Type: Terapeut
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Præstationsangst
Beskrivelse af problem: M.E. kommer til mig og vil gerne behandles for sin præstationsangst i forbindelse med studiet
Behandling: Jeg gør meget ud af at skabe en afslappet stemning, og jeg viser ham stille og roligt til rette i stolen og sikrer mig, at han har det behageligt. Jeg skitserer kort rammerne og metoden; at alt er tilladt; grine, græde, stille spørgsmål, når de dukker op og i det hele taget melde ud, hvad han tænker her og nu, hvis han ikke kan fokusere, synes noget er underligt eller andet.
Fortæller ham kort om tankerne bag TFT; at fremkalde følelser fra ”kisten” og forløse dem ved stimulering af meridianer.
Han virker indforstået og positiv.
Vi laver en kontrakt; at vi taler om hans præstationsangst, og at han hele tiden bestemmer farten. Jeg laver afbalancering via håndkant og lymfepunkt, mens vi langsomt tager hul på tingene. Han fortæller, at hans problem er meget relateret til hans studievalg og det at han måtte stoppe på jurastudiet i Århus til før jul 2006. Det piner ham tydeligvis. Jeg beder ham gå tilbage til tidspunktet omkring, hvor han måtte give op, gå ind i situationen, tage sig god tid og mærke følelserne omkring hændelsen. Jeg præsenterer SUD for ham, og han ligger på en 7’er i ubehag. Under denne proces kører jeg sandwich på ham. Vi når frem til, at han er meget skuffet over sig selv, fordi han har måttet stoppe studiet. Vi kommer rundt om de andre følelser også, bl.a. manglende energi, og ideen om, bare at skulle tage sig sammen. Han er også meget opmærksom på de forventninger, han tror andre har til ham. Han bliver bedt om at gentage nogen sætninger omkring det at præstere, at være skuffet over sig selv, at skulle tage sig sammen, at skulle leve op til andres forventninger, og så en positiv sætning om at være fri for alt dette. Alt sammen foregår sideløbende med sandwichsekvens. Vi går også længere tilbage til da han var dreng og måtte droppe golf pga. et imaginært forventningspres. Jeg forsøger mig med at komme ud i kroppen, men han har meget svært ved visualisering, og jeg oplever ham som meget mental. Derfor benytter jeg ikke traumesekvens ret meget. Han ser dog en hvid sky inde i sit hoved på et tidspunkt, men har svært ved at kalde den frem igen, da jeg beder ham om det. Hele tiden under forløbet er jeg opmærksom på, at lade ham få tid til at gå ind og ud af situationer og følelser. Det føler jeg lykkes ganske godt.
Vi vender flere gange tilbage til situationen fra julen 2006 for at se hvordan der ser ud der. Den sidste gang vi vender tilbage dertil, beder jeg ham kigge på sig selv udefra, som han sidder der og har opgivet det hele. Jeg beder ham tage stilling til sig selv, putte følelser på, hvordan han ser sig selv; jeg beder ham også anerkende den ”fortabte dreng” der sidder der og har opgivet sit studie, og jeg beder ham gå hen og tage om ham.
Jeg spørger til SUD og den ligger på 0. Så vi bliver enige om at stoppe her.
Efterfølgende er han meget nysgerrig, og jeg giver ham sekvenserne og instruerer ham i hvordan han selv kan bruge dem. Vi taler også om, at han skal finde ud af, hvem HAN er, og hvad HAN har lyst til, og at man ikke altid behøver at gøre det, man TROR andre forventer. Det tyder på, at han har fået noget med sig, og han er meget positiv, fornemmer jeg. Han har også været nem at arbejde med under hele seancen, da han ikke har megen skepsis, men følger med hele vejen.
Jeg siger til ham, at han altid er velkommen til at ringe, hvis han har spørgsmål, problemer, symptomer eller andet.
Resultat: SUD'en ender i 0. Det er jo tilfredsstillinde på kort sigt, men hvis han vil have et vedvarende resultat, anbefaler jeg ham flere behandlinger, hvor vi bl.a. går ind og kigger på angsten for angsten og kan komme nogle lag dybere ned og samtidig udbygge redskaberne til selvhjælp.