Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Føler mig overset og ikke god nok
Resultat: Jeg har haft mange oplevelser af at være overset og usynlig overfor andre mennesker. Både i sociale sammenhænge, men også når jeg er alene. I sociale sammenhænge kan det være jeg trækker mig hvis jeg føler mig truet af andre, dvs. hvis jeg føler nogen i rummet er bedre end mig. Det kan jo i princippet være hvem som helst, da tanken om 'hvad' der gør et andet menneske bedre er ret ukonstruktivt og med afsæt i et allerede negativt tankesæt og lavt selvværd. Når jeg er alene kan det fx være at nogle bekendte får anerkendelse eller opmærksomhed på fx Facebook, eller at de har gjort noget godt, lykkes med et projekt, blevet gift eller noget andet. Så kan jeg føle både stærk misundelse og at jeg ikke er god nok med tanken og følelsen 'se hvor godt de klarer det' eller 'se hvor godt de har det - hvorfor har jeg det ikke så godt?' og 'hvorfor er jeg ikke så god. Jeg er ikke god nok.'
Da vi gik tilbage i tiden til situationer hvor lignende følelser var på spil, endte vi på min fars kontor, jeg har været en 10-11 år. Jeg havde brugt nogle penge som var mine, men jeg skulle forklare mig overfor ham og skaffe beviser på hvad de var brugt på. Det var meget stift og jeg følte mig overfuset og skamfuld. Det vendte jeg indad sud 9. I den situation fremkaldte det min farfar og min kanin, Stampe. De var med mig for at gøre situationen lettere. Men følelsen af at være forkert eller ikke god nok gik ikke blot væk men blev erstattet af en vrede, og endte med at jeg så mig selv udefra kaste en masse papirer på min far og råbe af ham, inden jeg forlod kontoret. Det var rart at afreagere og sige fra sud 0, men jeg blev overrasket over at forløsningen kom på den måde, og ikke at følelsen forsvandt som sådan og på samme måde som andre behandlinger.
I tiden efter behandlingen følte jeg en stor ro og selvsikkerhed. Jeg følte ingen angst eller tristhed. Kreativiteten flød frit og jeg fik masser af ideer, energi og følte jeg havde et stort overskud.