Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst for at blive fattig

Resultat: Jeg kom egentlig med en irritation over, at jeg stadig ikke havde fået min 6 cases til min certificering SUD 5. Tanja bankede på det ubehag, og spurgte ind til hvad der lå under det. Og det var at jeg var bange for ikke at tjene nok penge i min virksomhed. Tanja bankede på det ubehag med en passende sætning, og spurgte ind til hvad det værste var ved ikke at tjene nok i min virksomhed. Og det var at ikke at have penge nok og blive fattig. Denne angst gav et ubehag på SUD 10, når jeg fokuserede på den og jeg mærkede anspændthed i maven, når jeg tænkte på det og talte om det. Tanja bankede på min angst for ikke at have nogen penge, imens jeg faldt mere og mere til ro og følte mig stadig mere afslappet. Men så dukkede der pludselig et skrækscenarie op for mit indre blik, som gjorde angsten endnu mere konkret. Dette skrækbillede fik min angst til at stige igen til SUD 8. Efter lidt tid forsvandt angstfølelsen, men jeg mærkede stadig en spænding i maven. Tanja bankede videre på mig og så forsvandt også spændingen i maven, og jeg følte mig helt rolig, fredfyldt og tillidsfuld. Min SUD var nu i 0.
Tanja testede resultatet ved igen at bede mig gå tilbage til skrækscenariet. Jeg var afslappet og tillidsfuld, imens jeg forestillede mig dette, og min SUD var stadig i 0. Jeg følte heller ikke længere irritation over, at jeg endnu ikke havde mine cases til certificeringen i hus. Jeg var heller ikke længere bange for ikke at tjene nok i mit firma, jeg følte at jeg nok skulle finde en løsning.
Jeg er meget taknemmelig for Tanjas hjælp til at få mig til at kigge på min pengefrygt, jeg havde mærket, men skubbet væk igen og igen, og hjælpe mig til at forløse den.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396