Type: Klient

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Selvskade

Resultat: Jeg har været klient hos Solveig som en del af hendes læringsprojekt. Da jeg ankom, blev jeg mødt med smil, en stor forståelse og rummelighed for min situation om min selvskadende adfærd (jeg niver mine arme, så det bløder og piller/river i mit hår, når jeg er småstresset, urolig og i ubalance). Jeg fik hurtigt tryghed og mod til at åbne op.

Vi startede med at arbejde med kravebensvejrtrækningen, hvilket jeg skal lave hjemme den næste uge. Derefter talte vi lidt sammen om mig, mit problem og min destruktive adfærd. Jeg blev hurtigt berørt, fordi jeg bærer på nogle svære følelser 8 på skala fra 0-10. Jeg oplevede, at Solveig stillede få, men tilpas mange spørgsmål, som gjorde at jeg kom i kontakt med nogle følelser, som satte gang i mit ubehag. Mens Solveig holdt mig i hånden og trykkede blidt på nogle steder på min krop og i mit ansigt, skulle jeg bla. sige: ”Selv om jeg ikke er god nok, så elsker og accepterer jeg mig selv”. Nogle ting var lette at sige, andre var umuligt for mig at få sagt. Fx kunne jeg ikke sige ”jeg elsker mig selv”. Den sætning føltes alt for uoverskuelig, så Solveig fik mig i stedet til at sige ”jeg værdsætter mig selv”. På et tidpunkt fik jeg så meget ubehag, at det føltes som et stort sort metalrør, som gik helt fra maven op i halsen. Det var meget ubehageligt – helt oppe på 10! Langsomt fik vi gjort metalrøret til en mindre sten, derefter til noget grus og efterfølgende til noget støv. Det var en meget underlig fornemmelse! Til sidst føltes min krop helt let og rolig, og jeg følte det som om, at jeg havde tabt 5 kg, for mine bukser var løse. Det var en meget rar følelse, og Solveig hjalp mig til at være i den ”lykke-følelse” noget tid.

Når jeg tænker tilbage på sessionen, var det en god, men speciel og meget overvældende oplevelse at være hos Solveig, idet jeg kom i kontakt med nogle følelser, som både gjorde mig enormt ked af det, men samtidig føltes det også befriende at arbejde på den måde, som Solveig gjorde. Jeg kan mærke, at jeg har fået renset nogle ting ud efter den ene session. Jeg har flere ”traumer”, som gør mig nysgerrig på mig selv, og som jeg godt kunne tænke mig at undersøge nærmere med Solveig. Vi aftalte, at jeg den næste uge skal arbejde med kravebensvejrtrækningen og vende batterier.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396