Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Ubehag ved at udtrykke mine holdninger. Jeg har svært ved at udtrykke mig, når jeg er sammen med mennesker, som jeg ikke føler mig helt tryg ved. I stedet for at sige noget, får jeg hjertebanken og bliver rød i hovedet. SUD startede på 7.
Resultat: Jeg fortalte Sara om mine udfordringer, og at det primært er på mit arbejde, at jeg bliver utilpas og har svært ved at udtrykke mine holdninger.
Sara spurgte om det er en følelse jeg har oplevet før. Jeg svarede ja. Hun spurgte om jeg kunne huske den første gang, det kunne jeg ikke, men jeg kom i tanke om en situation på arbejdet, som har fyldt meget for mig. Det var under et møde, hvor der var dårlig stemning. En kvinde havde peget på dig, og virket angribende i de ting hun sagde. Jeg blev helt stille og fik hjertebanken og rødme.
Sara bankede på nogle forskellige steder på kroppen, imens at hun bad mig genfortælle historien. Vi stoppede op da vi snakkede om den dårlige stemning, da jeg begyndte at reagere med rødme og tårer i øjnene. Sara spurgte hvor den ubehagelige følelse sad i kroppen og hvordan den så ud. Det trykkede med en mørk farve over brystet, min stemme skælvede, hjertet bankede og jeg blev varm i hele hovedet. Sara sagde at jeg skulle holde fokus på ubehaget, mens at hun bankede nogle steder på min krop. Hun spurgte mig hvor stort ubehaget var fra 0-10. Det startede på 7.
Ubehaget rykkede sig op i halsen, hvor det trykkede meget. Derefter længere op, hvor det ikke trykkede så meget (nu var det på 2) og farven var gået fra at være mørk til at være lys. Til sidst forsvandt det (nu var det i 0). Vi snakkede lidt videre og derefter lavede hun en sætningen ”Selv om jeg ikke får udtrykt mig, accepterer jeg mig selv”. Hun gentog sætningen nogle gange, og lavede den om til ”Jeg får ikke udtrykt mig” mens at hun bankede. Til sidst skulle jeg følge hendes fingre med øjnene, nynne, tælle til 5 og nynne igen. Jeg sad lidt med lukkede øjne inden hun stoppede med at banke. Jeg følte mig godt til pas til sidst, og meget afslappet.