Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst for sygehus

Behandling: Tankefeltbehandlings forløb 8. og 9. januar 2015:
Beskrivelse af problemet incl. SUD:
Liselotte klager over halsen, som smerter og lukker til. Hun har haft problemer et stykke tid og der er mistanke om kræft i skjoldbrudskirtlen. Ubehaget er værst når hun skal på sygehuset til undersøgelse. Det som giver størst ubehag er oplevelsen af at gå ind på afdelingen.
På en skala fra 0 – 10 beskriver hun en SUD på 28 mens hun klager over voldsomme spændinger i skulder og nakke. Jeg ”vender batterier” og banker fuld TFT-sekvens incl. ni-punktsbehandling. Jeg banker på sætningen: ”Selvom jeg er skræmt………” Efter flere runder er der stadig stort ubehag. Pludselig griner Liselotte højt og uhæmmet, mens jeg udfører 9-pkt-sekvens. Det løsner i skulder og nakke og spændingerne forsvinder.
Vi kommer efter flere runder banken i 0 på at færdes på afdelingen. Men en gul dør, der fører ind til undersøgelsesrummet, giver stadig et voldsomt ubehag med en SUD på 25. Efter flere fulde TFT-sekvenser er der stadig SUD på 18. Herefter bankes for massiv omvendt polarisering og fuld TFT traumesekvens incl. 9-pkt-sekvens.
Da vi allerede har arbejdet længe aftaler vi, at stoppe og i stedet fortsætte behandlingen dagen efter. Liselotte vejledes i at drikke vand og ”vende batterier”
Ved start på af 2. behandling dagen efter er SUD ved, at færdes på afdelingen stadig 0. Men der opleves skræk for ”den gule dør”.
Igen starter vi med at ”vende batterier” Herefter behandler jeg hende for skræk for den gule dør på sætningen: ”selvom jeg er nervøs……..”. Jeg benytter fuld traume-sekvens incl. 9-pkt-sekvens.
SUD: 10 – 10 – 11 – 12 – 8 – 5 – 1 – 0.

Selve behandlingen:
Under første behandling beskriver Liselotte mundtørhed, smerter i skulder og nakke og hun er lukket i hele kroppen.
Først ser hun et rødt kryds foran ansigtet, siden bliver det sort for igen senere at forsvinde helt. Liselotte bliver voldsomt svimmel flere gange under behandlingen.
Liselotte udtrykker efter behandlingen meget stor taknemmelighed og hun beskriver betydelig lettelse i kroppen.
Symptomer i kroppen under den anden behandling er igen svimmelhed, som flytter fra hjerne til skulder. Liselotte ser mørkegult overalt, det bliver til lysegult og til sidst forsvinder den helt.
I slutningen af den anden behandling iagttager jeg at, Liselotte bliver afslappet i ansigtet, får smil om munden og bliver afslappet i skulderne.

Resultat: Ved en senere behandling har Liselotte oplyst at hun uden ubehag kan færdes både på sygehusafdelingen og gå ind af den gule dør, både i tankerne og når hun skal til undersøgelse på sygehuset.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396