Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - utilstrækkelighed som mor
Beskrivelse af problem: behandling
Behandling: Problemet jeg gerne ville arbejde med var at jeg ofte drømmer den samme drøm om min yngste søn, som nu er 19 år. Det handler altid om at han er lige ved at drukne og at jeg i sidste øjeblik får fat i ham – nogen gange ved at gribe ham i sidste øjeblik, før han rives med af bølger ved havet eller strømmen i en flod, nogen gange ved at han falder i mørkt vand, hvor jeg ikke kan se bunden og hvor jeg må kaste mig i vandet og dykke efter ham.
Vi indledte behandlingen med samtale, hvor Kirsten bl.a. spurgte mig om, hvad jeg selv tror det handler om. Jeg tror vand symboliserer følelser og at det handler om at jeg har følt mig utilstrækkelig som mor overfor ham nogen gange og at jeg frygter at skilsmissen fra hans far, da drengen var 4 år, har skadet ham følelsesmæssigt.
Jeg fortæller endvidere Kirsten, at jeg - da drengen var omkring 8-9 år - opsøgte en psykolog for at få hjælp til at kunne gøre det optimale for ham. Jeg har aldrig følt at hans biologiske far var til megen støtte og min nye mand har jeg ikke følt deltog aktivt nok i opdragelsen, hvilket har givet mig en stor ensomhedsfølelse i forhold til at opdrage ham og hans to søskende. Psykologen stillede spørgsmålstegn ved, om jeg var nok sammen med drengen og om der var ”plads” nok til ham i det nye forhold.
Dette var meget provokerende og behandlingen tog udgangspunkt i følelserne omkring dette. Kirsten brugte blandede intuitivt traume- og sandwichsekvens og det føltes godt og rigtigt. Indimellem lavede hun 9-punkts behandlingen.
Min følelse på problemet drejede sig om sorg og frygt for ikke at have været en god nok mor – for mine tre børn i det hele taget og fordi jeg havde ”påført” dem en skilsmisse. Ubehaget ved at gå ind i disse følelser var 9. Det sad som en stor violetfarvet knude i mellemgulvet. Jeg fik en stor vrede mod hans far, som jeg følte har svigtet i opdragelsen af og engagementet i vores drenge. Farven på knuden blev nu også rød.
Kirsten foreslog at jeg skulle tænke på hvordan det ville være at få snakket med den yngste om det , nu hvor han er voksen. Det føltes godt at forestille sig og mens hun bankede mig på de forskellige punkter og vi snakkede faldt SUD til 5. Flere gange under behandlingen skulle jeg komme med udsagnet: ”Jeg er en dårlig mor”, og efterhånden faldt ubehagsfølelsen om sandhedsværdien i det udsagn til 0, idet jeg pludselig sagde: ”Gu’ er jeg ej, jeg har slidt og knoklet og altid gjort det så godt jeg kunne”. Derefter bad hun mig om at sige: ”Jeg er en god mor” og ”Jeg er en modig mor”. Det føltes 10 rigtigt at sige det og gav en stor glæde og lethedsfølelse i maven.
Kirsten bad mig da sige højt nogen af de udsagn jeg kunne huske psykologen var kommet med. Det gav et ubehag på 3 og følelsen var raseri og uretfærdighed. Mens hun bankede, sagde jeg alt hvad jeg kunne have lyst til at skælde ham ud for. Til sidst sagde jeg: ”Han kan sige præcis hvad han vil, det rører mig ikke mere”. Det sluttede med at hans udsagn gav SUD på 0. Knuden i maven var væk og jeg sluttede behandlingen med at føle en stolthed som mor over at have klaret så meget selv om jeg ikke har fået særlig megen støtte og hjælp fra nogen. Behandlingen sluttede med GTL-afspænding, og jeg har følt glæde og lettelse over behandlingen siden.
Resultat: N/A