Type: Terapeut
Kategori: Stress
Kort beskrivelse: Stress
Beskrivelse af problem: Jens har det dårligt med at skulle undervise en gruppe mennsker, han ikke synes, han har noget at tilbyde. Har bl.a. lidt af nedtrykthed og søvnproblemer.
Behandling: Jens er skeptisk, da jeg fortæller ham om TFT, men kommer til mig en dag og vil gerne behandles, da han i de sidste uger har haft det skidt, bl.a søvnproblemer, stress og dårligt humør, pga. af en gruppe mennesker han skal undervise og som han har det svært med.
De er alle ældre end ham, og han føler ikke at han har noget at give dem, hvilket de også har givet udtryk for overfor ham. Kort sagt føler han sig inkompetent, og det frustrerer ham, fordi det ikke er en følelse han ellers kender til.
Han er meget anspændt, da vi starter og det er svært for ham at lokalisere ubehaget ; ” det er måske noget i maven”.
Så jeg spørger ham om hans tanker og følelser i forhold til den føromtalte gruppe. Han siger at han føler sig uduelig og har lyst til at sige sit job op. Han angiver SUD til at være 10 ved tanken om at han om lidt skal ind og undervise dem. Jeg banker ham og holder ham fast i ubehaget ved at fortælle om, hvor inkompetent han er og det er hans lod her i tilværelsen, at skulle undervise disse grupper.
Jeg banker og begynder at overveje, om han er en af de få, TFT ikke har en effekt på, men så bliver han pludselig helt afslappet, synker nærmest sammen i stolen og siger : ”Jeg bliver bare helt enormt træt ligenu”. Jeg arbejder videre, og så sker der en hel masse indenfor et kort øjeblik : Fra at være træt, bliver han ked af det og det går hurtigt over i lettelse.
Så siger han, at han om en pause. Inden jeg stopper, sikrer jeg mig at han ikke har det værre end ad vi startede. Han siger, at han har det godt, så jeg slutter af.
Resultat: Jeg undersøger, hvordan han nu har det med tanken om den kommende undervisning, og han siger at det rager ham.
Han er helt salig – fuldstændig ligeglad med gruppen han skal undervise – og totalt afslappet og smilende.
Han beskriver sin tilstand ”som den vidunderlige træthed man havde, når man som barn skulle sove, efter at have været på stranden en hel dag”.
Vi havde kun denne ene behandlingsssession, da Jens følte at han havde fået klaret det specifikke problem. Han vil vende tilbage, hvis han har lyst til at arbejde med TFT på andre problemstillinger.
Da jeg nogle dage efter spurgte ham, hvordan det gik, fortalte han at han havde haft det fint, og at han havde talt med sin leder om at slippe for denne gruppe fremover og finde en løsning, der ville være mere tilfredsstillende for både dem og ham.