Type: Terapeut
Kategori: Afhængighed
Kort beskrivelse: E, 58 år, ensomhed, panikadfærd, angst
Behandling: Edith, 58 år – kanin marts 2021
Den 5. maj 2021 har E. skrevet dette i en mail til mig:
Jeg har modtaget 4 TFT-behandlinger af Lars Toft. Han giver dem til mig som en del af sin uddannelse til TFT-behandler fra Mygind Institute. De 3 første behandlinger var face to face. Den sidste var online. Vi har planlagt endnu en face to face session.
Under alle sessionerne har jeg oplevet Lars som utrolig tryghedsskabende og omhyggelig. Han reflekterer grundigt over det jeg siger under behandlingerne og kommer med velovervejede forslag til, hvordan vi kommer videre. Det er min opfattelse, at Lars har fuldstændig styr på sine TFT-teknikker.
Det har for mig været nogle ret voldsomme følelsesmæssige problematikker vi har arbejdet med. Men Lars' ro og velovervejede adfærd har gjort, at jeg har været helt tryg ved at betro disse oplysninger til Lars.
Jeg har ved hver session oplevet, at selv ret kraftigt ubehag hos mig er blevet reduceret rigtig meget eller helt forsvundet i løbet af behandlingen. Ved opstart af hver behandling er Lars meget omhyggelig med at opsummere på, hvad vi arbejdede med sidste gang og hvad han vil foreslå at vi tager fat på i den aktuelle session. Dette er meget tryghedsskabende, da man som klient hele tiden har medindflydelse på, hvor vi går hen.
Vh E, lærer, 58 år, maj 2021
Resume: Vi har i 1. session udgangspunkt i en episode hvor E. føler panikangst under et familiebesøg i Haderslev. Hun er maximalt følelsesmæssigt aktiveret. Vi tapper det ned til SUD 0,5 i denne 1. session og efter 2. session testes episoden til at være SUD 0. I tillæg hertil er også forskellige kropslige sensationer som jeg tapper på og fra disse udspringer udsagnene ”jeg falder fra hinanden” og ”jeg har mistet mig selv”. ”Jeg falder fra hinanden” går i den efterfølgende test (efter 1. behandling) i SUD 3-4 for at falde til SUD 0. ”Jeg har mistet mig selv” går i SUD 1.
I 3. og 4. behandling arbejder vi med ensomhed/forladthed/at være glemt hovedsageligt med udgangspunkt i en episode hvor E. som 4 årig oplevede sin søster komme til skade i hjemmet. Sidst i 3. behandling siger E: ”Lige nu er jeg rolig i hovedet, fredfyldt i hjertet og let i kroppen. Jeg føler mig lidt glad.”
Resultat: Opfølgning sidst i 4. session på:
• ensomhed/forladthed: SUD: 0. Jeg spørger til kropslige fornemmelser. Ja, lethed i kroppen – åben og modtagelig.
• ”jeg svigter mig selv”: SUD 0.
• ”jeg mister mig selv” er SUD 0.