Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst
Beskrivelse af problem: Angst ifm bindevævsknude
Behandling: 1.Behandling
Jeg fortæller Kirsten, at jeg er bange ifm, at jeg har fået besked fra sygehuset om, at den bindevævsknude jeg har i hjernehinden er vokset en anelse – lægerne siger, at den ikke er farlig, men det har jeg svært ved at tro på og jeg er angst for fremtiden og jeg får tanker om at kunne dø. Kirsten starter TFT-behandlingen, medens jeg fortæller, at jeg godt ved, at knuden forandrer sig, når jeg har problematiske forhold til mænd og at det har at gøre med oplevelser fra min barndom. Jeg fortæller også om mit sidste besøg hos min mor, som var meget lærerigt, fordi jeg kan se, hvor meget der er gået galt i min barndom i mit forhold til min mor. Jeg kan se at det har betydning for mine valg af mænd. Vi laver bekræftelsessætningen: ”Selv om jeg har en bindevævsknude, så elsker og accepterer jeg mig selv 100%”. Jeg gentager sætningen medens Kirsten behandler mig. Kirsten spørger om hvor meget problematikken fylder på SUD-skalaen fra 1 – 10. Jeg sætter den til et klart 10-tal. Jeg gentager de ord Kirsten laver under behandlingen. Jeg husker ikke hvilket tal vi sluttede på, men havde ikke nogen fornemmelse af, at der var den store effekt.
Vi aftalte en ny behandling
2. Behandling
Jeg fortæller Kirsten, at jeg har haft brug for at tale med min datter om bindevævsknuden og hvor bange jeg er, min datter har talt med en læge, som siger, at knuden ikke er farlig, men jeg er fortsat lige så bange. Vi bliver enige om at bruge samme bekræftelse som sidst. Jeg sætter tallet på SUD-skalaen til mellem 4 og 6, da vi starter behandlingen. Kirsten spørger ind til, hvor i kroppen problematikken sidder – den sidder i halsen. Det føles som en stor klump eller masse – jeg tænker og siger, at der er noget, jeg ikke har fået sagt og Kirsten finder bekræftelsesord ifm med dette, som jeg gentager. Undervejs spørger Kirsten ind til tallet på SUD-skalaen, og beder mig hele tiden om at være til stede i følelsen i halsen, tallet bliver mindre for hver gang og da det er på 1, fortæller jeg også at klumpen i halsen er blevet meget lille. Kirsten afslutter behandlingen med at banke nogle minutter overfor lillefingeren på smertepunktet. Umiddelbart efter mærker jeg pludselig, at klumpen er helt væk og Kirsten siger, at så endte behandlingen jo på et 0. Nogle dage efter behandlingen, fortæller jeg Kirsten, at jeg har det godt, at klumpen fortsat er borte og at jeg ikke er så bange mere.
Jeg har selv været på grundkursus i TFT og siger til Kirsten, at jeg vil tage materialet med på min ferierejse, så jeg kan behandle mig selv.
Resultat: N/A