Type: Terapeut

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Selvkærlighed og egenomsorg er egoistisk.

Behandling: Klienten henvender sig, fordi hun af en veninde har fået besked på, at nu må hun gøre noget. Hun ved ikke helt, hvad vi skal snakke om, men har allerede inden første session købt et klippekort til 5 sessioner, så der er helt sikkert en formodning om, at det tager tid at opnå det hun ønsker, hvad det så end måtte være. Da klienten er meget stille, og ikke rigtigt giver udtryk for, hvad vi skal tale om, fortæller jeg hende, at jeg altid inden jeg får klienter mærker ind i, hvad jeg tror de får brug for, og at jeg med hende i tankerne havde trukket et englekort fra morgenstunden. Da jeg fortalte, hvad behov jeg mærkede (ro, tålmodighed og egenomsorg), begyndte klienten at snøfte og snart løb tårerne. Efter en kort snak, lavede vi en omgang ”Selvom jeg giver mig selv ro, tålmodighed og egenomsorg, så elsker og accepterer jeg mig selv”. Hun gentog, men hoppede over delen med elsker. Jeg testede igen, og endnu engang blev der sagt ”så accepterer jeg mig selv”. Klientens ubehag ved at sige ”Jeg elsker mig selv” var helt oppe på 10. Det var simpelthen umuligt for hende at få ordet ”elske” i hendes mund.

Resultat: Selvkærlighed blev sessionens tema, og efter flere runder med såvel modpoler som synonymer for ”at elske” sluttede klienten sessionen af med at sige ”Jeg elsker mig selv” højt og tydeligt. Der var stadig en smule ubehag, så klienten gik derfra med hjemmearbejde og allerede den efterfølgende session var det en helt anden og mere strålende klient, der sad i stolen overfor mig, og hun kunne stolt sige ”Jeg elsker squ mig selv” uden ubehag.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396