Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Håbløshed

Resultat: 1) Det første vi fokuserede på var en følelse af håbløshed, det sporede vi tilbage til et minde om situation hvor jeg følte stor afmagt og tog fat dér. Det startede med en meget stærk følelse på 9-10 og endte med først at blive til en mere positiv følelse (at stå op for mig selv) og derefter svinde helt væk (blive 0)

2) Mathias begyndte og jeg følte mig altid helt tryg og behageligt tilstede i hans behandling. som jeg fortalte ham bagefter var det rart at han ikke gik med ned i følelsen så det blev til medlidenhed, men forblev neutral. Vi fik os sporet ind på de sætninger vi skulle bruge ganske gnidningsfrit, Mathias bibeholdt et fint distanceret syn på det og kom med gode råd til hvordan sætningen kunne konstrueres.

3) Så kort, den første følelse var håbløshed og vi fik skruet følelsen i mindet fra 9 eller 10 ned på et 0.
1) Efter vi havde fokuseret på håbløshedsfølelsen kom der en anden bi-følelse op der blev "synlig" nu hvor den anden følelse var blevet "skruet ned for". Det var en følelse af svigt og forladthed. Vi gik videre med den og fik den sporet tilbage til et andet tidligere minde. Her brugte vi en del tid med følelsen "jeg kan ikke stole på nogen", hvor at selvom følelsen ikke havde samme eksplosive natur som fx. vrede, eller håbløshed så er den ikke des mindre kraftig fordi den ligger som en konstant underlæggende følelse i mit liv. Så på en skala fra 0-10 så lå den måske kun på en 3-6, men jeg vil gerne gøre det klart at dens natur, idet den er der konstant, gør at den er mere ubehagelig.
2) Vi brugte noget tid på den følelse, og jeg blev meget forbløffet over at mindet ændrede sig så drastisk. Det var som om en hvidt lys kom ind og lyste så kraftigt at det blev visket ud. Og bagefter kunne jeg slet ikke huske den sætning vi havde brugt, på trods af vi begge havde gentaget den rigtig mange gange, wauw! 3)Så igen kort, følelsen gik fra mellem 3 og 6 til at forsvinde helt, puf.
1) De sidste vi fokuserede på var følelsen "jeg er alene" igen en rest der blev synlig som den anden følelse fortonede sig. Den blev hurtig renset ud.
3) Den gik fra 8 til 0. Alt i alt var jeg super imponeret over processen. Det tog lige omkring en time og i den tid havde vi nået igennem 3 store følelser som har påvirket mig meget igennem mit liv. Mathias bibeholdt en venlig, åben og proffesionel attitude under hele behandlingen, og det hele føltes trygt og afslappende.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396