Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Alt for meget vrede på svigersøn og kollegaer

Resultat: Da jeg kørte mod Lea, var jeg fyldt med irritation over min datter, og den svigersøn jeg får. Hun er lige konstateret gravid.. og jeg var bekymret over,… om de passer sammen. Ligeledes har jeg været en del irriteret på det sidst, på kollegaer på arbejdet (jeg arbejder 2 dage om ugen i børnehave), for jeg synes de gør ting, som jeg ikke vil gøre i vores arbejde med børnene.

Vi startede sessionen med, at jeg fokuserede på min irritation over ting min svigersøn har gjort. Det var på 9 og vi bankede det ned til ca. 6. Derefter, kom jeg ind i en hændelse fra min barndom, som jeg så første gang i Journey Terapi hos <
Jeg blev som 2-4 år gammel, lukket inde på et toilet, fordi jeg havde bidt en lege kammerat, der altid drillede mig. Mor og datter boede i samme ejendommen som os, og jeg er i deres lejlighed med min mor. Ser tydeligt lejligheden og rummet. Min mor fortalte mig senere, da jeg blev voksen om hændelsen. Min mor var depressiv og underlagt andre mennesker, så veninden syntes, at jeg var det onde barn, og min mor gjorde som hun sagde. Det er et minde jeg har haft før, men blev nu klar over, at jeg havde råbt og skreget i vrede, over at blive lukket inde på et mørkt toilet. Det var nyt, at de måtte lukke mig inde med vold.

Lea og jeg konstaterer, at jeg ikke kan gå ind i min krop og være i sessionen, så Lea laver en Matrix behandling. Jeg føler mig helt tryg ved Lea, og hun spørger hvad jeg mangler, efter der er kommet lys på først, må jeg have Ærkeenglen Michael som hjælper, og da det ikke er nok, bliver det også Kristus der står ved siden af. Da disse to hjælpere kommer med, kan jeg pludselig være i min krop.

Mens Lea hele tiden banker, tænker jeg på hvad jeg skal gøre for at klare situationen. Jeg bruger noget af det jeg har lært i Journey sessioner, og tænker at jeg vil gå ud af rummet uden at græde, for jeg er jo bare hysterisk og ond i deres øjne, og så vil jeg måske fortælle det til min mormor og morfar, når vi engang skal besøge dem. Det giver mig ro, og vi ender til sidst med at jeg er i nul.

Jeg følte ro i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen.

Nu er der gået en uge og jeg har ikke tænkt på min svigersøn siden, eller været irriteret.
Jeg har talt flere gange med min datter om graviditeten og andet. Jeg har været på arbejde i mandags, og jeg undrede mig over, nogle af de ting der foregik, men det irriterede mig ikke voldsomt, jeg konstaterede bare, hvordan jeg ville have gjort det anderledes, men sagde ikke noget.

Så tusind tak til Lea for sessionen. Jeg er meget taknemmelig. Lea var dejlig rolig.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396