Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Dødsangst og angst for at miste

Resultat: Min angst begyndte grundet, at min far blev alvorlig syg med hjerte og lunger. Jeg fik dødsangst og var bange for jeg skulle miste ham alt for tidligt. Jeg har en lidt broget historik med min far og har i mange år følt mig sorteret fra grundet hans nye familie som han fandt sammen med tilbage i 1981 efter mine forældre, blev skilt.

Min far har i mange år ikke kunne sige fra, overfor hans voldsomt manipulerende kone som tydeligt har følt jeg stod i vejen for hende og hendes børn.
Som årende gik, valgte jeg min far mere eller mindre fra, da jeg ikke følte mig velkommen i deres fælles hjem mere og voksede derfor mest op hos min mor og hendes mand.

I de senere år, er min far og jeg kommet meget tættere på hinanden og meget er efterhånden talt ud og tilgivet. Min far blev pludselig meget syg og meget skyldes et opslidende forhold med min stedmor, som oveni alt andet fik diagnosticeret Alzheimers.

I den tid min far var indlagt og alt var uvist ift. diverse prognoser, fik jeg en angst for at miste som jeg aldrig har følt før – nu havde vi endelig fundet rigtig sammen igen og vi skulle have rigtig mange gode år sammen.

Jeg fik en behandling af Malene Hasselblad og begyndte med 10 på en skala fra 0-10. Gennem hele hendes behandling begyndte jeg straks at føle mere ro indeni mig selv. Jeg følte mig rolig i hendes session og gradvist fik vi min uro og dødsangst bearbejdet ned på 0 og min knude i maven var forsvundet.
Malene havde på intet tidspunkt travlt med behandlingen og gav sig god tid. Hun var lyttende og yderst tålmodig og havde en konfronterende og professionel spørgeteknik og tilgang til min udfordring.

Da vi var færdige kørte Malene nogle vejrtrækningsøvelser med mig hvilket gav mig en ekstra god ro og tro på, at det hele nok skulle gå.

Jeg vil helt klart bruge Malene hvis jeg en anden gang igen føler et ubehag, jeg ikke umiddelbart selv kan forløse og kan varmt anbefale hendes kunnen til andre klienter.

 
Category

2025 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396