Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - ADHD
Beskrivelse af problem: ADHD, søvn- og læseproblemer, angst og problemer med at høre efter
Behandling: Jeg har ADHD og går i 3. klasse. Jeg havde bl.a. altid haft svært ved at falde i søvn. Det værste ved ikke at kunne falde i søvn var, at det var så svært at blive liggende i sengen, når jeg havde uro i hele kroppen.
I et stykke tid behandlede min mor mig, hver aften med TFT, hvor hun bankede på forskellige steder på kroppen og sagde nogle ord om at være helt vågen og jeg skulle elske mig selv, selvom jeg ikke kunne sove. Jeg slappede bare helt af, når hun snakkede og bankede og nu går det fint med at sove. Hun siger, at jeg altid sover inden for et kvarter og jeg sover også længere om morgenen og er mere udhvilet end før.
En gang blev jeg rigtig bange, da jeg skulle sove – vist nok fordi jeg havde fået fjernet blindtarmen nogle dage før, hvor det havde været rigtig ubehageligt at blive stukket mange gange, inden jeg faldt i søvn på operationsstuen. Men det bankede hun bare på og så gik det også væk og bagefter faldt jeg i søvn alene, som jeg plejede.
Jeg havde også svært ved at se, hvad der stod i bøgerne. Derfor ville min mor have, at jeg lavede nogle øvelser med øjnene. Men det kunne jeg slet ikke holde ud og det gjorde ondt i hele kroppen. Men da mor begyndte at banke mig mens jeg lavede øjenøvelserne, eller lige inden, hvis hun slet ikke kunne overtale mig til at komme i gang, så gik det pludselig meget bedre. Og det, der før var svært blev nogen gange helt sjovt.
Efter 3 måneder læste jeg 3. klasses bøger, hvor jeg før læste bøger for 1. klasse.
På et tidspunkt holdt min mor næsten op med at give mig time out, hvis jeg kom til at fjolle for meget rundt eller hele tiden gik i stå og ikke kunne huske, hvad jeg var i gang med. I stedet begyndte hun at sige, at jeg skulle ”vende batterierne rigtigt”. Det gør man ved at banke sin håndkant og gnubbe sig rundt på brystet. Bagefter kunne jeg bedre høre, hvad hun sagde. Det hjælper også, hvis jeg har svært ved at læse og bogstaverne ikke vil falde ned på den rigtige plads.
Jeg har heller ikke så meget astma som før og nu har lægerne sat min astmamedicin ned til 1/3.
Efter, at min mor er begyndt at banke på mig, går det så godt i skolen, at jeg skal starte i en almindelig 4.klasse. Det glæder jeg mig helt vildt til, for så kommer jeg til at gå i klasse med en af mine bedste legekammerater.
Resultat: N/A