Type: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: angst for lukkede rum
Behandling: en ung kvinde kommer til mig med angst for lukkede rum. Hun fortæller at det er blevet så slemt at hun ikke længere kan have døren lukket ind til soveværelset. Hun ved præcist hvornår klaustrofobien startede eller i alt fald hvornår hun blev opmærksom på den. Det var på et discotek, hvor hun pludselig følte at hun ikke kunne få luft og var spærret inde i mængden af fulde, ukontrollerede mennesker.
Behandlingen skal foregå dels på engelsk og på spansk. Jeg har i forvejen sat mig ind i de ting jeg skal sige på engelsk, så hun kan føle sig tryg.
Vi starter langsomt op og hun fortæller at hun er flygtet fra et land i diktatur og er vant til at have kontrol og har brug for kontrol. Hun er en stærk selvstændig kvinde og vejen til at søge hjælp for hendes fobi har været lang, så jeg gør alt hvad jeg kan for at gøre hende tryg nok til at overlade kontrollen over .behandlingen til mig. Jeg forklarer og viser hende hvad behandlingen går ud på og langsomt kan jeg mærke at hun slapper mere og mere af.
Hun er irriteret over den begrænsning fobien har givet i hendes liv, nu hun ikke længere i samme udstrækning nyder besøg på barer, diskoteker og andre små lukkede steder. Først arbejder vi med irritationen. Jeg siger sætningerne på engelsk og hun gentager på spansk, som er hendes modersmål. Jeg forklarer hende at det er lige meget om jeg forstår hvad hun siger, hvilket jeg ikke gør. Hun har svært ved at placere irritationen på SUD skalaen, men jeg fornemmer at vi skal dybere ned end en irritation. Vi arbejder med at hun mister kontrollen over situationen og nu sker der noget. Der kommer en fysisk følt fornemmelse omkring hjertet af blå skyagtig metal. på SUD skalaen er vi helt oppe og ringe på et 10 tal. Den får vi arbejdet godt ned med flere gange traumesekvens og fuld sekvens. Hun begynder pludselig at blive træt, selvom vi endnu ikke er helt i mål og falder sammen i stolen. Hun ligger omkring 2-3 på SUD skalaen, men følelsen i hjertet er der stadig. Vi snakker videre om hvad det gør ved hende at hun ikke kan gøre og være der hvor hun plejer og hun finder frem til at det er en sorg for hende. Vi arbejder med sorgen og pludselig er hun nærmest faldet helt i søvn og kan ikke længere mærke noget ubehag hverken i hjertet med den fysisk følte fornemmelse eller på SUD skalaen. Jeg tapper hende tre minutter, mens hun sidder og er meget rolig. Bagefter hjælper jeg hende over på min sofa, hvor hun hviler sig i tyve minutters tid.
Resultat: Jeg kontakter hende dagen efter og hun kan fortælle at hun har det godt og døren til soveværelset har været lukket, mens hun har sovet ganske roligt.
To uger senere modtager jeg et storsmilende billede af hende fra et discotek.
Hun bor ikke i nærheden og vi har ikke aftalt flere behandlinger, men jeg har lært hende at vende batterier og traumesekvensen.