Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Jeg har flere gange har haft samtaler med en psykoterapeut for, at få afviklet min jalousi følelse, men uden det store "gennembrud". Så fik jeg (heldigvis) tilbudt en tankefeltsterapi behandling.
Beskrivelse af problem: Jalouxi
Resultat: Jeg har flere gange har haft samtaler med en psykoterapeut for, at få afviklet min jalousi følelse, men uden det store "gennembrud". Jeg kunne udmærket forstå hvad der skete når jalousien opstod, men min krop reagerede voldsomt følelsesmæssigt i disse situationer, så denne uoverensstemmelse mellem "hoved" og "krop" var meget belastende og fyldte meget. Når følelsen opstod, "lukkede" min krop af - jeg havde ikke lyst til fysisk kontakt (fra min mand) dette gjorde, at vi kunne være i "afstand" længe, da det var meget svært for mig at, "lukke op" igen.
Så fik jeg (heldigvis) tilbudt en tankefeltsterapi behandling.
Inden vi gik i gang med terapien, var jeg lidt usikker på om jeg kunne "overgive" mig til en fremmede terapeut, men hurtigt blev jeg tryg ved Mettes forklarende - (i forhold til det der skete), rolig og tillidsfulde "stemme". Jeg følte mig sikker i den guidning jeg fik. Ret hurtigt mærkede jeg smerte i kroppen (solar plexus), jeg reagerede følelsesmæssigt med ked-af-det-hed/gråd. Efter nogen tid med med spørgsmål og "banken" forsvandt smerten og det blev jeg først bevidst om,da der blev spurgt ind til smerten. Jeg var stadig følelsesmæssigt påvirket men nu med en ny følelse. Efter en del spørgsmål - dukkede "forladtheds følelsen" op. Samtalen og "banken" startede på ny og jeg blev guidet endnu engang - og derved kom jeg så ind i et "rum" hvor jeg ikke havde været før. Jeg var få mdr. gammel - min mor "forlod mig" (hun var på ferie og jeg blev passet af min farmor) - min oplevelse foregik da hun "vendte" tilbage til mig, jeg havde meget svært ved, at "overgive mig" til hende og "tilgive" hende, det var en meget stærk oplevelse for mig, som jeg via hjælp fra terapeuten (Mette) oplevede (endnu engang) at blive sat "fri af". Inden seancen var færdig, blev jeg bedt om at lukke øjnene og fortælle "hvor" jeg var, hvordan jeg havde det, det var næsten ubeskrivelig, det var et rum (grotte) med en følelse af total "lykke og stilhed" - et "rum" som jeg IKKE havde lyst til, at "gå ud af" men blive i "forevigt".
Efterfølgende oplevede jeg en form for lettelse, samt stor glæde i hele kroppen. To dage efter havde jeg en "stærk" drøm (kort fortalt) om liv og død -uden følelse af panik eller angst - og jeg valgte livet. Jeg har efter seancen oplevet ligende situationer - hvor jeg før terapien ville være blevet jaloux og "lukket af" i kroppen - men min krop har ikke reagerede på det. Det følelses i kroppen nu - som om "den gider ikke" tage sig af det, og det er næsten som om det nu er "hovedet" der får besked fra "kroppen" om, at "slappe af", da jeg i starten næsten ventede på en reaktion fra "kroppen" - en utrolig, fantastisk og befriende oplevelse.