Type: Terapeut

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobier

Beskrivelse af problem: Tandlægeskræk

Behandling: Klienten fortæller, at hun har tandlægeskræk. Når hun modtager kortet fra tandlægen, hvor man beder hende bestille en tid, får hun hjertebanken og bliver nervøs/bange. Hun bliver ved med at udskyde tidsbestillingen, og tænker: jeg skal også have bestilt den tid. Det gør hun mange gange. Imens det står på med at få bestilt tiden, kan hun faktisk mærke, at det sommetider gør lidt ondt i tænderne, men det får hende ikke til at bestille tiden. Der kan gå næsten ½ år, inden hun får det gjort.
Hun får det kun gjort fordi, hun syntes det er flovt, at et voksen ikke at tør gå til tandlægen. Når hun så endelig får bestilt tiden og møder op hos tandlægen, kan han finde på at skælde hende ud, fordi hun skal komme til tjek mindst en gang hvert ½ år, fordi hendes tænder ikke er så stærke.
Klienten fortæller, at hun er bange hele tiden hos tandlægen, når hun ligger i tandlægestolen folder hun sine hænder og knuger dem hårdt. Hun falder først til ro, når tandlægen siger, at der ingen huller er, og hun bare skal have en tandrensning.
Når hun går ud fra tandlægen, siger hun ofte til sig selv, at det jo bare er noget plat, at være så bange. Tandlæge har jo aldrig gjort hende noget ondt, udover at være tandlæge. Hun lover sig selv, at næste gang tandlægekortet kommer, vil hun ikke være så længe om at få bestilt tiden. Men når så kortet kommer, er det, det samme hun skal igennem igen.

Klienten har en SUD på 9, for sin skræk for tandlægen, ved starten af sessionen. Klienten siger her, at hun faktisk har ondt i maven nu.

Jeg vælger at bruge bekræftelsen: Selvom jeg har tandlægeskræk, elsker og accepterer jeg mig selv 100%.

I mens klienter siger bekræftelsen 3 gange, masser jeg det ømme punkt og 3 gange i mens jeg banker på smertepunktet.
Jeg starter med sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne. Gentager dem nogle gange, SUD er på 5.
Jeg spørger hvor følelsen sidder, og hvilken farve den har. Følelsen sidder i maven er rund og rød, lidt gennemsigtig. Ret hurtigt er figuren væk og farven har ændret sig til - vandig rød.
Jeg spørger, om hun kunne bestille den tid hos tandlægen, som hun p.t. går og udskyder, hvis jeg nu gav hende telefonen. Det tror hun godt hun kan.
Jeg spørger videre om, hvordan hun har det med at tænke på, at møde op hos tandlægen, gå ind i receptionen og sige, nu er jeg her, og hvordan hun har det med at tænke tandlægebordet. Hun bliver urolig.
Jeg spørger efter SUD. Den steg til 8.
Jeg behandler videre med sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne.
Klienten fortæller, at hun aldrig kikker på tandlægens instrumenter, fordi hun ikke kan lide at se på dem, og fordi hun ikke vil vide hvad der kommer.
Jeg spørger til figur og farve. Den runde knude i maven er kommet igen, men har samme vandige farve som før.
Vi snakker videre om tandlægen og hvor bange hun er for tandlægen, og hvor skrækkeligt det, er når tandlægekortet kommer, og hun skal tage sig sammen og få bestilt tiden. Jeg forsøger, at provokere hende til at huske hvor bange, hun i virkeligheden er for den tandlæge, samtidig med, at jeg fortsætter behandlingen. Jeg beder klienten om at tage nogle dybe vejrtrækninger. På et tidspunkt spørger jeg om hun virkelig tror på, at TFT kan hjælpe hende af med hendes tandlægeskræk. Ja – siger hun, det er jeg sikker på.
SUD er nu faldet til 3.
Klienten mener, at hendes tandlægeskræk begyndte hos skoletandlægen. Hun husker, hvordan han ser ud. Rødhåret, med fregner og så hed han Thorstein, børnene i skolen kaldte ham ”borestein”. Han kaldte hende hysterisk første gang, hun var hos ham i 1. klasse. Klienten havde et hul, hun blev rædselssagen og ville have sin far, men det kunne hun ikke få. Dengang kunne forældrene ikke komme med til tandlægen på skolen. Det skulle bare overstås.
Hun husker, hvordan det var at sidde i klassen, og der kom et opkald. Hun husker, hvordan det var at vente til læreren fik besvaret opkaldet. Skrækkelig var det når der blev sagt at klienten, skulle kommer ned til tandlægen.

Jeg laver sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne et antal gange og tager GTL med. Klienten har svært ved at holde fast i følelsen, den bliver mindre.
SUD er nu på 1.
Jeg spørger klienten hvor følelsen sidder nu. Den er flyttet til halsen og sidder som en klump, der ligesom presser opad i halsen. Jeg beder klienten ”puste” den ud ved en dyb vejrtrækning.
Jeg behandler videre, imens klienten tager nogle dybe vejrtrækninger. Sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne og GTL.
SUD er nu på 0.
Jeg laver hele behandlingen igen og bruger igen bekræftelsen som i starten af sessionen: Selvom jeg har tandlægeskræk, elsker og accepterer jeg mig selv 100%. Masserer det ømme punkt og banker smertepunktet på hånden. Laver sandwitch sekvensen, banker på fingerpunkterne og GTL.
Jeg spørger nu klienten hvor hun er på en skala fra 0-10.
2 siger hun.
Da jeg bankede sidste runde kom klumpen tilbage i halsen, den har ingen farve. Klienten har nu svedige hænder.
Jeg laver nu sandwitch sekvensen, og nipunkts behandlingen og fingerpunkterne og GTL flere gange. Klienten siger nu, at hun bliver døsig og meget afslappet. Hun føler en indre ro brede sig i kroppen, klumpen i halsen er også væk.
Jeg spørger til SUD, den er igen på 0.

Jeg foretager hele behandlingen igen og bruger igen bekræftelsen: Selvom jeg har tandlægeskræk, elsker og accepterer jeg mig selv 100%. Masserer det ømme punkt og banker smertepunktet på hånden. Laver sandwitch sekvensen, banker på fingerpunkterne og GTL.
Jeg spørger nu klienten hvor hun er på en skala fra 0-10.
0 siger hun.

Nu jeg spørger klienten om hun føler sig Fredfyldt, rolig og let. Svaret er JA. Hele behandlingen har taget 45 minutter.

Klienten siger nu at det er meget underligt, undrer sig lidt over at hun ikke er bange ved at tænke på tandlægen. Siger at nu vil hun gå hjem og bestille den tid. Jeg siger, send mig en SMS, når du har gjort.

Den 2. december talte jeg med klienten igen. Hun havde bestilt tid hos tandlægen, kortet ventede kun 1 måned denne gang. Men kun 1 dag efter hendes behandling med TFT ringede hun og bestilte tiden. Hun siger, at hun ikke er nervøs for at skulle derhen, selv om der kun er en uge til.

Resultat: Klienten har haft behandlingsforløbet til godkendelse og vil gerne bekræfte behandlingen.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396