meget intelligent, stiller svære, kritiske spørgsmål til behandlingen, Han taler også meget om, hvad der kan bevises og ikke bevises. Han har nærmest et panser omkring sig, og jeg kan fornemme hans skepsis ved det meste af det, jeg gør under behandlingen. Han føler tydeligt, at situationen er kejtet, da vi har nogle kammeratlige relationer til hinanden i forvejen.
Jeg forsøger alligevel.
Jeg laver stabilisering og beder ham gå ind i den sidste situation, hvor han har følt sig stresset og frustreret over specialet. Han beskriver niveauet til 5-6 stykker.
Jeg kører primært sandwichsekvens på ham, da han er meget mental. Jeg går dog også ind og beder ham gå ned i kroppen, hvor han bl.a. beskriver spændinger i nakken. Jeg spørger ham, om han har megen vrede, og han fortæller, at han i hvert fald har megen frustration over sig selv. Jeg banker en del på hans vrede og frustration. Jeg spørger ind til hans stressniveau igen, og han beskriver det nu til at ligge på 7 og til at have bredt sig til hele kroppen. Jeg laver gentagne traumesekvenser på ham for at bringe det ned, men jeg fornemmer, at han synes det er ret fjollet at nynne og tælle. Men jeg giver ikke op. Jeg bliver ved med at køre traume på vredefølelsen, og det lykkes at få ham ned på 2.
J. giver udtryk for efterfølgende, at han gerne ville have haft lidt mere information indledningsvis om metoden, og om hvorfor jeg bevidst søgte at fremkalde negative følelser i ham. Hans uforståenhed på dette punkt var med til at øge modstanden mod behandlingen. Det var en nyttig erfaring for mig at få med.
Resultat: Jeg ringede til ham efterfølgende, hvor han sagde, at han stadig lå lavt i stressniveau, måske endda helt nede på 1.