Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Ubehag ved at køre i bil med fremmede, idet jeg blev voldtaget af en taxichauffør for 5 år siden

Resultat: Jeg oplever angst ved at køre bil – dels med fremmede personer og dels med personer, som jeg synes kører ”dårligt” eller hvis jeg synes, de vælger en anden rute end jeg ville have gjort. Jeg oplever det er forbundet med stærkt ubehag på baggrund af flere angstsymptomer som svedige hænder, panikreaktion med behov for at sikre sig en flugtmulighed, hjertebanken, åndenød og følelsen af at have lyst til at flygte. Derudover har jeg ofte følelsen af at blive holdt fast og at være påvirket af de nævnte køreture i mange dage efter.
Årsagen er jeg har været udsat for voldtægt af en taxichauffør for ca. 5 år siden. Jeg har været i mange forskellige behandlingsforløb, og føler det har hjulpet; men har ikke fjernet traumet (det frosne øjeblik).
Da jeg bliver spurgt til ubehagets niveau, vurderer jeg det til 9 SUD.


Terapeuten arbejdede med at flyttet oplevelsen fra mine tanker/erindringer ned til kroppen, hvor jeg mærkede en kraftig smerte i området ved navlen. Senere flyttede smerten sig rundt i området ved lysken og hoften for at ende i rygsøjlen ved lænden. Her oplevede jeg en frygtelig smerte, der skiftede farve og facon og virkede som om det både kom indefra og udefra samtidig. Terapeuten bankede og lavede øjenøvelser med mig og jeg nynnede toner og skulle tælle til 5. Efter en periode lavede Susanne en øjenrulningsøvelse med mig, hvor jeg skulle kigge fra gulv til loft og efter to omgange forsvandt alle smerter og ubehag øjeblikkeligt. Jeg smilede, grinede og bemærkede, at der måtte være tale om tryllestøv! Wauw det var en helt fantastisk oplevelse at mærke at komme i SUD 0 på et splitsekund. Behandlingen tog ca. 1 time alt i alt. Når jeg tænker på de forskellige episoder, der hidtil har givet mig stort ubehag, er det som om de ikke længere påvirker mig.

Jeg møder Susanne igen efter en uge. Hun spørger til situationen og sjovt nok synes jeg ikke, at jeg har noget ubehag ved at tænke på at køre i bil med fremmede. Jeg kommer også i tanke om, at jeg under bilkørsel med min bror i denne uge (han kører som en brækket arm) sad og sendte sms’er under kørslen, hvilket jeg normalt ALDRIG ville have haft ro i mig til at kunne. Jeg må sige, hun kan noget hende Susanne. Jeg kunne godt tænke mig, at prøve det igen.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396