Type: Klient
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Bange for at blive misforstået
Resultat: Jeg henvendte mig til Katja, fordi jeg var blevet fyret og havde svært ved at give slip på denne traumatiske oplevelse. Min nye situation med at have søgt job, gjorde at jeg kunne mærke at jeg ville lade mig gå på af det til en evt. jobsamtale. Det var en dansk kvinde, der pludselig var blevet leder, som i sin usikkerhed havde ladet det gå ud over mig med afskedigelsen. Så jeg frygtede at hvis jeg kom til jobsamtale, så ville det sikkert ikke gå godt – fordi hun ville misforstå mig.
Det var følelsen af usikkerhed og det at blive misforstået, som jeg frygtede.
Jeg kunne mærke det som en ballonform i min mave. Vi startede med traumesekvensen på følelsen i maven - begyndte derefter at banke på sætningen ”Selv om jeg bliver misforstået, så elsker og accepterer jeg mig selv” da den var mest tydelig med dén følelse, hvor ubehaget var på 8. Jeg vendte tilbage til den tjenestelige samtale med en øjeblikkelig opsigelse, som var det frosne øjeblik. Mens vi bankede det igennem, kom vi frem til sætningen ”Selv om jeg bliver misforstået af ung, smart, klog, dygtig dame og en elendig, leder der er usikker på sig selv, så elsker jeg og accepterer mig selv.”
Ubehaget kom ned på 4-5, og ballonen var blevet flad som en pandekage i maven.
Efter vi havde banket den igennem, var den ligesom flyttet til oversiden af maven. Katja spurgte om det var den samme følelse med at blive misforstået. Ja, det var den – men jeg kunne også mærke usikkerheden tydeligere. Mens jeg bankede på håndkanten kom der en situation med min mor. På et tidspunkt i starten sagde jeg også at ”Det er også de følelser mor giver mig” og nu stod en situation tydeligt for mig. Vi var i et tv-studie, hvor min narcissistiske mor var TV-vært. Hun havde manipuleret mig til at være med sammen med en gruppe mennesker i hendes program. Jeg var ung, smuk og dygtig – men dengang deltog jeg kun fordi mor sagde, at jeg skulle med i hendes populære tv-program. I situationen jeg var ført tilbage til, kunne se mig selv blive ændret til at blive en usikker, grå og selvudslettende mus. Pandekagen var der stadigvæk, men den begyndte at blive mindre og jeg begyndte at gabe. Så ændrede vi sætningen til ”Selv om jeg er en ung, klog og smuk dame, og blev til en usikker, grå selvudslettende spidsmus, så accepterer og elsker jeg mig selv.” Undervejs kunne jeg pludselig bare se iscenesættelsen af det hele, men jeg kunne kun konstatere det. Det var ikke længere ubehageligt. Vi vendte tilbage til mødet med beskeden om en pludselig afskedigelse, som nu føltes helt neutralt – selvom det havde føltes som en stor misforståelse af en ung, dygtig, klog og smart dame, der var så usikker i sin ledelse. Jeg forestillede mig også en evt. kommende jobsamtale med en ny ung, smart, smuk, dygtig leder – og der var ingen reaktion.
Resultat:
Følelsen i maven var helt væk, og en lettere følelse af en form for ”hovedpine” inde i hovedet var også væk.
Jeg var gået i nul og sad nu og følte mig lettet, glad og uden ubehagelige følelser.
Tak for tålmodigheden og udholdenheden til Katja :D